Maria Kavita Nielsen
Thomas Hoffmann
Amma Asare-NyakoKaare Dybvad udpeger nye medlemmer af Det Nationale Integrationsråd
Per 15. juni 2022 blev det nye Nationale Integrationsråd nedsat af udlændinge- og integrationsministeren med Maria Kavita Nielsen som ny formand.
Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.
"Jeg er sikker på, at de alle sammen vil bidrage med deres erfaringer inden for integrationsområdet, så vi kan fortsætte det fornuftige arbejde, som vi er i gang med," lyder det fra Kaare Dybvad Bek (S).
Maria Kavita Nielsen er direktør og grundlægger af organisationen Mind Your Own Business, som skaber udviklingsforløb for drenge fra udsatte boligområder.
"I mit hverv som formand vil jeg gerne bidrage til, hvordan vi nuancerer dialogen og tør tænke det klassiske integrationsbegreb på nye måder og med nye perspektiver," skriver Maria Kavita Nielsen på Linkedin.
Maria Kavita Nielsen vandt i februar 2022 Finn Nørgaard Foreningens Ildsjælepris, som bliver givet til ildsjæle, som kæmper for børn og unge i udsatte positioner. Hun har desuden været medlem af Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst samt Realdanias Forandringsudvalg.
Rådet nedsættes for en fireårig periode til 1. juni 2026. De 14 nye medlemmer af rådet er:
- Maria Kavita Nielsen, formand
- Thomas Hoffmann
- Amma Asare-Nyako
- Hetav Rojan
- Simon El-Zeinab
- Christian Marcussen
- Ilham Mohammad
- Roya Moore
- Nidal Seide
- Desalegn Tufa
- Muhsin Türkyilmaz
- Madina Shafiqi
- Selcuk Mehmet Özcan
- Zeljka Secerbegovic
Det Nationale Integrationsråd rådgiver udlændinge- og integrationsministeren om integrationsindsatsen i Danmark herunder den kommunale integrationsindsats.
Maria Kavita Nielsen overtager formandsposten fra Halima El Abassi, som i starten af juni meddelte, at hun stiller op til Folketinget for Socialdemokratiet.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- B 3 At genindføre store bededag som helligdag (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl




























