KL og røde økonomer: Vi ser ingen tegn på flaskehalse i byggeriet

ØKONOMI: Advarsler om manglende arbejdskraft i byggesektoren er overdrevne. Det mener KL og AE-rådet, som afviser nødvendigheden af mindre kommunalt byggeri. Venstre holder foden på bremsen.

Indtil videre er en del af behovet for hænder inden for bygge- og anlægsbranchen ifølge Nationalbanken imødekommet ved at trække på arbejdskraft fra andre lande.<br>
Indtil videre er en del af behovet for hænder inden for bygge- og anlægsbranchen ifølge Nationalbanken imødekommet ved at trække på arbejdskraft fra andre lande.
Foto: Torkil Adsersen/Scanpix
Kim Rosenkilde

Der er ingen grund til at lade frygten for manglende arbejdskraft i byggebranchen føre til yderligere begrænsninger på kommunernes byggebudgetter.

Det er budskabet fra både KL og AE-rådet, efter flere økonomer tidligere på ugen advarede om aktuelle problemer med flaskehalse på arbejdsmarkedet, særligt inden for bygge- og anlægsbranchen.

Forventningen om manglende arbejdskraft fik økonomerne til at bakke op om regeringens krav om at sænke de kommunale anlægsudgifter i forbindelse med de aktuelle forhandlinger om næste års kommuneøkonomi.

Hos KL har man imidlertid svært ved at genkende det billede, økonomerne tegner.

Vi må konstatere, at vi er langt fra det, vi så, da tingene brændte allermest på for ti år siden

Erik Bjørsted
Cheføkonom i AE-rådet

”Når vi ser på tallene for bygge- og anlægsbranchen, så er der ikke noget alarmerende, der tyder på akut overophedning eller presserende problemer med manglende arbejdskraft,” siger Morten Mandøe, cheføkonom i KL.

Samme vurdering kommer fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Uanset hvad, er vores ønske til anlægsrammen ikke noget, der kommer til at vælte branchen.

Morten Mandøe
Cheføkonom i KL

”Det går frem ad inden for byggesektoren. Men vi vurderer ikke, at den aktuelle situation er kritisk,” siger Erik Bjørsted, cheføkonom i AE-rådet.

Små fire milliarder kroner skiller
Hos KL hæfter man sig blandt andet ved, at der i april måske nok var 19 procent af virksomhederne, der ifølge Danmarks Statistik angav, at de mangler arbejdskraft.

Men samtidig angiver 22 procent, at de mangler efterspørgsel, og knap 30 procent, at de har en utilstrækkelig ordrebeholdning.

Hertil kommer, at der samlet er 180.000 personer beskæftiget inden for bygge- og anlægsbranchen, som samlet skaber en produktion med en værdi på mere end 230 milliarder kroner.

En tommelfingerregel siger, at investeringer for én milliard betyder beskæftigelse for omkring 700 personer det første år.

I det samlede billede fylder de tre til fire milliarder anlægskroner, som adskiller kommunerne og regeringen ved de aktuelle forhandlinger, derfor ikke meget.

”Så uanset hvad er vores ønske til anlægsrammen ikke noget, der kommer til at vælte branchen, men tværtimod er det noget, som har stor betydning for kommunernes mulighed for at levere velfærd i årene fremover,” siger Morten Mandøe.

Langt fra 00’erne
Antallet af ledige job i forhold til antal ledige er en af de indikatorer, der ofte bruges til at påvise generelle flaskehals-problemer.

Ifølge AE-rådet er der imidlertid aktuelt seks arbejdsløse per nye jobannonce, hvilket er dobbelt så mange, som da det for alvor brændte på omkring 2007 og 2008.

”Vi mangler også at se de sædvanlige symptomer med kraftigt accelererende lønstigninger. Så vi må konstatere, at vi er langt fra det, vi så, da tingene brændte allermest på for ti år siden,” siger Erik Bjørsted.

I en analyse fra marts konkluderer Nationalbanken, at presset på arbejdsmarkedet stiger, især inden for bygge- og anlægserhvervet.

Nationalbanken: Tydeligere tegn på mangel på arbejdskraft
(Grafen viser andelen af virksomheder, der angiver mangel på arbejdskraft som en produktionsmæssig begrænsning)
Kilde: Nationalbanken – Analyse af udsigter for dansk økonomi, marts 2017

Men presset på arbejdsmarkedet har ifølge Nationalbanken endnu ikke givet sig udslag i mærkbar lønacceleration, ligesom blandt andet afskaffelsen af bolig-job-ordningen trækker i den modsatte retning.

Pas på med bremsen
Fra Finansministeriets side læser man ikke overraskende den økonomiske situation i et lidt andet lys.

I en mail til Altinget hæfter Finansminsteriet sig i højere grad ved retningen i den aktuelle udvikling end øjebliksbilledet.

Det handler blandt andet om, at flere virksomheder melder om manglende arbejdskraft som en produktionsbegrænsning.

Det gælder ifølge ministeriet ikke mindst inden for byggeriet, men også industrien og serviceerhvervene melder om stigende arbejdskraft. Samtidig hæfter ministeriet sig ved, at antallet af opslåede stillinger per ledig er stigende.

”De seneste års kraftige stigning i beskæftigelsen betyder, at beskæftigelsen er kommet tættere på sit strukturelle niveau og dermed tættere på en situation med begyndende kapacitetsbegrænsninger,” skriver Finansministeriet i mailen.

Hos AE-rådet er man med på, at udviklingen går i en retning, der på sigt kan føre til manglende arbejdskraft. Ikke mindst inden for bygge- og anlægsbranchen.

Men her mener man, at den udfordring primært skal imødekommes ved at sikre flere unge en faglært uddannelse fremfor at stramme finanspolitikken ved at begrænse de kommunale investeringer.

”Ja, vi ser tegn på, at dansk økonomi er begyndt at komme ind i en fornuftig vækst. Men det er ikke sådan, at det buldrer derudad. Vi er i fasen, hvor man skal passe rigtig meget på, at man ikke træder for hårdt på bremsen.

Skru ned i regioner og stat
Hos KL anerkender man, at det er den til enhver tid siddende regering, som fastsætter den økonomiske politik.

Hvis der politisk vurderes behov for at dæmpe de offentlige investeringer, accepterer KL også det.

Men det er ikke ensbetydende med, at man bare lægger sig fladt ned for et krav om at reducere den kommunale anlægsramme.

I KL hæfter man sig i stedet ved, at kommunernes andel af de samlede offentlige investeringer i bygninger og anlæg er lavere nu end tidligere.

Aktuelt udgør kommunale anlægsinvesteringer 39,4 procent af de samlede offentlige investeringer i bygninger og anlæg, mens kommunerne serviceudgifter udgør lige knap halvdelen af det offentlige forbrug.

”Fastholder man, at de offentlige investeringer skal begrænses, så bør man efter KL's holdning se på justeringer i fordelingen af anlægsrammerne på tværs af den offentlige sektor, så kommunerne kan få en større andel,” siger Morten Mandøe.

Venstre holder fast
Hos regeringspartiet Venstre har finansordfører Jacob Jensen fuld forståelse for kommunernes ønske om at kunne bygge mere.

Men han holder alligevel fast på, at udsigten til flaskehals-problemer gør det nødvendigt at dæmpe den lokale byggeaktivitet.

Han kan heller ikke imødekomme KL ønske om at sikre kommunerne en større andel af den samlede offentlige anlægsramme.

For regionernes vedkommende går anlægsinvesteringerne i høj grad til etableringen af de nye supersygehuse.

Og for statens vedkommende går en betydelig del af investeringerne til nogle af de mange infrastrukturprojekter, som kommunerne også sukker efter.  

”Jeg kan godt forstå, at kommunerne i en forhandling problematiserer grundlaget for et centralt argument fra modparten. Men vi er nødt til at træde på bremsen, både af hensyn til EU’s budgetkrav og det danske arbejdsmarked,” siger Jacob Jensen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Bjørsted

Cheføkonom, Dansk Metal
cand.scient.oecon. (Københavns Uni. 2005)

Jacob Jensen

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 1998)

Morten Mandøe

Cheføkonom, KL
cand.polit. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00