Jurist: OK18 er en kamp mellem politisk tyranni og demokrati

DEBAT: Der er mere på spil end uenigheder om løn og betalte frokostpauser i OK18. Ender det med et parlamentarisk indgreb, risikerer regeringen ikke bare at skyde sig selv i foden, men at underminere den danske model, skriver Jannik Skadhauge Sano.

Af Jannik Skadhauge Sano
Jurist

Ikke siden Kanslergadeforliget i 1933 har Danmark oplevet en så afgørende arbejdskamp, som den der truer nu.

Der er mere principielt på spil end blot frokostpausen og en uenighed om to-tre procentpoint i lønudviklingen.

Hvorledes trekantsdramaet mellem de offentlige arbejdsgivere, ansatte og lovgivere lander, vil danne præcedens for navnlig lovgivers rolle i trepartsforhandlingerne. Vi ved alle, at det, der skal komme, er en løsning. Det er alene et spørgsmål om hvordan og hvornår.

Hvis ikke slaget går sin gang tilsyneladende retfærdigt, så vil forhandlingerne og deres resultat muligvis også komme til at handle om et hvorfor.

Det er nærliggende at overveje, om den forestående total-nedsmeltning, som altså også truede i 1933, afværget i 11. time, vil kunne retfærdiggøres.

Kampen for demokratiet
Overordnet er det vores alles velfærd i ekstraordinær grad, der er på spil.

De tre parter bærer med andre ord et stort ansvar for, at Danmark på papiret har en gyldig samfundskontrakt som demokratisk fundament. Der er tale om forhandling af en samfundspagt, ikke blot en lønforhandling, fordi landets samlede funktionsevne og den basale sammenhængskræft er i vælten.

Det handler med andre ord også om, hvordan vi som danskere forholder os til hinanden som frie individer.

Intet demokrati er et demokrati uden reel frihed, og det er værd at minde om, hvor hysterisk det end klinger, fordi det er overvejende sandsynligt, at forhandlingerne ender med et parlamentarisk indgreb.

Det skete også i Corydons tid som finansminister, og en hurtig gentagelse vil danne en vigtig præcedens.

En præcedens, der altså går ud på, at det er lovgiver, der dikterer arbejdsmarkedets forhold i Danmark. Det er derfor, man må bekymre sig om ikke blot de konkrete forhold for arbejdstagerne, men også for tendensen hen mod hyppigere parlamentariske diktater.

Regeringen skylder svar
Nuvel, ingen over eller ved siden af parlamentet. Den parole bryster vi os af i demokratiet Danmark, ligesom vi i øvrigt brander os internationalt med ‘den danske model’, samt en evne til at skabe tillid og lykke i samfundet.

Men et parlamentarisk tyranni er lige så udemokratisk som et monarkisk ditto. Selvom kampen og forhandlingerne må have en ende, er det ikke sikkert, at problemerne omkring, hvordan vi forhandler offentligt i Danmark, dermed foreløbigt finder sin plads.

Det vil især ikke være tilfældet, hvis det ender med, at lovgiver trumfer og tryner parterne endnu en gang.      

Forhandlingerne skal ikke handle om, hvem der har de stærkeste muskler, og man savner dokumentation for, at den pågående magtkamp er den potentielle nedsmeltning værd.

Kommer nedsmeltningen, risikerer regeringen et folkeligt krav om genforhandling af, hvordan det er, vi i Danmark forhandler os til rette på de store linjer i det offentlige. Regeringen skylder os et indblik i, hvad det er for akutte, økonomiske omstændigheder, der retfærdiggør en historisk storkonflikt.

Overbevis landet om, at den danske model ikke reelt undermineres, og overbevis os om, at det ikke er meningen, at lovgiver som regel skal gribe afgørende ind i lønforhandlingerne på arbejdsmarkedet, uanset hvor meget vi må spare.

Penge over mennesker
I forvejen savner mange offentlige arbejdspladser i Danmark ikke mere pres og kaos. Folk går allerede ned med stress i stribevis, også i den decentrale administration.

Kære forhandlingsparter, prøv at se på hvor lang køen er til en stress-kyndig psykolog i Københavns kommune, og I vil græmmes.

Lyt til sundhedspersonalets trivselsklager og tag antallet af stress-ramte offentligt ansatte med i overvejelserne, når I beslutter, om der skal lægges yderligere pres på, på den ene eller den anden måde.

Indtil videre tyder forhandlingerne på, at sammenhængskræften er et spørgsmål om penge, på bekostning af menneskerne.

Det grundlag for en samfundskontrakt vil ikke hitte i længden.

Forrige artikel Tømrersvend: Arbejdsgiverne har sovet i timen Tømrersvend: Arbejdsgiverne har sovet i timen Næste artikel PFA: Obligatorisk opsparing er vejen frem PFA: Obligatorisk opsparing er vejen frem
Regeringens første år: Corona kickstartede slumrende trepartssamarbejde

Regeringens første år: Corona kickstartede slumrende trepartssamarbejde

FØDSELSDAGSANALYSER: Hvad har det betydet for eksempelvis de ældre, kulturen og boligpolitikken, at vi nu har en socialdemokratisk regering? Og hvordan går det med at stække Finansministeriets magt og gøre Danmark til det bedste land at være barn i? Altingets fagredaktører gør status på regeringens ét års fødselsdag med hver deres ultrakorte analyser.