HK til minister: Fiks fleksjobreformens åbenlyse fejl og mangler

DEBAT: Fleksjobreformen skulle få flere på skånejob og færre i fleksjob, hvilket ville give 500 millioner kroner i kassen. Reformen har haft samfundsøkonomiske konsekvenser, mener HK Danmark.

Mette Frederiksen (S) indførte som beskæftigelsesminister i 2013 fleksjobreformen. Den har haft store samfundsøkonomiske konsekvenser, mener HK Danmark.Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Martin Rasmussen
Næstformand, HK Danmark

Tilbage i 2013 trådte en ny lov om blandt andet fleksjob i kraft, og med al den erfaring, som tiden har skænket os, er det i dag tydeligt, at den reform skal ændres.

Forudsætningerne bag reformen har simpelthen vist sig ikke at holde stik.

Det giver den nytiltrådte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) muligheden for at blive den minister, der retter op på de åbenlyse fejl og mangler.

Fakta

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

I HK håber vi, at ministeren starter med at ændre på mulighederne for at få fastholdelsesfleksjob på sin nuværende arbejdsplads. Det er en stor, åbenlys fejl, som nemt kan rettes.

Undrende arbejdsgivere og arbejdstagere
Med reformen i 2013 forringede man mulighederne for, at personer, som kommer ud for ulykker eller sygdom, der påvirker deres arbejdsevne, kan forblive på deres arbejdsplads i et fleksjobforløb.

Der er altså kun gode grunde til at reparere på reformen fra 2013.
Martin Rasmussen
Næstformand, HK Danmark

De nye regler kræver, at der skal være taget 12 måneders forudgående særhensyn til den ansatte, før hun må ansættes som fleksjobber på sin arbejdsplads. Ingen er tjent med denne regelændring.

Arbejdsgiverne må undrende give afkald på skattede medarbejdere, som omvendt tvinges til at forlade en arbejdsplads og nogle kollegaer, som man måske har haft gennem en årrække.

Og hvor skal disse mennesker så gå hen? Jo, de skal stille sig om bag en kø af ledige fleksjobbere, der for nuværende er fire gange så lang som den almindelige ledighedskø.

I HK organiserer vi en meget stor del af de personer, der har behov for fleksjob, så vi ser fra første parket, hvor stort et slag det giver vores medlemmer i en i forvejen svær situation.

Læs også

EL til DA: Der er langt igen, før alle ansatte trives på arbejdspladsen

Debat

Store konsekvenser
Tanken bag reformen i 2013 var, at der ville ske en stigning i antallet af aftalebaserede skånejob som erstatning for fleksjob.

Det betød, at man gik ud fra, at der ville blive lavet frivillige aftaler mellem arbejdsgiver og medarbejder, som efter en visitation skulle gå fra et ordinært job til et aftalt skånejob med 12 måneders særlige hensyn, men til samme løn. Det skete sjovt nok ikke.

Og det burde man måske have sagt sig selv inde i Beskæftigelsesministeriet. Ellers kunne man have læst det højt og tydeligt i de høringssvar, der blandt andet kom fra fagbevægelsen.

Det er nemlig i reformen forudsat, at der ved fuld indfasning vil være 3.000 personer ansat i aftalebaserede skånejob, hvilket skulle skæppe 500 millioner kroner i kassen til finansieringen af den samlede reform. Den målsætning er vi ikke engang i nærheden af.

Alene i HK, der trods alt organiserer ti procent af det danske arbejdsmarked, har vi kun kendskab til ti sådanne aftaler. Så udover at være en belastning fra virksomhederne og til stor gene for medarbejderne har reformen på dette punkt også haft store samfundsøkonomiske konsekvenser.

Både fordi de 500 millioner kroner til finansiering aldrig bliver realiseret, og fordi medarbejdere med behov for fleksjob ender på offentlige ydelser i stedet for at kunne fortsætte med at yde en indsats på arbejdspladsen.

Reformen skal repareres
Der er altså kun gode grunde til at reparere på reformen fra 2013.

Det er på tide at hjælpe dem, der kommer i klemme, droppe ideen om, at der bliver sparet penge, som tydeligvis ikke spares, og i stedet lade den enkelte og samfundsøkonomien få et positivt skub i ryggen ved at holde borgere i beskæftigelse med reduceret arbejdstid og høste de positive afledte effekter, ved at de ikke skal være på overførselsindkomst.

Det er nødvendigt i en tid, hvor de offentlige finanser skal hænge sammen, og danskerne skal motiveres til at blive længere tid på arbejdsmarkedet.

Politik har aldrig været vigtigere