IDA: Forældet lov spænder ben for intentionen med øremærket barsel 

Tre år er gået, siden øremærket barsel til fædre og medforældre blev indført.

Det var et vigtigt skridt mod ligestilling og ligeligt forældreskab – men arbejdet er langt fra færdigt.

For selvom barselsloven har givet fædre nye rettigheder, har den ikke sikret dem reelle muligheder. Det skyldes, at funktionærloven stadig er fastlåst i en tid, hvor kun kvinder havde barselsrettigheder.

Når barselsloven evalueres til efteråret, skal vi ikke kun se på, hvor mange fædre der tager barsel, men også hvorfor mange stadig ikke gør det.

Øremærket barsel er et vigtigt redskab, men uden økonomisk opbakning samler det støv i værktøjskassen. Her spiller funktionærloven en afgørende rolle – den bør opdateres, når det kommer til rettigheder for løn under barsel.

Siden 2022 har den såkaldte 24-24-model sikret hver forælder 24 ugers orlov med barselsdagpenge, hvoraf 11 uger er øremærket. Det har haft en positiv effekt: Flere fædre tager barsel, og flere tager længere barsel.

Kvinder har ifølge funktionærloven ret til halv løn i 14 uger efter fødslen. Fædre har ingen tilsvarende rettighed. Det efterlader familierne i et økonomisk dilemma: Skal far tage sine øremærkede uger på dagpenge eller arbejde videre for at sikre familiens økonomi?

Det er ikke et frit valg, når økonomien dikterer beslutningen. Og det er ikke ligestilling, når kun den ene forælder har ret til løn under barsel.

IDA støtter øremærket barsel, fordi vi ved, det virker. Når fædre får rettigheder, bruger de dem. Men uden økonomisk kompensation forbliver rettigheder ofte ubrugte.

Det handler ikke om manglende vilje – men om sund privatøkonomisk fornuft.

Derfor er der stadig stor forskel på, hvor meget barsel mødre og fædre tager. Hvis vi vil skabe reel ligestilling, skal vi ændre de strukturer, der fastholder skævheden.

Når fædre tager barsel, styrkes deres engagement i hverdagslivet, mor aflastes, og begge får bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv.

Det sender også et vigtigt signal til børn om, at begge forældre er lige vigtige som både omsorgspersoner og rollemodeller.

Forældet lov spænder ben for ligestilling

Funktionærloven er en grundpille på det danske arbejdsmarked, men den er præget af sin alder. Den blev vedtaget i 1938 – i en tid, hvor kvinder var hjemmegående og mænd forsørgere. Den virkelighed eksisterer ikke længere, men mange af lovens paragraffer gør.

Det er ikke bare forældet, det er en strukturel barriere for ligestilling.

Malene Matthison-Hansen
Forperson for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen, IDA

I dag har kun kvinder ret til halv løn under barsel i funktionærloven. Fædre er usynlige.

Det er ikke bare forældet – det er en strukturel barriere for ligestilling. Derfor bør funktionærloven moderniseres, så begge forældre får ret til halv løn i minimum de 11 øremærkede uger.

Det vil give fædre reelle muligheder og styrke ligestillingen både hjemme og på arbejdsmarkedet.

Nogle kritikere mener, at øremærket barsel begrænser familiers frihed.

Men erfaringen viser, at uden øremærkning tager mange fædre slet ikke barsel. Det fastholder en ulige fordeling med konsekvenser for begge køn.

Når der kommer børn til, arbejder mænd mere og får ofte lønstigning. Kvinders løn stagnerer, og de går oftere på deltid. Det påvirker deres økonomiske uafhængighed, karriere og pension.

Mænd rammes ikke økonomisk, men de mister muligheden for at opbygge en tæt relation til barnet i dets første leveår.

Hvis vi vil ændre det mønster, skal vi ændre de strukturer, der fastholder det. Øremærket barsel er én af de vigtigste knapper, men det kræver, at vi også skruer på de økonomiske vilkår.

Løn under barsel er afgørende

I en undersøgelse fra sidste år blandt flere end 2.500 privatansatte IDA-medlemmer, som enten var på barsel, havde været på barsel indenfor de seneste tre år eller forventede at skulle på barsel i løbet af det kommende år svarede 55 procent, at løn under barsel var afgørende for, hvor meget barsel de ville tage.

Evalueringen af barselsloven er en oplagt anledning til at tage næste skridt og turde tage fat på de strukturelle barrierer.

Malene Matthison-Hansen
Forperson for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen, IDA

Evalueringen af barselsloven er en oplagt anledning til at tage næste skridt og turde tage fat på de strukturelle barrierer.

Siden 2022 er der sket forbedringer i overenskomsterne, men mange privatansatte mænd er kun dækket af funktionærloven og har ingen garanti for løn under barsel.

De er henvist til dagpenge alene.

IDA opfordrer derfor til, at funktionærloven moderniseres, så den understøtter intentionerne bag øremærket barsel.

Ægte ligestilling kræver mere end rettigheder – den kræver muligheder. Og muligheder kræver, at vi tør tage livtag med love og strukturer, der hører en anden tid til.