Journalist- og skuespillerforbund: Tak for medieaftalen – men glem ikke arbejdsvilkårene for de løstansatte

Den nye medieaftale rummer flere lovende dele, men desværre blev der ikke aftalt forpligtende ansvar over for de mest udsatte beskæftigede i branchen – nemlig de frie og løstansatte, skriver Tine Johansen og Benjamin Boe Rasmussen.

Placeholder image
Foto: Dansk Skuespillerforbund, Dansk Journalistforbund
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For nylig blev regeringen og dens støttepartier enig om en ny medieaftale efter lange og åbenbart svære forhandlinger.

Det blev desværre ikke til en bred aftale, og et af de punkter, som oppositionen tilsyneladende havde det sværest med, var kulturminister Ane Halsboe-Jørgensens (S) ønske om at indføre kædeansvar i branchen. Et ønske, som både Dansk Skuespillerforbund (DSF) og Dansk Journalistforbund (DJ) har kæmpet hårdt for at få med i den endelige aftale.

Men desværre endte det færdige medieforlig uden et bindende krav om, at for eksempel bestillere af store tv-produktioner, der modtager offentlig støtte, bliver ansvarlig for løn- og arbejdsvilkår i hele kæden af underleverandører. Og dermed risikerer en stor gruppe af kreative at falde gennem det ellers så berømmede danske sikkerhedsnet.

Det Vilde Vesten

Statens indkøb af kultur- og mediearbejde er som i det Vilde Vesten – hver mand for sig selv.

Tine Johansen og Benjamin Boe Rasmussen, formand i hhv. Dansk Journalistforbund og Dansk Skuespillerforbund

For os i DJ og DSF virker det besynderligt, at dem, der leverer for eksempel metrobyggerier til det offentlige, skal leve op til en alenlang liste af krav om arbejdsvilkår, lønninger og lærlingeantal, mens statens indkøb af kultur- og mediearbejde er som i det Vilde Vesten – hver mand for sig selv.

Endnu engang kan vi konstatere, at kreative fag tydeligvis er noget, som vi udøvere primært har valgt for sjov – en slags hobby, hvor vi må finde os i at blive betalt med rødvin, omtale og gode intentioner.

Desværre er det ikke gangbare betalingsmidler – hverken i supermarkedet, på tankstationen eller i banken.

Høje lønstigninger – til de fastansatte

I hvert fald indeholder den endelige aftale udelukkende nogle sympatiske tilkendegivelser om at undersøge og afklare, hvordan de statsstøttede mediehuse kan gøres ansvarlige for løn- og arbejdsvilkår fremover.

Men tilkendegivelser hæver ikke lønnen eller øger arbejdsmiljøet til et rimeligt niveau for de frie og løstansatte fotografer, skuespillere, klippere med flere, der udgør en absolut vital del af film- og tv-branchen. 

Dansk Arbejdsgiverforening har netop offentliggjort tal, der viser de højeste lønstigninger i 13 år. For lønnen skal naturligvis kunne hamle op med den himmelflugtende inflation, der præger Danmark lige nu – hvis du er fastansat, forstås, eller i det mindste ansat inden for de rette fag.

Problemet er bare, at vi kreative køber ind i de samme supermarkeder som alle andre. Så ikke nok med at DJ’s freelancere ikke har set honorarstigninger i mere end et årti – nu skal de også kæmpe med en rekordhøj inflation. 

Den åbenlyse ulighed klæder ikke Danmark

Dén åbenlyse ulighed kan et land som Danmark, med så velreguleret et arbejdsmarked som vores, ikke være bekendt. 

Dén åbenlyse ulighed kan et land som Danmark, med så velreguleret et arbejdsmarked som vores, ikke være bekendt.

Tine Johansen og Benjamin Boe Rasmussen, formand i hhv. Dansk Journalistforbund og Dansk Skuespillerforbund

Derfor kommer DSF og DJ til at bide sig hårdt fast i bordkanten hos politikerne, der nu skal i gang med at konkretisere modellen til at sikre ordnede løn- og arbejdsvilkår i forhold til at søge om offentligt tilskud.

Og vi forventer naturligvis også at blive inddraget i den undersøgelse, kulturministeriet skal sætte i gang for at afdække udfordringerne i branchen.

Vi er nemlig desværre fuldt ud bevidste om disse udfordringer:

Presset fra et lønniveau, der for mange freelancere og løstansatte ikke har rykket sig en krone i over ti år. Et arbejdsmiljø med ekstremt tidspres og skyhøje forventninger, der resulterer i stress og sygdom. For ikke at tale om de efterhånden mange oplevelser med et utrygt arbejdsmiljø med chikane og krænkelser, som branchen har været så plaget af.

Hvem bliver de næste?

Vi kan heller ikke sige os fri for at frygte, at andre faggrupper kommer til at opleve samme udvikling – eller rettere sagt afvikling. Bliver løstansatte og freelancere ‘løsningen’ på krisen i sundhedsvæsenet? Og hvad med manglen på sikkerhedspersonale i lufthavnen?

Det kan godt være, at vi kreative er en mindre gruppe af underleverandører til det offentlige, men hvis ikke der bliver etableret tydelige krav i form af kædeansvar her, hvem forhindrer så, at samme opskrift bliver løsningen for andre brancher? 

Så i bund og grund: Tak for at tage hul på arbejdet med at forbedre disse vilkår – men vi er slet ikke i mål. Det vil vi holde nøje øje med, at vi kommer!

Omtalte personer

Ane Halsboe-Jørgensen

Kulturminister og kirkeminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2009)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser