KL, DA og Lederne: Nu skal vi have et nyt sanktionssystem

Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Af Erik Simonsen, Kim Møller Laursen og Thomas Kastrup-Larsen
Hhv. chef for Beskæftigelse og Arbejdskraft i DA, analysechef fra Lederne og formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.
I Danmark baserer vi vores velfærdssamfund på ret og pligt. Man har ret til at få økonomisk hjælp, hvis man enten kortvarigt eller i en længere periode ikke er i stand til at forsørge sig selv.
Til gengæld har man pligt til at gøre en indsats for hurtigst muligt at blive selvforsørgende igen. I beskæftigelsessystemet betyder det, at man skal stå til rådighed, så man kan tage et job, påbegynde en uddannelse eller løbende deltage i de tilbud, som jobcentret tilbyder.
Er ledige ikke til rådighed, skal der følges op med en sanktion. Ellers kan systemet ikke fungere.
Skriv til debat@altinget.dk
Ulogisk sammenhæng mellem forseelse og sanktion
Men vi må erkende, at det nuværende sanktionssystem ikke fungerer efter hensigten.
Reglerne er alt for snørklede, uigennemsigtige og besværlige at håndhæve.
Det kræver nærmest en juridisk kandidatgrad at gennemskue, hvilken sanktion ud af de 74 mulige, som lige nøjagtigt passer til den forseelse, som er begået. Og det tager tid. Tid, som kunne være brugt til at hjælpe og motivere borgeren til at finde uddannelse eller job.
Erik Simonsen, Kim Møller Laursen og Thomas Kastrup-Larsen
Samtidig kommer de sanktioner, der bliver givet, i mange situationer alt for sent og føles dermed tilfældige for mange borgere.
I gennemsnit varer det 34 dage fra forseelse til sanktion, og i nogle tilfælde kan der endda gå helt op til to måneder.
Det betyder, at sammenhængen mellem forseelse og sanktion går fløjten, og sanktionen kommer til at virke ulogisk. Det er ikke rimeligt.
Det er nødvendigt med en hurtig, gennemskuelig og helt konsekvent sanktion, hvis man ikke lever op til de forpligtelser, man har som ledig.
Systemet virker tilsvarende demotiverende for sagsbehandlerne, som slås med snørklede og overkomplicerede regelsæt og procedurer. Sanktionsreglerne forgrener sig i paragrafhenvisninger, som ikke står i sammenhæng, hvilket øger risikoen for fejl i sagsbehandlingen.
Det kræver nærmest en juridisk kandidatgrad at gennemskue, hvilken sanktion ud af de 74 mulige, som lige nøjagtigt passer til den forseelse, som er begået. Og det tager tid. Tid, som kunne være brugt til at hjælpe og motivere borgeren til at finde uddannelse eller job.
Enkle og effektive regler
Vi er derfor glade for, at beskæftigelsesministeren i sit nylige udspil på området lader til at være enig med os. I hvert fald er der lagt op til en tiltrængt revision af regelsættet.
Det er der brug for, hvis sanktioner – og dermed også vores princip om ret og pligt – skal give mening.
Vi har brug for enkle regler, som er gennemskuelige. Mere enkle og gennemskuelige regler vil også øge muligheden for at effektivisere og digitalisere på området.
Det vil give færre fejl og medvirke til, at sanktionen falder hurtigt.
Desuden mener vi, at alle målgrupper i kontanthjælpssystemet, i modsætning til i dag, skal kunne pålægges at søge job.
Brug sanktioner, hvor det har effekt
Vi har brug for at få flyttet borgere fra passiv forsørgelse og ud på virksomhederne. Også selvom det er få timer om ugen. Det er både godt for virksomhederne, som mangler arbejdskraft, men i særdeleshed også for borgerne.
Omvendt skal vi ikke skubbe mennesker, som ikke kan passe et job, ud i stillinger i erhvervslivet. Det vil hverken være til gavn for borgerne eller virksomhederne.
Så sanktioner skal kun bruges, hvor det har en effekt. Det skal derfor stadig være muligt at tage de nødvendige individuelle hensyn for de borgere, som er længst væk fra arbejdsmarkedet. Intentionen er ikke at give flere sanktioner, men at sikre, at sanktionen falder hurtigt og konsekvent.
Tiden er inde til at rydde op i junglen af komplekse og ulogiske regler og erstatte dem med effektive og forståelige sanktionsregler, som både kan frigive værdifuld tid i sagsbehandlingen, få flere mennesker væk fra passiv forsørgelse og sikre virksomhederne den nødvendige arbejdskraft.
Indsigt
Søren Thorup69 årI dag
Direktør, Thorups Kontor, fhv. kommunaldirektør, Hillerød og Rødovre Kommune, fhv. departementsråd, Statsministeriet, fhv. ministersekretær, Miljøministeriet
Anette Wad66 årI dag
Administrerende direktør, Djøf's Forlag
Lars Søgaard Jensen66 årI dag
Faglig sekretær, forretningsudvalgsmedlem, BUPL
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- B 3 At genindføre store bededag som helligdag (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl






















