Forskerklummen: Der er et betydeligt uudnyttet arbejdskraftpotentiale hos ældre

FORSKERKLUMMEN: Politikerne diskuterer i øjeblikket differentieret pension, men vores resultater viser, at alder ikke er afgørende, og at uddannelse kun har en mindre betydning for nedslidningen, skriver to forskere.

Af Maiken Skovrider Aaskoven og Trine Kjær
Hhv. ph.d.-studerende og lektor og ph.d., Dansk Center for Sundhedsøkonomi (Dache), Syddansk Universitet

Som forskere synes vi selvfølgelig, at det er vigtigt, at debatten om det danske pensionssystem beror på et oplyst grundlag, og at der er opmærksomhed på den forskning, der laves på området.

En simpel oversigt over antal beskæftigede opdelt på alder viser en tydelig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet ved efterløns- og folkepensionsalder.

Det betyder, at befolkningen i stor grad går på pension, fordi de når pensionsalderen, og måske i mindre grad på grund af deres helbred.

Dette bakkes op af flere undersøgelser, hvor senest Vive har vist, at helbred ifølge de ældre selv for størsteparten ikke er den primære årsag til at forlade arbejdsmarkedet.

Andre undersøgelser har desuden vist, at det forventede antal år uden alvorlige helbredsproblemer overgår stigningen i forventet levetid.

Ligeledes viser vores analyser, at arbejdsevnen stiger mindst lige så meget over tid som levealderen.

Med andre ord er beslutningen om at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet for de flestes vedkommende mere et tilvalg af mulighederne for at starte en pensionstilværelse end et fravalg af at forsætte på arbejdsmarkedet på grund af dårligt helbred.

Således er der altså et delvist uløst potentiale, som eventuelt kan være med til at finansiere tidlig tilbagetrækning hos den mindre befolkningsgruppe, der af helbredsmæssige årsager bør tildeles tidlig pension.

Mange ældre har helbredet til at arbejde længere
I vores analyser undersøgte vi forholdet mellem helbredskapacitet til at arbejde og alder.

Det er en statistisk analyse, hvor vi har sammenlignet beskæftigelsesgraden blandt ældre med en yngre befolkningsgruppe med samme helbredsprofil som de ældre.

Idéen er at simulere den potentielle arbejdsevne hos ældre og dermed opnå et estimat for andelen af ældre, der ud fra en helbredsmæssig betragtning vil være i stand til at arbejde.

Til formålet har vi benyttet de danske data fra Share-spørgeskemaundersøgelserne (Survey of Health, Ageing and Retirement in Europe).

Vores helbredsindeks er sammensat af 24 helbredsindikatorer, heriblandt selvvurderet helbred, almindelige diagnoser og fysiske begrænsninger.

Sammen med baggrundsvariabler som uddannelse og civilstatus bruges dette indeks til at estimere, hvor meget helbred forklarer beskæftigelse.

Forskellige antagelser i modellen gør, at resultaterne er overkantsskøn.

Analysemetoden har været brugt i en lang række lande, og vores resultater er sammenlignelige med et tidligere dansk studie.

Helbred er ofte ikke afgørende for tilbagetrækning
Vores resultater viser en tydelig variation i helbredsrelateret arbejdsevne.

For godt 20 procent af befolkningen i 60’erne er helbredet en begrænsning for arbejdsmarkedsdeltagelse (lidt flere kvinder end mænd).

Dette er vigtigt i lyset af den seneste tids debat om tidlig tilbagetrækning og ændringer af seniorpensionsordningen, hvor kriterierne for at opnå tidlig pension skal defineres.

Mindst lige så interessant viser resultaterne en klar tendens til, at helbred ikke er en afgørende faktor for tilbagetrækning for størstedelen af danskere – altså de resterende godt 80 procent.

Den simulerede arbejdsevne falder begrænset for personer i slutningen af 50’erne til slutningen af 70’erne, hvilket omregnet til år betyder, at en gennemsnitlig dansker har en helbredsrelateret arbejdsevne på yderligere knap seks år i forhold til deres nuværende tilbagetrækningsalder (lidt større for kvinder end for mænd).

Når vi sammenligner på tværs af forskellige uddannelsesniveauer, ser vi fortsat en forholdsvis lille alderseffekt, men også forskelle.

Som forventet finder vi, at lavt uddannende har en lavere – omend stadig betydelig – ekstra arbejdsevne end mellem- og højtuddannede.

Lavt uddannende har således en helbredsrelateret arbejdsevne, der er omkring tre år mindre end højt uddannende (højere for kvinder end for mænd).

Snævert fokus på nedslidning kan være et problem
Vi er helt enige i, at alle har ret til en værdig tilbagetrækning.

Spørgsmålet er, hvordan vi afgør, hvornår man som borger er nedslidt og derfor berettiget til tidligere pension.

Med andre ord: Hvad skal kriterierne være i et differentieret pensionssystem?

Vores resultater viser, at alder ikke er afgørende, og at uddannelse kun har en mindre betydning. Yderligere ser vi samme tendens uanset valg af sundhedsindikator.

Vi får omtrent samme estimater for arbejdsevne, hvad enten vi bruger mere subjektive mål, eller når vi deler indekset op i fysisk og psykisk nedslidning.

I litteraturen har håndens gribestyrke vist sig som en yderst god indikator for forventet restlevetid og funktionsnedsættelser, og vores resultater viser samme tendenser, når vi anvender gribestyrke som sundhedsindikator.

Vores resultater peger dermed på et potentielt problem i at fokusere snævert på fysisk nedslidning.

Nedslidning har mange facetter og tæller også kognitiv (mental) nedslidning.

Dette bør undersøges nærmere, da antal arbejdstimer om ugen ikke nødvendigvis hænger sammen med det kognitive arbejdspres.

Derudover er det også vigtigt at skelne mellem dårligt helbred per se og dårligt helbred af at arbejde.

Ordning skal også finansieres
Forskning har vist, at arbejdsrelaterede forhold spiller en stor rolle for beslutningen om, hvornår de ældre trækker sig tilbage og dermed indvirker på pensionsalderen.

Fokus bør derfor være på at nedbringe de barrierer, der modvirker fastholdelse af de ældre på arbejdsmarkedet ved for eksempel at sikre mere attraktive arbejdsvilkår.

Særlig vigtigt hos de ældre er muligheden for at forene arbejde med fritidsinteresse og tid til familie.

Det kan for eksempel gøres ved at tilbyde nedsat tid, delpension, gradvis pension, ændrede eller mere selvbestemmelse over arbejdsopgaver, flere betalte feriedage eller øget fleksibilitet.

Derudover kan der med fordel også i højere grad tænkes i indsatser, som er rettet mod at opkvalificere og omskole.

Her har et tidligere dansk studie vist, at antallet, der går på efterløn, kan formindskes ved at nedbryde de fysiske og psykiske arbejdsbelastninger og ved at tilbyde supplerende uddannelse.

Sammenfattende viser vores resultater et betydeligt uudnyttet arbejdskraftspotentiale blandt de ældre.

Fra politisk side er der et ønske om at forbedre vilkårene for en værdig tilbagetrækning blandt nedslidte ældre.

Ud over problemet i at få defineret, hvem disse ældre er, skal en sådan ordning – uanset hvordan den udformes – i sidste ende også finansieres.

Spørgsmålet er her, om ældre ved godt helbred kan være en del af løsningen?

Forrige artikel Forskere: Den danske model skal ikke byttes ud med norske idealer Forskere: Den danske model skal ikke byttes ud med norske idealer Næste artikel Dansk Sygeplejeråd: Kvindefag bør få ekstra penge af offentlige arbejdsgivere Dansk Sygeplejeråd: Kvindefag bør få ekstra penge af offentlige arbejdsgivere