Ingen aftale om arbejdstid: Bondo må nøjes med en kommission

OK18: En årelang kamp for Anders Bondo og landets lærere fik fredag ikke den ønskede forløsning. Fremfor et endeligt opgør med arbejdstidsreglerne, skal en undersøgelseskommission først se på sagen.

”En kolossal lettelse.”

Lærernes formand Anders Bondo lagde først på fredagen ikke skjul på sin tilfredshed med overenskomstaftalen på det kommunale område.

Men maraton-manden kan endnu ikke lægge mareridtet fra 2013, hvor lærerne først blev lockoutet og siden fik arbejdstiden reguleret via Lov 409, bag sig.

Den klare ambition var at lande en ny arbejdstidsaftale, men indtil videre må lærerne nøjes med en undersøgelseskommission.

Den skal ifølge KL og Lærernes Centralorganisation (LC) ”bl.a. afdække, hvordan arbejdstidsreglerne understøtter lærernes muligheder for at skabe kvalitet i undervisningen”.

Parterne kalder det ”et forpligtende forhandlingsforløb”, som skal ”danne udgangspunkt for overenskomstforhandlingerne i 2021”.

Beskrivelserne er endnu ganske sparsomme, men ifølge parterne handler det om at skabe et bedre grundlag for fremtidige forhandlinger.

Ifølge Anders Bondo behøver de ikke at vente helt frem til 2021 med at forhandle igen.

”Så snart, vi har fået grundlaget afdækket, så kan vi gå i gang med forhandlingerne,” forklarer han.

Kommission over konflikt
Lige før middag kunne Anders Bondo med KL’s topforhandler, Michael Ziegler (K), ved sin side træde frem foran pressen og annoncere en aftale på det kommunale område.

Det var en lærerformand i højt humør, som dog først skulle til møde med sit bagland, før han kunne offentliggøre indmaden af aftalen for lærerne.

Et par timer senere var det en Anders Bondo i tydelig forsvarsposition, som udlagde den tekst.

Det var konflikt eller kommission, lød forklaringen.

”I stedet for at ende i en konflikt, hvor det ender med et lovindgreb, som formentlig bare forlænger Lov 409, har vi givet hinanden håndslag på, at vi er nødt til at gøre det mere kvalificeret. Nu skal vi have et fælles grundlag,” sagde han og kom kritiske røster i møde:

”Mange lærere vil sige: Hold da op. Fem måneders forhandlinger, og så kan vi ikke engang få en aftale.”

”Vi så i 2013, at hvis vi ender i en konflikt, så ender det formentlig også med et lovindgreb. Ved et lovindgreb forlænger man typisk overenskomsten. Så vil Lov 409 bare køre uhindret videre. Hvis det er alternativet, så er det, vi har fået lavet, bedre, hvis jeg skal varetage lærernes interesser.”

Tidligere på dagen understregede han, hvor afgørende det er for folkeskolens fremtid at undgå en konflikt:

”Lige præcis dét, at vi ikke endte i en konflikt, men fik en aftale denne gang, er så afgørende, så vi slet ikke kan forestille os det. Det tror jeg, har været et fælles pres fra Michael (Ziegler, red.) og jeg. Vi vidste godt, at en ny konflikt på folkeskoleområdet kunne have helt ødelæggende konsekvenser for skolen.”

Farvel til privatlønsværn
Aftalen mellem lærerne og KL indebærer blandt andet bedre aflønning ved deltagelse i lejrskoler.

Den famøse arbejdstidsnorm bliver der dog ikke pillet ved i denne omgang, og lærerne må derfor fortsætte med den årsnorm, de har kæmpet hårdt imod.

Som chefforhandler for alle de kommunalt ansatte landede Anders Bondo dog andre sejre i løbet af fredagen.

Der venter således en lønudvikling for alle de kommunalt ansatte på 8,1 procent over de næste tre år.

En af de væsentligste sejre er i forlængelse heraf, at det såkaldte privatlønsværn nu er fortid.  

Værnet blev født under den nu tidligere finansminister Bjarne Corydon (S) som en ændring af reguleringsordningen.

Ændringen betød, at de offentligt ansattes løn skulle reduceres med 100 procent af forskellen, hvis lønnen i det offentlige steg mere end i det private. Tidligere lå det på 80 procent.

Hvis lønnen i det offentlige omvendt udviklede sig lavere end i det private, betød værnet, at forskellen mellem lønstigninger fortsat kun efterreguleres med 80 procent.

Kort sagt så betød værnet altså, at de offentligt ansatte kun blev kompenseret delvist, hvis de privatansatte fik større lønstigninger end dem, men omvendt højst kunne stige på samme niveau som de private.

Parterne er nu i stedet blevet enige om en såkaldt symmetrisk reguleringsordning.

”80 op og 80 ned,” som Anders Bondo formulerede det.

Forrige artikel Overenskomst for 500.000 ansatte på plads: Her er reaktionerne Overenskomst for 500.000 ansatte på plads: Her er reaktionerne Næste artikel Holstein: OK-forlig er en kæmpe lettelse for Mette Frederiksen Holstein: OK-forlig er en kæmpe lettelse for Mette Frederiksen