Debat

Forfatter: Politikere forringer sikkerhed for livsvigtig hjælp på socialområdet

DEBAT: I ly af coronakrisen giver bekendtgørelse kommunerne vide beføjelser til midlertidigt at prioritere personaleressourcer og at fravige grundliggende retskrav til sagsbehandling i forvaltningsloven og retssikkerhedsloven, skriver Lisbeth Riisager Henriksen.

Folketinget har vedtaget at ændre af epidemiloven, som bemyndiger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) til at fastsætte nye, bekymrende regler, skriver forfatter.
Folketinget har vedtaget at ændre af epidemiloven, som bemyndiger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) til at fastsætte nye, bekymrende regler, skriver forfatter.Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lisbeth Riisager Henriksen
Cand.mag. og forfatter

Folketinget vedtog 12. marts en ændring af epidemiloven.

Den bemyndigede blandt andet social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) til at fastsætte regler om, at det offentliges forpligtelser og privates rettigheder over for det offentlige i en midlertidig periode og inden for visse rammer kan fraviges af hensyn til for prioritering af kommunernes personalemæssige ressourcer i arbejdet med at forebygge og inddæmme udbredelsen af den meget alvorlige virussygdom covid-19.

Sådanne regler er fastsat i en ny bekendtgørelse på socialområdet, som trådte i kraft 18. marts. Den giver kommunerne lov til i meget vidtgående udstrækning at prioritere sager på den del af socialområdet, som hører under social- og indenrigsministerens ressort, og fravige grundliggende retskrav til sagsbehandling i forvaltningsloven og retssikkerhedsloven.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

I en pressemeddelelse fra Social- og Indenrigsministeriet fra 18. marts hedder det blandt andet:

"Ifølge bekendtgørelsen skal kommuner og andre myndigheder i tilfælde, hvor de er pressede, vurdere konkret, hvilke ydelser der er kritisk nødvendige for den enkelte borger. Myndighederne får mulighed for ud fra en konkret individuel vurdering at fravige krav i sagsbehandlingen og midlertidigt indstille aktiviteter, som ikke vurderes at være kritisk nødvendige."

Hvilken ikke-nødvendig hjælp er det, som Astrid Krag har tænkt sig, at disse mennesker skal undvære – og kan undvære?

Lisbeth Riisager Henriksen
Cand.mag. og forfatter

Medier skal se kritisk på bekendtgørelsen
Umiddelbart er det selvfølgelig ikke svært at forstå, at en så alvorlig virusepidemi kan kræve ekstraordinære ændringer af en række forhold i kommunernes arbejde.

Vi skal alle sammen gøre vores til at modarbejde, at virussen spredes. Og det vil der formentlig være en udvidet forståelse for hos folk. At folk kan dø af sygdommen, er trods alt et alvorligt argument.

Alligevel er det en bekendtgørelse, som, jeg mener, bør iagttages med et meget kritisk blik af medierne, og som, jeg håber, medierne vil holde opmærksomt øje med i den kommende tid.

Det mener jeg blandt andet, fordi jeg er af den opfattelse, at alle, der modtager hjælp efter serviceloven i dag, gør det, fordi det er meget nødvendigt, og fordi der i forvejen er mange borgere, som er blevet afvist på deres ansøgning om livsnødvendig hjælp.

I en orienteringsskrivelse om bekendtgørelsen fastslår Social- og Indenrigsministeriet da også selv, at det sociale område "samlet set [kan] defineres som et "kritisk område", fordi områdets målgrupper bl.a. omfatter borgere med behov for helt grundlæggende og i visse tilfælde livsnødvendig hjælp og støtte."

Så hvilken ikke-nødvendig hjælp er det, som Astrid Krag har tænkt sig, at disse mennesker skal undvære – og kan undvære?

Læs også

Hvem skal være kontrolinstansen?
Måske er jeg bare i forvejen ret utryg ved kommunernes forvaltning af social- og beskæftigelsesområdet og har set og hørt om misrøgt af borgere i for mange sager igennem den seneste årrække.

Men hvem skal kontrollere, at kommunerne ikke bruger denne midlertidige lov til at nægte hjælpkrævende borgere den nødvendige hjælp under påstand om, at der ikke er personale nok?

Det kan ingen almindelige borgere jo vide noget om eller bevise eller modbevise sandhedsværdien af. Og bekendtgørelsen siger, at borgere ikke kan påklage ændringer i den hjælp, de får som følge af sociallovgivningen.

Så er det ikke endnu en elastiklovgivning, som de facto giver de kommunale myndigheder lov til at tage social hjælp efter serviceloven fra de allersvageste borgere og prioritere dem til kommunens egen økonomiske kasse, sådan som vi har set mønstret i grænsesøgende forvaltningspraksis og manglende retssikkerhed især siden kommunalreformen i 2007?

Får stor betydning for mange borgere
Borgerne efterlades ikke andre muligheder end at hengive sig til statsminister Mette Frederiksens (S) stærke stat og en enerådende kommunal myndighed. Men hvem sikrer, at sådan en bekendtgørelse ikke vil blive misbrugt af myndighederne?

Bekendtgørelsen kommer til at få stor betydning for mange af de mennesker i vores land, som ikke kan klare sig selv uden omfattende hjælp fra kommunerne.

Den sidste smule retssikkerhed, der var tilbage, bliver suspenderet i over tre måneder, indtil den hævdes ophævet 1. juli – og vi kan jo nok forvente, at coronakrisen kommer til at være meget længere, så dermed er der risiko for, at bekendtgørelsens gyldighedsperiode bliver forlænget senere.

Det er ikke betryggende for de målgrupper af borgere, som er helt afhængige af kommunens hjælp.

Ministeriet laver sprogligt sludder
Til sidst en lille kommentar til ministeriets pressemeddelelse om denne bekendtgørelse: Det er ren manipulation, når overskriften er, at bekendtgørelsen "sikrer den nødvendige hjælp på socialområdet".

Det eneste, som bekendtgørelsen sikrer, er, at kommunerne kan fratage borgere allerede bevilliget hjælp under påstand om, at den ikke er nødvendig eller kritisk nødvendig.

Når situationen i forvejen er håbløs for mange af borgerne i målgruppen, hvis ikke de får kommunens hjælp til at kompensere for de funktioner, som de ikke evner, så kan den ikke blive mindre håbløs eller "sikret" af en bekendtgørelse, der tillader kommunerne at tage hjælp fra borgere. Det er simpelthen noget sprogligt sludder eller mere kritisk: Bevidst manipulation.

Indtil videre har jeg næsten ingen dækning fundet af disse fundamentale ændringer af sociallovgningen i ly af coronakrisen. Jeg vil opfordre medierne til at gå regeringen på klingen om baggrunden for de enkelte dele af bekendtgørelsen, holde øje med kommunernes forvaltning af bekendtgørelsen og skrive kritisk og opmærksomt om det her felt, mens coronaepidemien raserer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lisbeth Riisager Henriksen

Forfatter og debattør
cand.mag. (Aarhus Uni. 2003)

0:000:00