IDA: Markedsfør Danmarks work-life-balance i kampen om de kloge hoveder

DEBAT: Der er rift om de veluddannede hoveder til den naturvidenskabelige- og teknologiske branche. Det er derfor afgørende, at Danmark markedsfører sig på de gode forhold, der gør os til et attraktivt land at være expat i, skriver Morten Thiessen.

Af Morten Thiessen
Formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen, IDA

Højt specialiserede vidensarbejdere indenfor it, robotteknologi, life-science og clean-tech er en af forudsætningerne for, at Danmark er et rigt, stærkt og innovativt videnssamfund.

På trods af at flere unge heldigvis vælger at uddanne sig indenfor teknologi, it og naturvidenskab, så peger alle prognoser også på, at vi alene af den vej ikke vil være i stand til at mætte erhvervslivet og forskningsinstitutionernes behov for kloge hoveder i de næste mange år.

Derfor er der ingen vej udenom, at Danmark er et attraktivt land at bosætte sig og gøre karriere for udenlandske vidensarbejdere. 

Udsigten til at vi ikke har de rette specialister bekymrer os, for den koster arbejdspladser og dermed velfærd. Hver gang en dansk virksomhed – store som små – må afvise en ordre, udskyde eller helt droppe udvidelsesplaner og måske endda outsource produktions- og udviklingsopgaver til udlandet, bliver vi alle sammen fattigere.

Heldigvis har mange højtuddannede udlændinge allerede fundet vej hertil. 20.000 udlændinge med en teknisk og naturvidenskabelig baggrund arbejder herhjemme. Og var de her ikke, ville forsknings- og videnstunge virksomheder være ilde stedt. Resultatet ville være, at tusinder af arbejdspladser for alle faggrupper ville forsvinde andre steder hen, og Danmark ville blive et fattigere samfund.

Expats er vilde med Danmark
For vi er rent faktisk godt stillet i kampen om de dygtigste forskere og specialister. I modsætning til landene syd for os har stærke og ligeværdige parter herhjemme udviklet et velordnet arbejdsmarked med en sund work-life-balance. Og det er attraktivt for mange herboende udenlandske vidensarbejdere. Det dokumenterer den nyligt offentliggjorte ’The Expat Study 2020’, som Oxford Research har lavet for blandt andre IDA og DI.

Her har knap 2.000 udenlandske højtuddannede, som bor og arbejder i Danmark, svaret på, hvad der godt – og hvad der er mindre godt ved tilværelsen i Danmark. Det gode budskab er, at vi heldigvis gør langt de fleste ting godt.

86 procent svarer, at de er glade for at bo her. Graver man sig dybere ned i tallene, så er det tydeligt, at ”good work life balance” er den absolutte topscorer og den vigtigste faktor for at tage et arbejde i Danmark. 

Expats finder kort og godt den danske arbejdskultur er tiltalende. Den åbne ledelsesstil med et fladt ledelseshierarki og en arbejdskultur, hvor det er tilladt at stille spørgsmål og begå fejl uden, at det koster jobbet, tiltaler mange.

De danske parter har opbygget et velfungerende arbejdsmarked, hvor der sættes pris på ”hele mennesker”, og hvor det ses som et plus, at man også har et liv ved siden af jobbet. 

Det er en gevinst for arbejdspladsen, og det er et klart hit blandt mange udenlandske vidensarbejdere, ligesom de er begejstrede for, at chefen ikke brokker sig, fordi man går, når man skal hente sine børn og i stedet logger på computeren, når børnene sover. 

Undersøgelsen viser også, at næsten halvdelen af de adspurgte expats – 44 procent – forventer at forlænge deres ophold i Danmark. Vi ser det som et udtryk for, at de konsekvente forringelser af løn- og ansættelsesforholdene i særligt landene syd for os og i store dele af resten af verden med løse ansættelser, stigende antal projektansættelser og platformsarbejde ikke er videre tiltalende for mange højtuddannede vidensarbejdere.

Herhjemme er det lettere at få en fastansættelse med de dertil hørende goder blandt andet baseret på vores danske flexicurity-model, der gør det.

Markedsfør de gode vilkår
Det styrkepunkt er bare ikke videre kendt ude omkring i verden. Og den sang ønsker IDA, at vi bliver bedre til at synge i fællesskab, når vi skal tiltrække specialiserede vidensarbejdere udefra med vitale STEM-kompetencer. IDA ser et behov for, at der gennemføres en langt mere aktiv og koordineret national indsats for rekruttering af udenlandske vidensarbejdere.

Vi skal indse, at vi ligger i skarp konkurrence om de allerdygtigste specialister med resten af verden, og vi ser et behov for en samlet national indsats. Alt for ofte går kommuner eller regioner ud med nålestiksoperationer som om, at de ligger i konkurrence om de dygtigste specialister med nabokommunen. Det er hverken konstruktivt eller visionært.  

Vi skal i stedet samle indsatsen. Hele Danmark vinder kun, hvis vi formår at markedsføre hele landet. Hvis vi lærer af hinanden og deler de gode erfaringer, så har vi en vinderformel. Vores virkelige konkurrenter er nemlig vores nabolande som Tyskland, Sverige, Storbritannien og Holland. Det er ikke en konkurrence mellem Esbjerg og Brønderslev eller Hillerød og København.

Vi har brug for udenlandsk hjernekraft. Og får vi ikke lukket hullerne, så bliver det umuligt at indfri de ambitiøse vækstplaner, som samtlige partier i dansk politik drømmer om. En organisation som IDA kan ikke løfte opgaven alene, men hvis vi får staten, regionerne og kommunerne til at gå i takt på denne vigtige agenda, så får vi langt bedre mulighed for at tiltrække flere højtspecialiserede expats og skabe vækst i de videnstunge virksomheder i hele landet.

Forrige artikel Djøf: Hjemmearbejde skal ikke erstatte den fysiske arbejdsplads Djøf: Hjemmearbejde skal ikke erstatte den fysiske arbejdsplads Næste artikel Lektor: Corona-perioden har ændret vores forstokkede arbejdsopfattelse Lektor: Corona-perioden har ændret vores forstokkede arbejdsopfattelse
Jobcentre skal betale Arnes pension

Jobcentre skal betale Arnes pension

SPAREKURS: Jobindsatsen skal trimmes for 1,1 milliard for at finansiere aftalen om tidlig pension. Det sker kun to år efter omfattende regelforenkling, som også medførte en milliardbesparelse. Fagforbund er stærkt bekymret.