Hjerteforeningen: Arbejdsfastholdelse efter sygdom er en samfundsgevinst

DEBAT: Fremtidige reformer bør fremme varig arbejdsfastholdelse af borgere, der rammes af alvorlig sygdom. Ellers risikerer vi, at de, der kan og gerne vil tilbage i beskæftigelse, snubler på vejen, skriver Hjerteforeningens administerende direktør.

Mange oplever fysiske og psykiske udfordringer, der gør det svært at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, når de vender tilbage til hverdagen efter et hårdt sygdomsforløb, skriver Anne Kaltoft. — Mange oplever fysiske og psykiske udfordringer, der gør det svært at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, når de vender tilbage til hverdagen efter et hårdt sygdomsforløb, skriver Anne Kaltoft.Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne Kaltoft
Administerende direktør, Hjerteforeningen

I en sen nattetime inden efterårsferien lykkedes det regeringen at finde flertal bag en aftale om Arnes ret til tidligere pension. Uden at forholde mig til indholdet, da dette falder uden for mit område, vil jeg ønske regeringen og partierne bag tillykke.

Aftalen er dog ikke kun blevet mødt med begejstring. Flere partier og organisationer har været ude med kritikpunkter, herunder at aftalen reducerer arbejdsudbuddet.

En udfordring, man ikke alene kan komme i møde ved arbejdsudbudsreformer, men også ved at se på, hvordan vi fremmer varig arbejdsfastholdelse blandt borgere, der bliver ramt af alvorlig sygdom.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Syge presses tilbage i job
Hvert år bliver mange tusinde danskere ramt af en alvorlig sygdom. Sygdom, der for en tid kræver intensiv behandling, og at de ramte forlader deres hverdag, herunder deres arbejde. Heldigvis overlever stadig flere danskere for eksempel deres hjerte-kar-sygdomme, og de kommer godt ud på den anden side.

Men mange oplever fysiske og psykiske udfordringer, når de vender tilbage til hverdagen efter et hårdt sygdomsforløb. Udfordringer, der gør det svært at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Som samfund har vi en pligt til at sikre, at flere kommer godt tilbage efter et alvorligt sygdomsforløb. Ikke alene fordi jobbet har stor betydning for den enkeltes mentale sundhed og selvværd, men også fordi det kan være en del af løsningen, når vi skal udvide arbejdsudbuddet.
Anne Kaltoft
Adm. direktør, Hjerteforeningen

Vi ved for eksempel, at hver fjerde hjertepatient har følt sig presset tilbage i arbejde efter alvorlig sygdom. Og selvom arbejdsrettet rehabilitering er en del af de nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering, så ved vi, at den indsats halter mange steder. Det kalder på handling.

Samfundspligt øger arbejdsudbuddet
For når den ramte skal tilbage i arbejde, så er det afgørende, at det sker med baggrund i en individuel og tværfaglig indsats. Ligeledes skal arbejdspladsen være forberedt på at tage imod deres kollega, som måske stadig er mærket af sygdommen.

Ellers risikerer vi, at de, der godt kan og gerne vil tilbage i beskæftigelse, snubler på vejen, kommer skævt tilbage og i sidste ende mister deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Som samfund har vi en pligt til at sikre, at flere kommer godt tilbage efter et alvorligt sygdomsforløb. Ikke alene fordi jobbet har stor betydning for den enkeltes mentale sundhed og selvværd, men også fordi det kan være en del af løsningen, når vi skal udvide arbejdsudbuddet som samfund.

Læs også

Flere kontanthjælpsmodtagere skal i job, så Arne kan gå på tidlig pension

Sammentænk det fysiske og psykiske
Men en god tilbagevenden til blandt andet arbejdslivet kommer ikke af sig selv. Derfor skal vi sætte nye fælles standarder for, hvordan vi hjælper patienterne, så de kommer godt tilbage til deres arbejdsliv – og at de bliver der varigt.

Den eksisterende litteratur på området viser, at en koordineret indsats for hjertepatienter på tværs af sektorer og fagligheder har en positiv beskæftigelsesmæssig effekt, da de her får en mere helhedsorienteret og individualiseret hjælp. Hjælp som samtænker fysiske og psykiske indsatser, der kan bringe den ramte godt videre.

Lignende erfaringer har vi fra kræftområdet. Derfor skal vi sikre, at alle patientgrupper, herunder de mange hjertepatienter, bliver tilbudt den form for tværsektoriel og tværfaglig hjælp, hvor end de bor i landet.

Samtidig skal vi sikre, at myndigheder varigt videreformidler endnu mere og bedre information ud til arbejdspladserne, så de har kendskab til de muligheder, der er for hjælp og støtte til arbejdsfastholdelse af syge medarbejdere på både kort og langt sigt.

Grib samfundsgevinsten
Ved at sikre en koordineret og tværfaglig indsats på tværs af sektorer og faggrænser kan vi bidrage til, at flere erhvervsaktive ikke ryger ud af arbejdsmarkedet, hvis sygdommen rammer.

Og det vil ikke alene skabe værdi for utallige danskere, som vi hjælper godt tilbage til arbejdsmarkedet efter et svært sygdomsforløb. Det vil også være en samfundsgevinst, hvor vi fastholder flere hænder på arbejdsmarkedet.

Lad os derfor sammen gribe muligheden og skabe værdi for både patienter og samfund.

Politik har aldrig været vigtigere