Interessenter advarer mod rigide profilafklaringer

REFORM: Regeringen foreslår i sit udspil til en beskæftigelsesreform, at ledige skal vurderes af et såkaldt profilafklaringsværktøj. Det kan være en god ide, lyder det fra LO, FTF og AK-Samvirke. Spor fra fortiden skræmmer dog, og værktøjet skal altid underordnes samtale, lyder det samtidig.
Regeringen vil indføre et nyt profilafklaringsværktøj, der skal hjælpe a-kasserne med at vurdere lediges risiko for at løbe ind i langtidsledighed. Ifølge flere faglige organisationer er der dog en lang rækker faldgruber, der skal undgås. Sporene fra fortiden skræmmer nemlig.
Regeringen vil indføre et nyt profilafklaringsværktøj, der skal hjælpe a-kasserne med at vurdere lediges risiko for at løbe ind i langtidsledighed. Ifølge flere faglige organisationer er der dog en lang rækker faldgruber, der skal undgås. Sporene fra fortiden skræmmer nemlig. Foto: colourbox.com
Tyson W. Lyall

Det er kun en delmængde af det samlede billede, man kan få via et digitalt værktøj. Man ikke kan sætte en robot til at kategorisere de arbejdsløse. Det er de arbejdsløse, som har den afgørende viden om deres egne kompetencer, ønsker og personlige forhold, og det er i dialogen med den enkelte, vejen frem findes.

David Hedegaard Andersen
Arbejdsmarkedspolitisk konsulent, LO
Fakta
Profilafklaring udspringer af det engelske begreb "profiling", der i relation til den aktive beskæftigelsesindsats dækker over en statistisk udpegning eller kategorisering af ledige, fx efter risiko for langtidsledighed.

Kilde: Carsten Koch-udvalget
For fremtiden skal a-kasserne have hjælp af et profilafklaringsværktøj, når de skal vurdere lediges risiko for langtidsledighed.

Det mener regeringen, der i sit udspil til en reform af beskæftigelsesindsatsen lægger op til, at a-kassernes såkaldte profilafklaringer skal understøttes af et nyt, landsdækkende profilafklaringsværktøj. Værktøjet skal via "objektive" kriterier, som fx jobhistorik og uddannelse, bruges til at fastslå risiko for langtidsledighed.

Sådanne værktøjer arbejder man allerede med i blandt andet Sverige, Tyskland, Holland, Irland og Australien, og det kan føre flere gode ting med sig, lyder det fra LO, FTF og AK-Samvirke.

Men et værktøj skal implementeres med største forsigtighed, lyder vurderingen samtidig. Sporene fra tidligere tiders forsøg på at kategorisere ledige skræmmer, og regeringen må ifølge de faglige aktører for alt i verden undgå en model, der sætter data over dialog.

Dokumentation
Konklusioner om profilafklaring fra Carsten Koch-udvalgets rapport "Veje til job - en arbejdsmarkedsindsats med mening" fra februar 2014:

* Anvendelse af profilafklaring i den aktive indsats giver grundlag for bedre ressourceudnyttelse og kan gøre det lettere at foretage løbende tilpasninger i indsatsen.

* Statistiske redskaber giver kun information om gennemsnittet af en gruppe, og skal derfor altid ledsages af en konkret og individuel vurdering af en sagsbehandler.

* Statistisk profilafklaring kan med fordel suppleres med information om den lediges ønsker, ambitionsniveau, personlige netværk m.v., som er gode indikatorer for jobchancer.

* En forudsætning for at realisere gevinsterne af profilafklaring er, at der suppleres med viden om, hvilken indsats der virker for forskellige grupper, dvs. at der følges op med løbende effektvurderinger.

* Sagsbehandlernes medvirken i og accept af profilafklaringssystemet er en forudsætning for dets succes.

I Carsten Koch-udvalgets rapport kan man fra side 168 og frem læse om internationale erfaringer med profilafklaring.  


Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00