Ledige indvandrere aktiveres mindre end etniske danskere

INTEGRATIONSGRØFT: Aktiveringsgraden blandt ledige med en ikke-vestlig baggrund var lavere end for etniske danskere i 2019, viser ny analyse. Regeringen vil indføre skrappere krav, hvor ledige med ikke-vestlig baggrund kun får udbetalt ydelse under aktivering.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) varsler om et nyt ydelsessystem, som vil medføre, at ledige indvandrere kun modtager ydelser for de timer, de er i aktivering.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) varsler om et nyt ydelsessystem, som vil medføre, at ledige indvandrere kun modtager ydelser for de timer, de er i aktivering.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Cecilie Toft

Hvis man ikke kan finde et arbejde, skal man kunne komme i aktivering eller uddannelse og på den baggrund få en ydelse. Men man skal kun betales for den tid, man rent faktisk deltager,

Mattias Tesfaye
Udlændinge- og integrationsminister, Socialdemokratiet

På trods af en markant overrepræsentation i kontanthjælpssystemet får indvandrere på kontanthjælp mindre aktivering end etniske danskere.

Det viser en ny analyse udarbejdet af Danmarks Videnscenter for integration.

Den lavere aktiveringsgrad blandt indvandrere kan betyde, at færre indvandrere kommer i job, end hvis aktiveringgraden var på niveau med etniske danskeres, vurderer Rasmus Brygger, der er stifter af Danmarks Videnscenter for integration.

Dokumentation

Om analysen:

De nye tal fra Danmarks Videnscenter for integration viser, at der er forskel på aktiveringsgraden blandt ledige af dansk oprindelse, ledige indvandrere fra vestlige lande og indvandrere med en ikke-vestlig baggrund.

I 2019 brugte kvindelige kontanthjælpsmodtagere med en ikke-vestlig baggrund gennemsnitligt 11,4 procent af den tid de modtog ydelsen i aktivering, og mænd brugte 12,6 procent. Til sammenligning brugte etnisk danske ledige kvinder 16,8 procent af tiden i aktivering, og mænd brugte 19,4 procent.

Analysen viser, at ikke-vestlige indvandrere særligt får mindre virksomhedspraktik end etniske danskere på kontanthjælp. Vestlige og ikke-vestlige indvandrere får derimod marginalt mere ordinær uddannelse.

I 2019 blev 4,7 procent kvindelige kontanthjælpsmodtagere med en ikke-vestlig baggrund visiteret til virksomhedspraktik af kommunen, hvorimod tallet lå på 7,9 procent for kvinder af dansk oprindelse. Fem procent af ledige mænd med en ikke-vestlig indvandrerbaggrund blev visiteret til virksomhedspraktik, og tallet lå på 8,4 procent for mandlige kontanthjælpsmodtagere af dansk oprindelse.

Kilde: Danmarks Videnscenter for integration


Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00