Debat

HK og Djøf Privat: EU-direktiver er ikke nok. Danmark har brug for nationalt lønmodtagerbegreb

Hvis vi skal have bæredygtige virksomheder, skal der være klare linjer og lige konkurrenceforhold for både traditionelle virksomheder, selvstændige og digitale platforme. EU går forrest med "banebrydende" initiativer, men der er også behov for et klart og entydigt nationalt lønmodtagerbegreb, skriver Mads Samsing og Henrik Funder.

Lovgivningen på arbejdsmarkedet følger ikke hurtigt nok med strømmen af selvstændige, der risikerer at ende i en begrebslig gråzone uden lige&nbsp;konkurrenceforhold,&nbsp;rettigheder og pligter, skriver&nbsp;Henrik Funder og Mads Samsing.<br>
Lovgivningen på arbejdsmarkedet følger ikke hurtigt nok med strømmen af selvstændige, der risikerer at ende i en begrebslig gråzone uden lige konkurrenceforhold, rettigheder og pligter, skriver Henrik Funder og Mads Samsing.
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Henrik Funder
Mads Samsing
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Arbejdsmarkedet er i konstant udvikling. Som fagforeninger har vi både i Djøf og HK medlemmer, der går freelance og finder beskæftigelse i andre former end fastansættelse på fuld tid.

Det kunne være djøfere, der springer ud som selvstændige konsulenter og hjælper virksomheder med strategi og forretningsudvikling eller soloselvstændige HK’ere, der finder opgaver på digitale platforme og hjælper virksomheder med behov inden for IT, økonomi og grafisk design.

Men der er et problem. Juridisk er det overordentligt svært for vores medlemmer at vide, om de betragtes som lønmodtagere eller selvstændige. Deleøkonomisk Råd pegede sidste år på, at det også er vanskeligt for dem, der søsætter de digitale platforme at gennemskue ansvar og pligter over for dem, der udfører arbejdet.

Men der er også virksomheder, der udnytter det med fuldt overlæg. Uanset hvad, oplever traditionelle virksomheder med overenskomster unfair konkurrence fra virksomheder, der erklærer, at alt arbejde udføres af selvstændige underleverandører.

Også EU-Kommissionen har indset problemet med den store uklarhed om status og har foreslået to banebrydende initiativer, som både Djøf og HK bakker op om.

Lovgivningsmæssigt nybrud

For det første foreslår Kommissionen et udvidet forhandlingsrum for en række soloselvstændige, det vil sige selvstændige enkeltmandsvirksomheder uden ansatte.

Hvis vi skal have bæredygtige virksomheder, skal der være klare linjer og lige konkurrenceforhold for både traditionelle virksomheder og digitale platforme.

Henrik Funder og Mads Samsing
Formand, Djøf Privat, og næstformand, HK Danmark

Her vil Kommissionen give kollektive rettigheder til soloselvstændige, som enten arbejder for digitale platforme, får minimum 50 procent af deres indkomst fra en specifik kunde, arbejder side om side med sammenlignelige ansatte eller arbejder for en modpart, som har 10 ansatte og/eller omsætter for minimum 2 millioner euro om året. Det er et lovgivningsmæssigt nybrud, som kommissionen vurderer er nødvendigt. Og hvorfor så det?

Jo, konkurrenceretten står i dag i vejen for, at medlemmer i gråzonen mellem lønmodtager og selvstændig frit kan kræve kollektive aftaler, ligesom den står i vejen for, at soloselvstændige, der presses af virksomheder med markedsmagt, kan stå sammen og dermed skabe mere jævnbyrdige forhandlinger om vilkårene.

I dag kan virksomheder med markedsmagt diktere vilkårene for de soloselvstændige, de hyrer ind til at udføre opgaver. Vi ser blandt andet eksempler på, at virksomhederne kræver, at soloselvstændige skriver under på kontrakter med lange betalingsfrister, krav om overdragelse af rettigheder uden kompensation, klausuler der begrænser muligheden for at tage opgaver hos konkurrenter eller kunder og ringe honorering.

De soloselvstændige har ingen forhandlingsstyrke alene. Hvis de får lov at stå sammen, vil de kunne opnå en stærkere forhandlingsstyrke, så kontrakterne ikke bliver ensidige.

Derfor er det fornuftigt, at Kommissionen foreslår en ny læsning af konkurrenceretten, der undtager soloselvstændige, og dermed også dem i gråzonen, fra forhandlingsforbuddet. Den åbning skal vi som fagbevægelse gribe.

Der er ingen tvivl om, at det er ubetrådt land med store udfordringer, som kræver tilpasninger af den danske model. Men der er også store muligheder i et udvidet forhandlingsrum, så det vil vi gerne kvittere for.

Læs også

Varmt velkomst til entydigt lønmodtagerbegreb

For det andet foreslår Kommissionen også et direktiv, der blandt andet indeholder en formodningsregel, så alle platformsarbejdere betragtes som lønmodtagere, indtil andet måtte være bevist.

Der er brug for et klart og entydigt nationalt lønmodtagerbegreb, som slår igennem på tværs af al lovgivning i Danmark.

Henrik Funder og Mads Samsing
Formand, Djøf Privat, og næstformand, HK Danmark

Direktivet slår fast, at det skal være måden, man arbejder på, der afgør, om man er selvstændig – ikke hvad man skriver i en kontrakt. Direktivet forudsætter, at man på nationalt plan sikrer et klart og entydigt lønmodtagerbegreb. Også det kvitterer vi for.

Vi er især glade for, at ingen af initiativerne spekulerer i at løse problemerne ved at indføre en tredje kategori mellem lønmodtager og selvstændig – populært kaldet ”lønmodtager light”. Nye kategorier vil blot skabe endnu mere forvirring og usikkerhed om rettigheder og ansvar både for virksomhederne og for dem i gråzonen.

Hvis vi skal have bæredygtige virksomheder, skal der være klare linjer og lige konkurrenceforhold for både traditionelle virksomheder og digitale platforme.

Behov for nationalt spor

Så mens det er fantastisk, at EU, endnu engang, går forrest, så kan de to initiativer ikke stå alene. Vi har nemlig også brug for et nationalt spor.

”Små” CVR-numre med falske solo-selvstændige skaber hverken vækst eller jobs, og både lønmodtagere, reelle soloselvstændige og virksomheder vil nyde godt af større klarhed om, hvornår man er lønmodtager, og hvornår man er soloselvstændig.

Det behov rækker ud over de digitale platforme, så EU-direktivet er ikke nok. Der er brug for et klart og entydigt nationalt lønmodtagerbegreb, som slår igennem på tværs af al lovgivning i Danmark. I modsætning til i dag, hvor man for eksempel risikerer, at man er selvstændig i A-kassen, men når man vil tegne en sygedagpengeforsikring, er man pludselig ikke selvstændig nok.

Vi efterlyser også en national formodningsregel, der rækker ud over arbejdere på digitale platforme, så bevisbyrden vendes. Den nærmere udformning skal drøftes yderligere, men formodningsreglen gør op med en omgåelse af lønmodtagerrettigheder uden at gøre det vanskeligere at starte selvstændig virksomhed som reel soloselvstændig.

Kun på den måde kommer vi de falske soloselvstændige til livs samtidig med, at reelle soloselvstændige får klare og entydige kriterier at leve op til.

Kære politikere: Danmark har brug for et entydigt, bredt, nationalt lønmodtagerbegreb og en bred national formodningsregel, så vores medlemmer og virksomhederne får et klart overblik over rettigheder og pligter og kan koncentrere sig om at skabe den vækst, vi alle sammen skal leve af i fremtiden. I Djøf og HK er vi klar til at trække i arbejdstøjet for at understøtte den udvikling.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mads Samsing

Næstformand, HK Danmark
socialrådgiver (University College Lillebælt 2009)

Henrik Funder

Global Business Director, Novozymes
cand.merc. øko. markedsføring (Copenhagen Business School 2008)

0:000:00