IDA: Ingeniører skriger på seniorordninger og fleksible aftaler om arbejdstid

DEBAT: Arbejdsdygtige seniorer forlader markedet alene på grund af datoen på deres fødselsattest. Det er spild af kompetencer, når der mangler vidensarbejdere, skriver formand for Ansattes Råd i IDA.

Ingeniørforeningens ældre medlemmer savner seniorordninger og aftaler, der giver den enkelte større fleksibilitet, når det gælder arbejdstid, skriver IDA's Morten Thiessen. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)<br> — Ingeniørforeningens ældre medlemmer savner seniorordninger og aftaler, der giver den enkelte større fleksibilitet, når det gælder arbejdstid, skriver IDA's Morten Thiessen. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Thiessen
Formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen (IDA)

Flere seniorer fortsætter på arbejdsmarkedet længere, end den officielle pensionsalder foreskriver. Godt for den enkelte, der kan og vil. Og selvsagt godt for samfundsøkonomien.

Selvom vi kan glæde os over arbejdslysten blandt mange seniorer, så kunne smilet være endnu bredere. For var arbejdsmarkedet gearet til det, ville langt flere arbejdsivrige seniorer være i beskæftigelse, end tilfældet er.

Det er nemlig stadig dagligdag på mange arbejdspladser, at seniorer, der både kan og vil, forlader arbejdsmarkedet alene på baggrund af datoen på deres fødselsattest.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det er spild af kompetencer i en tid, hvor både offentlige og private arbejdsgivere ellers skriger på vidensarbejdere inden for teknologi, it og naturvidenskab.

Derfor ser vi også frem til, at Seniortænketanken kommer med sine anbefalinger til nye måder, som skal sikre flere seniorer et bedre arbejdsliv, at flere udskyder tidspunktet for tilbagetrækning, samt at ledige seniorer får lettere ved at slå døren ind til arbejdsmarkedet igen.

Mange seniorer ville føle sig mere værdsatte og inkluderede, hvis der også blev investeret i deres faglighed.
Morten Thiesen
Formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen (IDA)

Alt sammen fornuftige hensigter. Som landets største fagforening for akademikere er vi forpligtede til at komme med vores bud på, hvad der kan få vores medlemmer, og formentlig også mange andre seniorer, til at udskyde pensionistlivet.

Forlader modvilligt arbejdsmarkedet
Hver tiende ingeniør, som er gået på pension, har forladt arbejdsmarkedet modvilligt og vil gerne arbejde. Var arbejdsgiverne bedre til at fastholde disse eftertragtede vidensarbejdere, så kunne vi tage toppen af manglen på højtuddannede med Stem-kompetencer.

Hvad er så den rette medicin, som får dem, som både kan og vil, til at udsætte deres tilbagetrækning? Når vi spørger vores medlemmer i aldersspændet 55 til 75 år, svarer de i kor: Seniorordninger og aftaler, der giver den enkelte større fleksibilitet i forhold til arbejdstid samt større medindflydelse sine arbejdsopgaver.

Den type ordninger hænger ikke på træerne. Man skulle ellers tro, at fremsynede arbejdsgivere for længst havde indført seniorordninger, så viden og kompetencer ikke skylles ud med badevandet.

I vores egen fold er det færre end hvert tiende medlem over 55 år, der har en seniorordning eller en aftale om at få en. Her ligger der altså et væsentligt potentiale gemt for de arbejdsgivere, der ønsker at fastholde deres allermest rutinerede medarbejdere.

Investér i seniores faglighed
Livslang læring er et begreb, som vi nyder at slynge om os. Måske vi skulle tage det helt bogstaveligt og insistere på, at kompetenceudvikling kommer alle til gode gennem hele arbejdslivet. Fra nyuddannede til seniorer.

I vores rådgivning støder vi på medlemmer, der diskvalificeres på den konto alene ud fra forestillingen om, at man ikke kan lære en gammel ingeniør nye tricks.

Mange seniorer ville føle sig mere værdsatte og inkluderede, hvis der også blev investeret i deres faglighed. For når man får adgang til kompetenceudvikling, sender man som arbejdsgiver et signal om, at man er en del af virksomhedens fremtid. Samtidig giver det den enkelte senior bedre kort på hånden, hvis jobbet skulle ryge.

Ender man i den situation, og er man ældre end den officielle pensionsalder på aktuelt 65,5 år, så er vores højt berømmede flexicuritymodel ikke helt tidssvarende.

For man kan ikke være medlem af en a-kasse, når man er ældre end den officielle pensionsalder. Og dermed tager "systemet" beslutningen for mange, som ikke ønsker at forlade arbejdsmarkedet. Bliver man ledig, har man ingen sikring, og så går man på pension.

En del af fremtidens løsning
Her vil kritikere påpege, at det åbner en ladeport for spekulation – at vi vil se et rend af seniorer, der tager et par år på dagpenge, før de går på pension.

Jeg vil blot minde om, at det ikke er en fest at være på dagpenge. For det første vil det betyde en væsentlig nedgang i indtægt. Og er man på dagpenge, skal man stå til rådighed, være aktivt jobsøgende og tage imod jobtilbud.

Man bliver kort og godt kontrolleret i alle ender og kanter, og lever man ikke op til betingelserne, bliver man sanktioneret. Som et alternativ til en pension på et ganske komfortabelt niveau, lyder dagpenge derfor ikke som noget, der indbyder til spekulation – overhovedet.

Det må være muligt at finde en model, hvormed man kan imødegå denne form for aldersdiskrimination, så seniorer, der ikke ønsker at kappe båndene til arbejdsmarkedet, fortsat kan være dækket, hvis de kortvarigt skulle blive ramt af ledighed.

Pensionsselskabet PFA har anslået, at vi hverken kommer til at lide et produktions- eller kvalitetstab på arbejdsmarkedet, hvis vi håndterer seniorarbejdsstyrken på den rigtige måde, når 30 procent af befolkningen om 20 år er over 60 år.

Vi har behov for, at alle arbejdsgivere indser, at seniorerne er en del af løsningen. Vis dem, at de er værdsatte, og at der også satses på dem.

Løft deres kompetencer, og giv dem mulighed for at trække sig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet. Og skab et fremtidssikret flexicuritysystem, så man kan bevare en form for forsikring – også selvom man er ældre end 65,5 år.

Politik har aldrig været vigtigere