Forening til DA: Symptombehandling løser ikke ligestillingsudfordringen

REPLIK: DA har udråbt deltidsarbejde i den offentlige sektor som en særlig synder, når det kommer til kvinders lønefterslæb. Men det løser ikke problemet, at flere skal arbejde fuldtid, mener forening.

Af Lene Lind
Formand, Forældre på Arbejde

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) vil åbenbart symptombehandle udfordringen med ligestilling.

Det fremgår, når vicedirektør Pernille Knudsen i Altinget kommenterer på Vives nyeste rapport om løngabet mellem mænd og kvinder. Hun vælger at udråbe deltidsarbejde i den offentlige sektor som en af de særlige syndere, når det kommer til kvinders lønefterslæb.

DA's løsning er ifølge Knudsens indlæg at arbejde for at få arbejdstiden i den offentlige sektor op. Flere skal simpelthen arbejde fuldtid. Det, mener vi i foreningen Forældre på Arbejde, er symptombehandling. Ved at fjerne symptomet – deltidsarbejde – løser vi ikke udfordringen: Årsagen til at medarbejdere ønsker at arbejde på deltid.

I stedet for at arbejde for at fjerne deltidsstillinger – en ansættelsesform, som er efterspurgt og ønsket af ikke mindst småbørnsforældre – kunne man så forestille sig, at DA kigger på, hvordan arbejdsmarkedets parter kan finde løsninger til at ændre de faktisk kendte årsager til, at selve timelønnen bliver mindre på en deltid?

For Vives undersøgelse peger på tre faktorer, der er medvirkende til, at deltidsarbejde resulterer i en mindre timeløn end fuldtidsarbejde. Hvis ikke incitamentet for en mere investeret medarbejder er tilstrækkeligt til at rette op på den mindre timeløn, så burde direktivet om beskyttelse af deltidsansatte, der fastslår, at man ikke må forskelsbehandle medarbejdere på grund af deltid, vel være argument nok.

Sæt ind, hvor det har størst effekt
Vives undersøgelse slår fast, at der er en lønforskel på mænds og kvinders timeløn på 14,4 procent overordnet set. Heraf kan 1,8 procent ikke forklares. Det vil sige, at vi ifølge denne undersøgelse er nede på 1,8 procent i løngabet, der ikke kan forklares med andre grunde end forskelsbehandling.

Pernille Knudsen skriver i sit indlæg, at dette bør være anledning til, at vi flytter diskussionen om uligevægten i mænds og kvinders lønninger fra forskelsbehandling til ligestilling mere generelt. Det kan der være en pointe i.

Skal vi uligheden i mænds og kvinders lønninger til livs, bør vi sætte ind, hvor det har størst effekt. Og da grundene til langt størstedelen af løngabet kan identificeres, bør vi først forsøge at rette op på dem.

Det kønsopdelte arbejdsmarked
Derfor er det i det hele taget interessant, at DA vælger at slå ned på deltidsstillingerne i det offentlige.

Dels fordi DA jo ikke er en part i forhandlingerne om arbejdsvilkårene i den offentlige sektor, men i den private sektor. Og dels fordi undersøgelsen peger på én altovervejende grund til det eksisterende lønningsgab mellem mænd og kvinder: Det kønsopdelte arbejdsmarked.

Hvis DA virkelig ønsker at komme løngabet til livs, burde de sætte ind her. Både ved at henlede vores opmærksomhed på, at det er i vores uddannelses- og jobtypevalg, at forskellene kommer til udtryk. Og ved at lave initiativer til at skabe en bedre balance imellem kønnene i de forskellige sektorer på arbejdsmarkedet.

De kendte faktorer
Graver man lidt i Vive-undersøgelsen, dukker der også en række strukturelle faktorer op, som er kønsbetingede. For eksempel den effekt på lønnen, som fravær har, eksempelvis barsel, eller mænds og kvinders tilgange til lønforhandling samt risikovillighed i forhold til jobsikkerhed.

Faktorer burde også have DA's opmærksomhed og burde stå for skud, inden DA begynder at pege fingre af, hvordan parterne i den offentlige sektor vælger at indrette sig.

Skulle DA dog pege på noget i den offentlige sektor, kunne de passende henlede opmærksomheden på, at en af årsagerne til løngabet imellem kønnene er overenskomstbestemte relativt lavere lønninger til de såkaldte kvindefag i det offentlige ifølge Vives undersøgelse.

Giv ikke den enkelte ansvaret for strukturel ulighed
Pernille Knudsen slutter debatindlægget med at fremhæve, at "vi har heldigvis et samfund og et arbejdsmarked i Danmark, hvor der er de mest optimale forudsætninger for at forene familie- og arbejdsliv".

Pernille Knudsen gør netop det, der generelt er en uheldig tendens til – hun usynliggør strukturelle uligheder i arbejdslivet ved at individualisere dem. I 2017 var mere end hver fjerde arbejdende kvinde i Danmark ansat på deltid.

Betyder det, at 25 procent af alle arbejdende kvinder prioriterer en lavere løn, lavere pension og ofte også går på kompromis med egne ønsker om karrieren for hyggens skyld?

Der er ikke bare tale om et fåtal af familier, der vælger at indrette sig sådan. Det er en tydelig tendens i samfundet, særligt i børnefamilierne. Kan man så virkelig tale om, at deltidsstillinger er en del af problemet – som må nedlægges – eller bør man spørge sig selv om, hvorfor så mange vælger at arbejde deltid, når nu forudsætningerne for at forene familie- og arbejdsliv tilsyneladende er optimale?

Forrige artikel Kvinfo til ligestillingsministeren: Lav en handlingsplan mod seksuel chikane Kvinfo til ligestillingsministeren: Lav en handlingsplan mod seksuel chikane Næste artikel Arbejdsmarkedschef i frikommune: Frie rammer har skabt bedre jobindsats Arbejdsmarkedschef i frikommune: Frie rammer har skabt bedre jobindsats