Lederuddannelsen Kaospilot finder ny rektor
6. februar 2024 kl. 14.32
Ulla Grøn bliver rektor for Kaospilot og erstatter dermed Christer Vindeløv-Lidzélius, der har siddet på posten i 17 år.
Det oplyser Kaospilot i en pressemeddelelse.
”Verden har brug for ledere, som kan drømme om, tro på og skabe bæredygtige forandringer, hvor både mennesker, samfund og forretning hænger sammen i en god balance,” udtaler Ulla Grøn.
Ulla Grøn kommer fra en 11-årig ansættelse hos Grundfos, hvor hun blandt andet har været ansvarlig for lederuddannelser, kultur & lederskab samt diversitet, lighed og inklusion.
Hun har tidligere arbejdet med innovation og organisationsudvikling hos Region Midtjylland.
Ulla Grøn tiltræder stillingen som rektor 1. marts 2024.
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Forskere: Djøf kan ikke nøjes med at forsvare sig i debatten om minoriteter
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner



















