Bliv abonnent
Annonce
Kronik af 
Louise Holck

Institut for Menneskerettigheder: Halvdelen af Folketinget er nu kvinder. Men en ting er værd at holde øje med

Vælgerne sætter gerne deres kryds ved kvindelige politikere. Så selv når partierne stiller færre kvinder op end mænd, er vælgerne garant for at fordele stemmerne ligeligt mellem mænd og kvinder, skriver Louise Holck.
Vælgerne sætter gerne deres kryds ved kvindelige politikere. Så selv når partierne stiller færre kvinder op end mænd, er vælgerne garant for at fordele stemmerne ligeligt mellem mænd og kvinder, skriver Louise Holck.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
29. marts 2026 kl. 03.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vælgerne har gjort det igen: De har valgt et historisk antal kvinder ind i vores folketing.

Vælgerne sætter nemlig gerne deres kryds ved kvindelige politikere. Så selv når partierne stiller færre kvinder op end mænd, er vælgerne garant for at fordele stemmerne ligeligt mellem mænd og kvinder.

I 2026 er 48 procent kvinder blevet valgt ind i Folketinget, på trods af at de blot udgjorde 39 procent af de opstillede.

I praksis er det altså vælgerne, der sikrer kønsbalancen i Folketinget.

Læs også

Det afgående Folketing havde en kvindelig statsminister, otte kvindelige ministre og et overtal af kvindelige næstformænd og politiske ordførere.

Folketinget var det mest ligestillede i danmarkshistorien med en andel på 44 procent kvinder.

Udviklingen er gået støt mod mere ligestilling, siden kvinder for første gang kunne stemme og stille op til Folketinget for 108 år siden.

Flere kvinder en nogensinde før

Foreløbig topper kurven nu med 86 kvindelige folketingsmedlemmer – det højeste antal nogensinde.

Men – for der er naturligvis et men – er der alligevel en række barrierer for kvinder i politik.

Et adgangskort til Christiansborg giver ikke nødvendigvis valgte kvindelige politikere adgang til magten. Faktisk resulterer det langtfra i en ligelig kønsfordeling på topposterne i dansk politik.

Regeringsudvalgenes kønsfordeling er værd at holde øje med, når pladserne nu skal fordeles på ny.

Louise Holck
Direktør, Institut for Menneskerettigheder

Vælgernes fordeling af stemmer afspejles ikke nødvendigvis, når Folketingets magtfulde poster skal fordeles.

Traditionen har været: jo tættere på magten, jo færre kvinder. Før valget var kvinder blandt andet underrepræsenteret, når det gælder ministre og poster som gruppeformænd og udvalgsformænd.

De seneste 30 år er der faktisk ikke sket nævneværdige ændringer i andelen af kvindelige ministre: I skiftende regeringer mellem 1988 og 2022 har hver tredje minister i gennemsnit været en kvinde, uanset hvilke partier der har haft magten.

SVM-regeringen var ingen undtagelse. Kun 32 procent af den afgåede regerings ministre var kvinder, og 28 procent af pladserne i de magtfulde regeringsudvalg var besat af kvinder.

I regeringens grønne udvalg sad der slet ingen kvinder med om bordet, og statsministeren var den eneste kvinde i regeringens sikkerhedsudvalg.

Læs også

Regeringsudvalgenes kønsfordeling er værd at holde øje med, når pladserne nu skal fordeles på ny. Valget giver i hvert fald en chance for at sikre mere kønsbalance, når der skal sammensættes et nyt ministerhold og fordeles poster i de centrale udvalg.

Sammensætningen af Folketingets stående udvalg har desuden været ulige fordelt. Mænd har siddet på centrale fagområder som finans, forsvar og skat, mens kvinder har domineret områder som social, ligestilling og ældre.

Med fare for blinde vinkler

Når bestemte fagområder overvejende varetages af ét køn, giver det risiko for blinde vinkler i beslutningerne.

Politik handler om hele samfundets udvikling, og derfor er det vigtigt, at forskellige erfaringer og perspektiver er repræsenteret.

FN’s Kvindekomité anbefalede tilbage i 2021, at Danmark sætter særligt ind mod den skæve kønsfordeling i politik og aktivt bekæmper den chikane, som kvinder møder i den offentlige debat.

Kvinder og mænd skal have lige adgang til den politiske magt og indflydelse i Danmark, og ingen politiker skal afskrives for at være gravid eller for at skulle forsvare at sætte sin barsel på pause.

Louise Holck
Direktør, Institut for Menneskerettigheder

Vi har under denne valgkamp oplevet, hvordan flere kvindelige folketingspolitikere straks efter statsministerens valgudskrivelse fik kritik for at føre valgkamp, mens de enten er gravide eller på barsel.

Sólbjørg Jakobsen (LA), Rosa Lund (EL) og Anne Paulin (S) har modtaget stribevis af negative kommentarer på sociale medier for at stille op med udsigt til en barsel. Caroline Stage (M) har fået voldsomme reaktioner på at pause sin barsel for at føre valgkamp.

Det er desværre ikke overraskende, at en valgkamp byder på negative kommentarer om graviditet og barsel. Ved tidligere valg har tre ud af fire politikere oplevet chikane eller trusler under valgkampen.

Læs også

Karakteren og konsekvenserne af chikanen og truslerne er forskellige for mænd og kvinder, viser vores undersøgelser fra tidligere valg.

For kvinder går chikanen mest på udseende og køn, og konsekvensen kan være, at de kvindelige politikere i højere grad ændrer adfærd, bliver mere vagtsomme og forsigtige med, hvad de siger, og hvordan de færdes under valgkampen.

Når kvinder på den måde står for skud, kan det altså skade vores frie debat og demokrati.

På trods heraf er Folketinget valg efter valg blevet mere kønsbalanceret.

Og det er vigtigt. Kvinder og mænd skal have lige adgang til den politiske magt og indflydelse i Danmark, og ingen politiker skal afskrives for at være gravid eller for at skulle forsvare at sætte sin barsel på pause.

I Danmark kan man heldigvis være både kvinde og politiker, eller som Caroline Stage (M) slår fast: ”Man kan være en nærværende mor. Man kan være en engageret politiker. Man kan være begge dele.”

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026