Flere rige benytter boligjobordning

SKATTERABAT: Flere med høje indkomster og færre med lave indkomster benytter sig af det såkaldte håndværkerfradrag, som regeringen ønsker at udvide med den kommende finanslov. Det viser nye tal fra Skatteministeriet.

Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix
Peter Pagh-Schlegel

Håndværkerfradrag eller "velhaverfradrag". Kært barn har mange navne, og boligjobordningen er ingen undtagelse.

Ordningen, der giver danske skatteydere mulighed for at trække serviceydelser og renoveringer fra i skat, er ofte blevet beskyldt for at være et fradrag målrettet de velpolstrede.

Alligevel har den socialdemokratiske regering spillet ud med at hæve fradraget på den kommende finanslov, da den skal sætte gang i hjulene ovenpå coronakrisen.

Dokumentation

Boligjobordningen, der populært kaldes håndværkerfradraget, opstod i 2011 under VK-regeringen som et nyt svar på den tidligere hjemmeserviceordning.

Siden har den levet et tumult liv, først med en nedlæggelse i 2012 under S-R-SF-regeringen, men blev i 2015 genindført i et forlig mellem Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Alternativet og SF.

I forbindelse med finanslovaftalen for 2018 blev ordningen gjort permanent, stort set uændret efter pres fra Dansk Folkeparti.

Sidste år meldte den nuværende regerings støttepartier – SF, Enhedslisten og Radikale Venstre – ud, at de ønsker ordningen fjernet.


Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00