
Fra 1. april bliver Steffen Kjær ny pressechef for Københavns Kommunes Beskæftigelse- og Integrationsforvaltning.
Det skriver han selv på LinkedIn.
Steffen Kjær kommer fra en stilling som kommunikationschef i Varde Kommune, hvor han har været ansat af to omgange i sammenlagt fem år. Nu skal han til hovedstaden, hvor han fremover skal være med til at hjælpe ledige i job og uddannelse samt skabe rammerne for god integration gennem sit pressearbejde.
"Dagsordenen med at rekruttere arbejdskraft til virksomhederne og integrere de nytilkomne i Danmark er vigtig og højaktuel," skriver Steffen Kjær på LinkedIn.
Den tiltrædende pressechef har gennem hele sin karriere beskæftiget sig med kommunikation blandt andet som rådgiver hos Vardemuseerne, kommunikationschef hos Skive College og freelance journalist.
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Forskere: Djøf kan ikke nøjes med at forsvare sig i debatten om minoriteter
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj




















