Ida Auken: Højesteret har blåstemplet retten til at nægte kvinder et håndtryk. Det skal vi lave om på

Det er vigtigt, at vi forstår, hvilke valg der står bag, når en mand af religiøse grunde ikke vil give hånd til en kvinde eller omvendt.

Som teolog ved jeg, at religiøse handlinger ikke er tilfældige. De er begrundet i et sammenhængende religiøst tankesæt. Der er nemlig ikke blot tale om to forskellige måder at hilse på, der støder sammen, når et menneske ikke vil give et andet menneske hånden på grund af deres køn.

Der er tale om et syn på mænd og kvinder, som man funderer i en særlig form for konservativ fortolkning af sit helligskrift.

Ikke bare fundamentalisme

De gange jeg selv har oplevet, at en mand ikke vil give mig hånden – og det er sket to gange på mit eget kontor på Christiansborg – har jeg påpeget over for personen, at jeg oplever det som meget uhøfligt.

Derudover har jeg venligt forklaret, at jeg som kvinde på Christiansborg forventer at blive behandlet på samme måde som mine mandlige kollegaer.

Alligevel har den mand, jeg har haft på besøg, valgt at lade være med at give mig hånden.

Det siger mig med al tydelighed, at jeg har at gøre med en person, der selvvalgt sætter en meget ekstrem fortolkning af islam over imødekommenheden over for et andet menneske.

At give hånd er en norm i Danmark.

Ida Auken
Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet

Dermed ved jeg også, at personen potentielt fortolker både koranen og hadith helt bogstaveligt og sætte de skriftsteder højst, som kan tolkes som et krav om ikke at røre det andet køn, frem for eksempelvis de skriftsteder der siger, at man skal underordne sig normerne i det land, man kommer til.

Og at give hånd er en norm i Danmark. Der er med andre ord ikke bare tale om fundamentalisme, men også om et bevidst valg om at sætte de skriftsteder, der giver flest sammenstød højst.

Håndtrykket er med andre ord den kanariefugl, der afslører, hvilken version af islam personen har valgt. Og dem, der vælger det manglende håndtryk i Danmark, har helt bevidst valgt en version, der giver problemer i det samfund uden for moskéen, som personen bevæger sig ud i.

Højesteretsdom skader moderate muslimer

Hvis man tolker alting så bogstaveligt, som det kræver at afvise en andens venligt udstrakte hånd, vil man med al sandsynlighed også finde holdningen, at homoseksualitet er en synd, der skal bekæmpes.

Og man må forvente, at personen vil fortolke for eksempel sura 4:34 i koranen således, at kvinden er underordnet manden og skal være lydig over for ham. Et eksempel herpå kunne vi læse om i Aarhus Stiftstidende, hvor en muslimsk kvindelig jurist åbent fortalte, at hun rådgiver folk til at skrive testamente efter koranens regler, så kvinder automatisk arver mindre end mænd.

Hvis vi begynder at føje os dette dybt konservative kønssyn, går vi ikke blot på kompromis med en grundlæggende dansk værdi: ligebehandlingen af mænd og kvinder. Vi gør også livet sværere for alle de mange velintegrerede muslimer i Danmark, der er mere moderate og har gjort, hvad de kan, for at blive en del af Danmark.

De kommer til at møde mere modstand i deres hverdag. Dels fordi de fleste danskere ikke ønsker at give plads til en dybt konservativ religiøsitet og dens medfølgende kønsnormer, dels fordi flere arbejdspladser oven på højesteretsdommen vil vurdere, at der er en risiko for at blive ramt af lawfare, altså af retssager.

Hver gang en af os siger nej til den dybt konservative udgave af islam, burde det gøre både almindelige moderate muslimer og ikke-muslimer en tjeneste.

Ida Auken
Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet

Skolen i Albertslund vil nok overveje, næste gang de får en praktikansøgning, om deres vejleder igen vil blive udsat for samme respektløse behandling. Det kan gøre det sværere for muslimer at få praktik eller arbejde.

Højesteretsdommen gavner med andre ord ikke almindelige moderate muslimer.

Et andet 'os' og 'dem'

Det tidligere folketingsmedlem Halime Oguz, der selv er muslim, skriver i et indlæg i Ræson: "Når man tillader kønsopdelte arrangementer, bederum og svømmehaller af hensyn til "minoriteter", er det ikke sekulære muslimer som mig, man tager hensyn til. Det er de mest konservative og højreorienterede muslimske miljøer, der ønsker religiøs segregation, kontrol med kvinder og parallelle normsystemer trukket ind i det fælles rum."

Mit håb er, at denne diskussion ikke udvikler sig til et spørgsmål om "os og dem" forstået som muslimer over for ikke-muslimer. For mig går skillelinjen et andet sted.

"Os" er alle dem – uanset tro og baggrund – der ønsker at leve sammen i Danmark med respekt for fælles spilleregler, ligestilling og gensidig imødekommenhed. "Dem" er fundamentalisterne, der ødelægger det for os alle sammen.

Og hver gang en af os løfter stemmen og siger nej til den dybt konservative udgave af islam, burde det gøre både almindelige moderate muslimer og ikke-muslimer en tjeneste.

Derfor mener jeg, at lovgivningen må ændres, så det står klart, at religiøs kønsadskillelse og forskelsbehandling på baggrund af køn er imod ligebehandlingen af mænd og kvinder i Danmark.

Vi kan ikke acceptere, at det sker i én eneste af vores offentlige institutioner, ligesom det skal være tilladt private erhvervsdrivende og organisationer at sætte ligebehandlingen af køn over religiøse krav så som kønsadskillelse.