IDA: Videnssamfundet har ikke råd til flere arbejdsløse akademikere

DEBAT: En gammel ordning kan forebygge arbejdsløshed hos nyuddannede, der ellers er hårdt ramt af den økonomiske krise, der følger coronakrisen, skriver Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen IDA.

Af Morten Thiessen
Formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen, IDA

Om få måneder står flere end 2.500 nyuddannede sultne vidensarbejdere inden for teknologi, it og naturvidenskab med et nyt eksamensbevis i hånden.

I en verden uden en coronapandemi og økonomisk krise, ville mange af dem allerede nu have en ansættelseskontrakt klar til underskrift, for i de seneste år har det været reglen, at hver ottende nyuddannede ingeniør allerede blev headhuntet i løbet af deres sidste semester.

Økonomisk krise vil ramme dimittender
Den økonomiske krise, der har meldt sin ankomst i forlængelse af coronakrisen, har vendt op og ned på den mekanisme, og fra IDA’s side frygter vi, at det især vil være dimittenderne, der får svært ved at slå døren ind til arbejdsmarkedet.

Vi har ikke råd til, at der opstår en ”corona-generation” af unge højtuddannede arbejdsløse med risiko for langvarig ledighed og løsere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Nervøsiteten for mødet med arbejdsmarkedet er også til at tage og føle på for de kommende dimittender. IDA har spurgt 534 studerende, der er på det sidste år af deres studie, om deres forventninger til deres jobmuligheder, når de er færdiguddannede. 

Her svarer næsten hver anden – 45 procent – at de vurderer, at coronakrisen har gjort deres jobmuligheder ”dårligere” eller ”meget dårligere”, når de er færdige med studiet. Den frygt skal vi tage alvorligt.

Derfor bør den oprindelige isbryderordning støves af og genindføres. De eksisterende ordninger på området har ikke samme jobskabende effekt som den gamle isbryderordning, fordi de har en række barrierer, som virker kontraproduktive i bestræbelserne på at få nyuddannede akademikere i arbejde i en krisetid. For at SMV’erne kan søge disse tilskud, er båndene simpelthen for stramme.

Isbryderordningen gav større innovation
Den nuværende Innobooster-ordning, der i øvrigt er blevet tilført yderligere 350 millioner kroner i forbindelse med regeringens hjælpepakker, stiller krav om, at virksomhederne kun kan søge midler, hvis de står med en helt konkret og velbeskrevet udviklingsopgave, mens Vækstpilotordningen har geografiske begrænsninger i forhold til hvem, der kan søge midlerne.

De begrænsninger havde den oprindelige isbryderordning ikke. Den ydede løntilskud i op til seks måneder til SMV’er, der ville ansætte en højtuddannet i en jobfunktion, der ikke tidligere eksisterede i virksomheden.

SMV’er med færre end 50 ansatte kunne dengang ansøge om at ansætte en højtuddannet til både konkrete projekter, men også til ”generel udvikling” af virksomheden – for eksempel produktudvikling, indførsel af automatisering eller digitaliseringsprojekter.

Udgangspunktet var dengang, at mange SMV’er havde en kulturel barriere i forhold til at ansætte deres første højtuddannede medarbejder. Og ordningen virkede.

Erfaringerne viste, at mange af de SMV’er, der benyttede den, blev mere innovative og siden øgede antallet af medarbejdere. Kort og godt den medicin, vi får brug for i bestræbelserne for at få gang i hjulene igen.

For erfaringsmæssigt ved vi, at så snart vi er ”back in business”, vil virksomhederne atter stå og råbe ingeniørmangel.

Indtil da har vi som videnssamfund ikke råd til, at en ny generation af it-specialister, ingeniører og naturvidenskabelige kandidater efterlades på perronen og deres kompetencer langsomt ruster eller endnu værre – at de helt forlader faget.

Forrige artikel Virkelighedens Velfærd: Løs krisen med saltvandsindsprøjtning til velfærden Virkelighedens Velfærd: Løs krisen med saltvandsindsprøjtning til velfærden Næste artikel HK til borgmester: Virksomhedspraktik skubber ledige væk fra ordinært arbejde HK til borgmester: Virksomhedspraktik skubber ledige væk fra ordinært arbejde
Regeringens første år: Corona kickstartede slumrende trepartssamarbejde

Regeringens første år: Corona kickstartede slumrende trepartssamarbejde

FØDSELSDAGSANALYSER: Hvad har det betydet for eksempelvis de ældre, kulturen og boligpolitikken, at vi nu har en socialdemokratisk regering? Og hvordan går det med at stække Finansministeriets magt og gøre Danmark til det bedste land at være barn i? Altingets fagredaktører gør status på regeringens ét års fødselsdag med hver deres ultrakorte analyser.