
Folketingsmedlem Karin Liltorp har besluttet at forlade Moderaterne og vil indtil videre fortsætte som løsgænger.
Det oplyser hun ifølge DR til Ritzau.
"Jeg har intet ønske om at vælte regeringen – og slet ikke fordi vi på mange måder lige nu er i krisetider," skriver Liltorp på LinkedIn og fortsætter:
"Som nogle sikkert har kunnet læse mellem linjerne her på LinkedIn, har jeg været frustreret. Meget frustreret endda – blandet med en stor del vrede og sorg."
I sit opslag på LinkedIn kritiserer Liltorp særligt udspillet til den kommende beskæftigelsesreform:
"Jeg kan ikke stå inde for en reform, der risikerer at skubbe endnu flere væk fra fællesskabet i stedet for at få dem med ind – for så har mit politiske virke ført mig længere væk fra mit mål. Og det må man da kalde en gedigen fiasko."
Regeringen mister endnu et mandat
Liltorp har været medlem af Folketinget siden 2022, hvor hun blev valgt ind i Østjyllands Storkreds med 3.375 personlige stemmer.
Ved det seneste folketingsvalg sikrede Moderaterne sig 16 mandater, men siden da har fem medlemmer valgt at forlade partiet – herunder Kristian Klarskov, Jon Stephensen, Mike Fonseca og Jeppe Søe, som enten selv har valgt at tage sit gode tøj og gå eller er blevet smidt ud af partiet. Liltorp er den fjerde, der tager sit mandat med sig.
Dermed mister regeringen endnu et mandat. Når Mads Fuglede, der tilbage i marts sidste år skiftede regeringspartiet Venstre ud med Danmarksdemokraterne, vender tilbage fra barsel i næste uge, vil SVM-regeringen stå tilbage med blot 85 mandater i Folketinget foruden de nordatlantiske mandater.
Derudover skal Moderaterne nu omfordele en række ordførerposter, da Liltorp havde ansvar for hele syv områder: beskæftigelse, civilsamfund, EU, forskning, globalt klima, globalt miljø og uddannelse.
Omtalte personer
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- B 3 At genindføre store bededag som helligdag (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl



























