Ingen hjælp til syge uden indtægt

Af Lene Witte,
direktør i Gigtforeningen.
Det blev lovet mange gange før valget, det stod i regeringsgrundlaget, og vi havde derfor en begrundet forventning om, at en S-ledet regering snarest ville fjerne varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Sådan gik det ikke. I stedet har man bebudet en reform af hele sygedagpengesystemet, herunder ændringer af varighedsbegrænsningen. I bedste fald er reformen på plads næste år.
Der er ganske vist sat 50 mio. kroner af til en målrettet aktiveringsindsats, indtil reformen er på plads. Men det vil ikke gøre nogen forskel af betydning for de 1000 syge mennesker, der hvert år mister enhver form for indtægt som følge af de nuværende regler. For denne særligt udsatte gruppe er løsningen nemlig ikke aktivering. Løsningen er først og fremmest at få en diagnose og en afklaring.
De 1000 mennesker har det tilfælles, at de lider af en sygdom, der er umulig at diagnosticere eller behandle medicinsk inden for sygedagpengelovens frister, så det videre forløb på arbejdsmarkedet er uafklaret. Fordi de er gift eller har ejerbolig falder de uden for systemets kasser og mister enhver indtægt.
Det er helt uforståeligt, at man ikke laver en midlertidig ordning for de mennesker, der mister enhver indkomst på grund af uværdige regler. Og det bliver dobbelt uforståeligt, fordi regeringspartierne før valget havde stor forståelse for netop denne udsatte gruppe.
Lene Witte
Direktør i Gigtforeningen
Ingen hjælp her og nu
Vi respekterer naturligvis, at regeringen lægger op til en reform på hele området, og at reformer tager den tid, reformer tager. Men det er helt uforståeligt, at man ikke laver en midlertidig ordning for de mennesker, der mister enhver indkomst på grund af uværdige regler. Og det bliver dobbelt uforståeligt, fordi regeringspartierne før valget havde stor forståelse for netop denne udsatte gruppe.
Før valget lød det sådan her fra Socialdemokraterne:
"Der er ikke nogen forblommede ord eller smarte vendinger, der kan bortforklare, at det er ødelæggende for et menneske at blive frataget sin forsørgelse, samtidig med at man i øvrigt er syg."
Efter valget må man konstatere, at verden er en anden for Socialdemokraterne. Men i min verden, er der fortsat tale om et stort og uanstændigt svigt. Og her gælder det fortsat, at ingen forblommede ord eller smarte vendinger kan bortforklare, at det er ødelæggende for et menneske at blive frataget forsørgelsen samtidig med, at man i øvrigt er syg.
Indsigt
Niels Henrik Hjøllund70 årI dag
Professor, overlæge, AmbuFlex, Center for Patient Rapporterede Oplysninger, Hospitalsenheden Vest- Søren Elkrog Friis46 år
I dag
Journalist, Mandag Morgen, fhv. redaktør, Altinget Magasin
Eske Willerslev55 årI dag
Direktør, Lundbeck Fondens GeoGenetics Centre, DNA-forsker og professor, University of Cambridge, medlem, Eventyrenes klub, The National Academy of Sciences USA
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- B 3 At genindføre store bededag som helligdag (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl
























