Teknisk Landsforbund: Sæt Beskæftigelsesministeriets hængekøjeteori under lup

I 1995, da internettet tittede frem, og mobilen fik sit gennembrud i Danmark, kunne en ledig tekniker få dækket godt 60 procent af lønnen med dagpenge.

20 år senere – i 2015 – var tallet faldet til 50 procent, og i 2025 vil en tekniker i snit blot kunne få dækket 45 procent af sin løn med dagpenge.

Siden 1990'erne har politikerne udhulet dagpengene år efter år. Det er blandt andet sket ved at tage penge fra til satspuljerne og indføre skattefradrag til folk i job. Men nu går den ikke længere.

Ledigheden er tårnhøj
Lige nu står vi midt i en sundhedsmæssig katastrofe, der for mange også er en økonomisk krise. Både selvstændige og lønmodtagere har betalt dyrt.

Corona har delt arbejdsmarkedet op i et a- og et b-hold. A-holdet er virksomheder, der holder produktionen oppe og måske endda har øget omsætningen. B-holdet er alle de virksomheder, der har måttet fyre i massevis og lukke hele eller dele af virksomheden ned.

Det har desværre medført, at antallet af langtidsledige stiger med raketfart. Det kan godt være, at opsvinget ligger og lurer, men det hjælper ikke de ledige nu og her.

I nogle af vores brancher er ledigheden fordoblet siden den første nedlukning, og det har hjælpepakkerne ikke kunnet forhindre.

Mange teaterteknikere står uden opgaver, fordi kulturlivet er lukket ned, og mange dygtige designere har mistet jobbet, mens modebranchen bløder.

Blandt de af vores medlemmer, der blev ledige i marts og april 2020 – altså lige da Danmark lukkede ned første gang – er 33 procent stadig ledige i dag. Det er en stigning på 60 procent sammenlignet med samme periode året før. Det er stærkt bekymrende.

Dagpengesystemet er ikke sikkert nok længere
Vi har i Danmark korte opsigelsesvarsler ud fra den præmis, at der er et sikkerhedsnet, der griber, hvis du mister dit job.

Lige nu kæmper mange ledige en forgæves kamp for at få sig et job. En hverdag. Et glimt at lys i en mørk tid. Det mindste, som vi kan gøre, er at sikre dem et anstændigt sikkerhedsnet, mens de er ledige

Jannik Frank Petersen
Forbundsformand, Teknisk Landsforbund

Det er flexicurity-modellen, der har skabt et af verdens mest dynamiske arbejdsmarkeder. Hurra for det. Men det sikkerhedsnet er blevet hullet. Alt for hullet.

En undersøgelse fra Danske A-kasser viser, at halvdelen af de ledige får økonomisk eller materiel hjælp fra familie og venner. Og at hver fjerde må låne penge til at komme igennem perioden med ledighed. Det fortæller mig, at vi har skåret for dybt i dagpengene.

Forleden kunne Beskæftigelsesministeriet meddele, at det som udgangspunkt kun vil koste 200 millioner kroner at stoppe udhulingen af dagpengene frem til 2023.

Men fordi højere dagpenge blandt andet vil medføre en "negativ arbejdsudbudsvirkning", så vil regningen ifølge deres regnemodel reelt lande på 1,1 milliarder kroner.

Men andre ord: Højere dagpenge vil få flere til at blive i hængekøjen frem for at tage et job. Undskyld mig, men jeg vil gerne tillade mig at være særdeles kritisk over for, om den regnemodel matcher virkelighedens verden.

En forældet forestilling
Siden oktober sidste år har jeg været forbundsformand for Teknisk Landsforbunds 30.000 teknikere, designere og konstruktører. Før det var jeg gennem flere år afdelingsformand for TL Fyn. Jeg har aldrig mødt et ledigt medlem, der ikke ville gøre alt, hvad der skulle til, for at få et nyt job.