HK og SF: Urealistiske sparekrav leder regeringen på vildspor. Det kortslutter debatten om AI i det offentlige

Regeringen bliver ledt på vildspor

Regeringens digitale taskforce for kunstig intelligens skal fastsætte et mål for, hvor mange årsværk i den offentlige sektor, der frem mod 2030 kan frigøres ved hjælp af kunstig intelligens.

Men hvordan skal de mål udformes? Det er det afgørende spørgsmål lige nu. Mange aktører med kløe efter offentlige nedskæringer står i kø for at give regeringen gode råd om den kunstige intelligens.

Som Berlingske sidste år kunne meddele: ”Konsulenthus finder enormt potentiale i den offentlige sektor: Kunstig intelligens kan på ti år frigive 104 milliarder.”

Når man lytter til de foreløbige udmeldinger fra forskellige aktører, er der grund til alvorlig bekymring for, at regeringen er ved at blive ledt på vildspor.

Mange aktører med kløe efter offentlige nedskæringer står i kø for at give regeringen gode råd om den kunstige intelligens.

Mads Samsing og Lisbeth Bech-Nielsen (SF)

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening kan vi spare cirka 90.000 medarbejdere i 2040 med en gradvis indfasning af AI i hele den offentlige sektor.

Dansk Arbejdsgiverforening henviser til en rapport fra Boston Consulting Group, som på flere områder er afkoblet fra en dansk virkelighed. For at nå målet i rapporten skal ”barrierer i lovgivningen” fjernes. Og der er ikke regnet nogen former for implementerings- eller driftsomkostninger med. 

Det er med andre ord ren ”tænk på et tal”-leg.

Trækker op til kortslutning

Mens resten af verden investerer stort i AI, vil stærke kræfter tilsyneladende have regeringen til at spare sig til førerpositionen. Det hænger ikke sammen.

Ideen med en fælles offentlig taskforce, som kortlægger potentialer og deler erfaringer, er god. Men hvis det lykkes de mange lobbyister at presse regeringen til at høste besparelser på forhånd, trækker det op til en brandfarlig kortslutning af vores offentlige service.

Derfor er det også bekymrende, når man hører nogle politikere velvilligt koble de hastigt stigende forsvarsudgifter med tanken om, at vi med AI kan give markante besparelser her og nu.

Selvfølgelig er det positivt, hvis vi med AI kan både spare og forbedre oplevelsen for borgerne. Og heldigvis har vi eksperter i Danmark, der virkelig ved noget om offentlig forvaltning.

Flere påpeger, at medarbejderne er helt afgørende for en vellykket udvikling af nye digitale løsninger.

Som associate professor ved CBS, Ursula Plesner, for nylig pointerede i Mandag Morgen:

Nye digitale teknologier kan være et redskab for effektivisering og besparelser. Men tit mangler vi blik for det merarbejde, der følger med. Det usynlige digitale arbejde er et permanent vilkår i den digitale organisation, og dermed også en økonomisk omkostning der skal regnes med.

Mens resten af verden investerer stort i AI, vil stærke kræfter tilsyneladende have regeringen til at spare sig til førerpositionen. Det hænger ikke sammen.  

Mads Samsing og Lisbeth Bech-Nielsen (SF)

Det, som man også ofte glemmer, er, at nye digitale muligheder ofte åbner nye veje for digital svindel og kriminalitet, som vi forventer, at staten beskytter os imod, efterforsker og straffer. Det stigende pres er jo netop en vigtig del af forklaringen på, at vores politi og retsvæsen halter efter med lange ventetider.

Der er en række andre usikkerheder. I en mindre sikker verden stiger kravene til datasikkerhed. Vi kan ikke længere ignorere de alvorlige risici ved at være afhængige af techgiganter udenfor Europa. Vi skal finde, understøtte og udvikle danske og europæiske løsninger.

I øvrigt har digitaliseringen også lært os, at it-licenser pludselig kan stige voldsomt i pris. En udvikling, som i disse år presser de offentlige budgetter voldsomt.

Sporene fra Skat skræmmer

Erfaringer viser, at forventede gevinster fra digitalisering og AI ofte udebliver eller forsinkes.

Vi har set, hvad der sker når Boston Consulting Group og andre konsulenter rådgiver om at digitalisere og høste besparelserne på forhånd i skattevæsenet eller forsvaret. Sporene skræmmer, og vi er nødt til at lære af fortidens fejl.

Derfor er det også indlysende, at man ikke bør budgettere med besparelser, før de er dokumenterede. Tilliden til myndighederne tager lang tid at opbygge, men kan lynhurtigt forsvinde.

Der er også en række andre usikkerheder og udfordringer med AI i det offentlige. Brug af AI kan kun indfases i en hastighed, hvor betydningen for vores sikkerhed er blevet tilstrækkeligt belyst.

De færreste eksperter tror, at vi kan spare væsentligt på de menneskelige ansigter i det offentlige. Den personlige kontakt er ikke nødvendig hver gang, men muligheden for at få en forklaring fra et menneske er helt afgørende for vores tillid til systemet.

Hvor skal de store besparelser så komme fra? Det er meget uklart. Men svaret lyder ofte ”administration.”

Når man ser på administration i staten, dækker det over et meget bredt begreb, som ifølge Finansministeriet er ”forbundet med usikkerhed.”

Det betyder, at miljøteknikeren, som tager vandprøver i Limfjorden og fiskerikontrollanten på Bornholm kan tælle med i regnestykket sammen med sagsbehandleren i Landbrugsstyrelsen, forsvarets cybersikkerhedspecialist og alle de andre, som løser vigtige kerneopgaver i staten.

Det er problematisk, hvis regeringen på forhånd sætter mål for nedskæringer i den offentlige sektor uden øje for de konsekvenser, som besparelserne kan have for borgere og virksomheder.

Mads Samsing og Lisbeth Bech-Nielsen (SF)

Administration er mange forskellige ting. Meget ofte er det direkte kernedrift.

Derfor er det også problematisk, hvis regeringen på forhånd sætter mål for nedskæringer i den offentlige sektor uden øje for de konsekvenser, som besparelserne kan have for borgere og virksomheder.

Sæt mennesket først

Hvad vil vi så med AI? Målet må være bedre offentlig service for borgerne og virksomheder.

For at lykkes skal vi lære af fortidens fejl. Vi skal have realistiske forventninger og investere i at bygge en ny AI-infrastruktur i mindre etaper, som vi kan styre, evaluere og justere undervejs.

Der er meget fokus på at gøre lovgivningen digitaliseringsparat. Men det må ikke blive på bekostning af borgernes retssikkerhed, etikken og de grundlæggende principper om god forvaltningsskik.

Før man kaster sig over ny teknologi, bør man svare på spørgsmålet: Hvad er det, borgerne har brug for? Vi skal sætte mennesket først.

For at gøre netop det, bør vi se til eksempelvis Aarhus Kommune hvor man screener ny teknologi med spørgsmålene: Må vi? Kan vi? Vil vi? Og Bør vi?

For at det kan ske, skal medarbejderne selvfølgelig ombord. Det kræver reel inddragelse af dem, der har en detaljeret viden om sagsgangene. Hvis vi skal være verdensførende, skal vi også være meget ambitiøse i forhold til kompetenceudvikling af medarbejdere på alle niveauer.

Vi har utroligt travlt med at opruste, og verden ændrer sig hurtigt. Vi har ikke råd til, at AI slår fejl. Derfor opfordrer vi regeringen til at sikre en mere åben, demokratisk og ansvarlig proces, hvor konsekvenserne bliver grundigt analyseret og diskuteret i fællesskab. Vi må ikke ofre velfærden og tilliden på baggrund af urealistiske forventninger.