HK: Arbejdsgivere skal opdatere deres personalepolitik til nutiden

Af Martin Rasmussen
Næstformand, HK
Det danske arbejdsmarked skal kunne inkludere alle uanset deres seksuelle orientering. Derfor er det ikke godt nok, at mere end hver fjerde stadig ikke kan være åbne om deres seksuelle orientering på arbejdspladsen.
Noget af det vigtigste på en arbejdsplads er, at man kan føle sig tryg, og derfor er det også vigtigt, at man føler, at man kan være åben om, hvem man er. Arbejdsgiverne er nødt til at tage et større ansvar og gøre arbejdspladserne mere inkluderende.
For det er simpelthen ikke godt nok, at Ligestillingsministeriets undersøgelse viser, at kun otte procent af arbejdspladserne har en nedskrevet personalepolitik, der tydeligt inkluderer LGBT+-personer, samt at, når de bliver spurgt, hvorfor de ikke har inkluderet området i deres personalepolitik, mener næsten hver anden arbejdsplads, at der ikke er behov for det.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Lad mig slå det fast endnu engang. Arbejdsgiverne har ansvaret for at sikre et godt arbejdsmiljø for alle uanset seksualitet, og det må aldrig blive en individuel kamp på arbejdspladsen at støtte LGBT+-personer.
Større sandsynlighed for arbejdsløshed
I HK ved vi, at LGBT+-personer har flere udfordringer.
Det mindste, som arbejdsgiverne kan gøre, er at følge trop med en ansvarlig og inkluderende personalepolitik.
Martin Rasmussen
Næstformand, HK
Vores egne undersøgelser peger blandt andet på, at man har større sandsynlighed for at opleve arbejdsløshed som LGBT+-person, og vi ser desværre også en tendens til, at de selvsamme personer får en lavere løn. Det er ikke i orden.
Vi arbejder i HK meget med de udfordringer, som LGBT+-personer oplever, og derfor har vi blandt andet også oprettet en LGBT+-meningsdanneruddannelse og arbejder desuden med at klæde tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter bedre på til at tage dialogen på arbejdspladsen om mangfoldighed.
I HK går vi gerne i front, når det kommer til kampen mod diskrimination. For på det danske arbejdsmarked skal der være plads til, at man kan være åben om, hvem man er.
Vi øger indsatsen for at forbedre LGBT+-personers vilkår på arbejdspladserne. Det mindste, som arbejdsgiverne kan gøre, er at følge trop med en ansvarlig og inkluderende personalepolitik.
Omtalte personer
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Forskere: Djøf kan ikke nøjes med at forsvare sig i debatten om minoriteter
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- De har talt mest om løn og børns sygedage. Men fagbevægelsen får også et særligt millionbeløb i nye overenskomster























