Forskere: Fleksjobordningen er en overset succeshistorie

Der er nok ikke så mange der ved det, men fleksjobordningen fejres en gang årligt på fleksjobberdagen.

I år var det 11. november.

Fleksjobberdagen er en mærkedag, der sætter fokus på fleksjobordningen og de 100.000 personer, som arbejder i et fleksjob.

Der er god grund til at hylde fleksjobordningen, men også til at forbedre de dele af ordningen, som ikke fungerer godt nok.

Fleksjob er ikke en forsørgelsesydelse
Betegnelsen 'fleksjob' blev indført med Lov om en aktiv socialpolitik i 1998.

Fleksjobordningen er blevet den største beskæftigelsesordning i Danmark.

Thomas Bredgaard, Finn Amby, Frederik Thuesen og Helle Holt

Formålet var dengang ligesom nu at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor personer med reduceret arbejdsevne kunne finde meningsfuld beskæftigelse som alternativ til førtidspension.

Fleksjobordningen er siden blevet den største beskæftigelsesordning i Danmark og den vigtigste vej ind på arbejdsmarkedet for personer med reduceret arbejdsevne.

I dag er mere end 100.000 personer enten ansat i et fleksjob eller visiteret til fleksjob. Det svarer til mere end tre procent af hele arbejdsstyrken.

Det er derfor efter vores mening helt forkert, når Dansk Arbejdsgiverforening beskriver fleksjob som "varig offentlig forsørgelse."

I en ny analyse gør Dansk Arbejdsgiverforening opmærksom på, at der trods rekordhøj beskæftigelse og lav ledighed har været en stigning på 100.000 personer på såkaldt 'varig helbredsbetinget forsørgelsesydelse' siden 2017.

Denne kategori består af førtidspension, seniorpension, ressourceforløb, fleksjob og ledighedsydelse.

Det er korrekt, at disse ydelser er helbredsbetingede, og at kommunerne har ansvar for sagsbehandlingen – bortset fra seniorpension.

Det er dog hverken korrekt, at fleksjob er "varig" eller udelukkende en "forsørgelsesydelse".

Med reformen af fleksjob i 2013 blev fleksjob gjort midlertidige. Det vil sige, at de skal revurderes hvert femte år.

Det skal sikre, at der bliver sat øget fokus på den løbende udvikling af den enkeltes arbejdsevne.

Hvis der er sket en forbedring af arbejdsevnen, skal den enkelte gå op i tid eller måske finde et ordinært job i stedet.

Personer over 40 år kan dog efter det første fleksjob få bevilget et permanent fleksjob, hvis arbejdsevnen fortsat er nedsat, så det ikke er realistisk at opnå et ordinært job.

For de fleste i fleksjob er det ikke realistisk at overgå til ordinær beskæftigelse.

Som Dansk Arbejdsgiverforening også gør opmærksom på, er timetallet i fleksjob faldet siden reformen i 2013, hvor det blev muligt, at etablere "små fleksjob" på under 12 timer ugentligt.

I 2024 er timetallet i gennemsnit ni timer om ugen for fleksjobansatte. Det får fejlagtigt Dansk Arbejdsgiverforening til at betragte fleksjob som en forsørgelsesydelse.

Bidrager til arbejdsmarkedet
At kalde fleksjob for en "forsørgelsesydelse" fordi den gennemsnitlige fleksjobansatte "blot" arbejder ni timer om ugen, er en underkendelse af det bidrag til arbejdsmarkedet, som fleksjobansatte yder.

Arbejdsgivere vil ikke udbetale løn til en medarbejder medmindre de yder værdifuldt arbejde.

Thomas Bredgaard, Finn Amby, Frederik Thuesen og Helle Holt

Omregnet svarer det til, at mere end 20.000 fuldtidsstillinger varetages af ansatte i fleksjob.

Vores forskning i fleksjob og arbejdsmarkedet viser, at de fleste danske arbejdsgivere kender og har positive erfaringer med fleksjob.

På undersøgelsestidspunktet i 2023 viste vores spørgeskemaundersøgelse, at 81 procent af alle danske arbejdspladser enten havde eller havde haft ansatte i fleksjob. 83 procent af arbejdsgiverne havde gode erfaringer med fleksjob.

13 procent svarede hverken gode eller dårlige erfaringer, imens blot 3 procent svarede, at de havde dårlige erfaringer.

Det tyder på, at Dansk Arbejdsgiverforenings kritik af fleksjob ikke afspejler den værdi, arbejdsgiverne ser i fleksjobordningen.

Vores undersøgelser viser også, at de fleste ansatte i fleksjob er glade for at have et arbejde, har en høj jobmotivation og ikke ønsker en førtidspension.

Det er korrekt, at fleksjobansatte får offentlig forsørgelse i form at et fleksløntilskud fra kommunen.

Men de får også løn fra arbejdsgiveren for de "effektive arbejdstider", som beregnes ud fra timetal og vurderet arbejdsintensitet.

Det er vel rimeligt at antage, at arbejdsgivere ikke vil udbetale løn til en medarbejder medmindre de yder et værdifuldt stykke arbejde.

Vi skal hylde ordningen
Når vi gerne vil bidrage til at hylde fleksjobordningen, betyder det ikke, at vi er blinde for de udfordringer, der er forbundet med fleksjob. De væsentligste udfordringer er:

Fleksjobordningen en overset succeshistorie, som fortjener mere opmærksom og hyldest.

Thomas Bredgaard, Finn Amby, Frederik Thuesen og Helle Holt

• Fleksjobledigheden er for høj. Der var i 2024 mere end 30.000 personer, som var visiteret til fleksjob, som i stedet fik ledighedsydelse. Der er store kommunale forskelle i fleksjobledigheden, og der er mange arbejdsgivere, som ikke opslår ledige stillinger som fleksjob.
• Det tager for lang tid at tilkende til et fleksjob. Sagsbehandlerne i kommunerne skal dokumentere, at borgerne har varige og væsentlige begrænsninger, som gør at de ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på almindelige vilkår. Det fører til langvarige sager, hvor sagsbehandlerne skal afprøve alle andre relevante beskæftigelsestilbud før de kan indstille til et fleksjob. Borgerne opfatter vejen til et fleksjob som meget lang og uoverskuelig.
• Der er for mange fleksjobansatte, som ikke realiserer deres fulde potentiale. Selvom fleksjobansatte som nævnt er glade for at have et arbejde og er motiverede, er der også mange, som ikke udnytter deres fulde potentiale. Fleksjobansatte er overvejende ansat i "støtte-fleksjob", hvor de varetager simple og forefaldende opgaver, og hvor de ikke udnytter deres kompetencer i tilstrækkelig grad og har færre udviklingsmuligheder end deres kollegaer. Det er også for svært at skifte fleksjob, og mange føler sig fastlåste i deres nuværende fleksjob.

Til trods for disse forbedringsmuligheder er fleksjobordningen en overset succeshistorie, som fortjener mere opmærksom og hyldest.

Fleksjobordningen giver tusindvis af borgere med reduceret arbejdsevne mulighed at være en del af arbejdsfællesskabet.