HK og Dansk Erhverv: Ulige e-handelskonkurrence koster danske arbejdspladser

Af Per Tønnesen og Laurits Rønn
Hhv. sektorformand i HK-Handel og direktør i Dansk Erhverv

Danskerne er blandt de flittigste i EU til at e-handle, og vi køber lige så gerne i udenlandske netbutikker som i danske.

Sidste år rundede e-handlen 123 milliarder kroner, og hver tredje krone blev lagt i en udenlandsk netbutik.

Udviklingen går stærkt, og særligt e-handlen fra lande uden for EU eksploderer i disse år. Sidste år modtog Post Nord 10 millioner forsendelser alene fra Kina, hvilket svarer til 27.397 forsendelser hver eneste dag året rundt.

HK Handel og Dansk Erhverv er tilhængere af frihandel og konkurrence, men det skal være på fair og lige vilkår.

Vi ser med stigende bekymring på, at danske virksomheder udkonkurreres af udenlandske netbutikker, som ikke betaler den lovpligtige moms og ikke efterlever reglerne for produktsikkerhed og forbrugerbeskyttelse.

Det er også vigtigt at holde sig for øje, at flere af disse meget billige produkter udgør en potentiel risiko for forbrugersikkerheden. Når en mobiloplader kan sælges til 7 kroner, er det ikke kun, fordi der ikke betales moms, det er også fordi den kan overophede.

Per Tønnesen og Laurits Rønn
Hhv. sektorformand i HK-Handel og direktør i Dansk Erhverv

De slipper afsted med det, fordi reglerne ikke er fulgt med tiden, og fordi kontrollen i Danmark er så godt som ikke eksisterende, når det handler om privates e-handel.

Det koster arbejdspladser og velfærd i Danmark, og der er brug for politisk handling, hvis udviklingen skal vendes.

Momsbagatelgrænse giver incitament til snyd
Post Nord oplyser, at halvdelen af de kinesiske forsendelser har en angivet værdi på under 80 kroner, som er den gældende bagatelgrænse for, hvornår der skal betales moms af forsendelser fra tredjelande uden for EU.

Hvorvidt det er rigtigt, at alle 5 millioner forsendelser virkelig har en værdi på under 80 kroner, ved vi ikke, for der er ingen kontrol med det. Rigsrevisionen kritiserede i december SKAT for at have det laveste kontrolniveau i EU med import fra 3. lande. Vi tillader os en velbegrundet tvivl.

Flere netsider reklamerer nemlig åbent med, at ”under én procent af vores forsendelser” stoppes i tolden.

De lover ”momsfri garanti”, hvor de betaler moms, told og importafgift, hvis forsendelsen mod forventning stoppes.

Momsbagatelgrænsen giver et incitament til snyd. Den svenske regering fjernede efter pres fra Svensk Handel og svensk fagbevægelse momsbagatelgrænsen fra 1. marts i år, så der nu skal betales moms af hele værdien af forsendelsen. Udover moms bliver forsendelserne pålagt et gebyr på 75 SEK kroner, som er PostNords betaling for at administrere momsbetalingen. Det har allerede vist sig at have haft en positiv effekt.

Efter ændringen truede flere af de udenlandske e-handlende med, at de ikke længere ville sælge til svenske kunder. Det gjaldt blandt andet Alibaba. Flere svenske forbrugere undlod også at hente deres forsendelser, fordi prisen med moms og importgebyr ikke længere var attraktiv, og samlet er antallet af forsendelser fra ikke-EU lande faldet voldsomt i Sverige.

For os er det vigtigste dog, at fjernelsen af bagatelgrænsen har fået flere af de udenlandske netbutikker til at betale moms. PostNord i Sverige har nemlig udviklet et system, der gør det muligt for svenske forbrugere at slippe for gebyret på de 75 SEK, hvis virksomheden betaler momsen direkte til dem. Det har blandt andet Wish valgt. Wish som stadig sælger i stor stil til danske forbrugere uden at betale moms.

Det er også vigtigt at holde sig for øje, at flere af disse meget billige produkter udgør en potentiel risiko for forbrugersikkerheden. Når en mobiloplader kan sælges til 7 kroner, er det ikke kun, fordi der ikke betales moms, det er også fordi, den kan overophede. Forbrugerrådet Tænk har flere gange undersøgt varer fra Wish og fundet legetøj med løsdele, der i værste fald kan kvæle små børn og kosmetikprodukter med ulovlige stoffer. Men når forbrugere selv e-handler direkte, er de selv ansvarlige, og der er ingen kontrol.

Styrk kontrollen og følg Sverige
HK Handel og Dansk Erhverv ønsker, at politikerne i Danmark får øjnene op for, at danske virksomheder dagligt bliver underløbet af konkurrenter, der ikke spiller efter de samme spilleregler.

I et marked med stærk konkurrence vil manglende momsbetaling være en så stor konkurrencefordel, at det kan udkonkurrere lovlydige detailhandelsvirksomheder. Dertil kommer de ulige konkurrencevilkår som følger af, at mange produkter ikke lever op til samme krav som dem, danske virksomheder skal følge, og at forbrugerrettighederne ofte også er begrænsede.

Vi har derfor en klar opfordring til de danske politikere: Fjern 80 kroners-reglen nu efter svensk forbillede og styrk kontrollen.

Det er to tiltag, som burde være i alle danske politikeres interesse, da det ikke alene vil give flere penge i statskassen, fordi der vil blive betalt moms af forsendelserne fra ikke-EU-lande, men det vil også fastholde arbejdspladserne i Danmark og skattebetalinger fra de ansatte. Når svenskerne kan gøre det, så kan Danmark også.

Skatteministeren er positiv over for at styrke kontrollen, og det er vi glade for. Desværre har han afvist forslaget om at fjerne bagatelgrænsen med henvisning til, at det alligevel vil ske som følge af kommende EU-regler i 2021, og at det vil blive for dyrt for forbrugerne, hvis de udover moms også skal betale administrationsgebyr. Men vi kan ikke vente i 3 år. Der vil gå for mange arbejdspladser tabt.

Amazon har meldt sin snarlige ankomst i Danmark, og de store udenlandske online platforme står allerede stærkt hos danske forbrugere. Hvis danske virksomheder skal gøre sig håb om kunne klare sig i den konkurrence, forudsætter det fair og lige konkurrencevilkår.

HK Handel og Dansk Erhverv håber, at der kan findes politisk opbakning til ønsket om, at Danmark følger i Sveriges fodspor og fjerner momsbagatelgrænsen og får styrket kontrollen med privates e-handel fra udenlandske hjemmesider. Det vil være til gavn for fair og lige konkurrence og til gavn for virksomheder, danske arbejdspladser og hensynet til forbrugersikkerheden.