Kommissionens garantier preller af: EU-mindsteløn er "traktatbrud"

MINDSTELØN: Forsikringer om at værne om den danske model maner ikke bekymring i jorden blandt arbejdsmarkedets parter. Nu håber man på, at en konkret paragraf i Lissabontraktaten kan spænde ben for direktivet.

Ifølge EU's Beskæftigelseskommissær, Nicolas Schmit, rummer kommissionens forslag til en europæisk mindsteløn ingen problemer i forhold til den danske model. 
Ifølge EU's Beskæftigelseskommissær, Nicolas Schmit, rummer kommissionens forslag til en europæisk mindsteløn ingen problemer i forhold til den danske model. Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Selv om EU-Kommissionen efter eget udsagn har gjort sig umage for at imødekomme de danske bekymringer, giver onsdagens forslag om europæisk mindsteløn fortsat anledning til dybe panderynker blandt arbejdsmarkedets parter.

"Det er ingen garanti for, at vi kan fastholde den model, som har gjort det muligt at regulere arbejdsforhold gennem 100 år uden politisk indblanding. Vi er alvorligt bekymret for, at kommissionens forslag vil føre til politisk indblanding på arbejdsmarkedet. Og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at det ikke kommer til at ske," siger Jacob Holbraad, der er direktør for Dansk Arbejdsgiverforening.

FH: Farligt skråplan
Kommissionen sondrer i sit forslag mellem de 21 EU-lande, som har en lovbestemt mindsteløn, og de seks - deriblandt Danmark, hvor lønnen reguleres gennem overenskomstforhandlinger mellem fagforeninger og arbejdsgivere.

Dokumentation

Det foreslår EU-Kommissionen:
Det nye forslag skal sikre, at mindstelønninger er sat på et niveau, der er til at leve for, og at de dækker alle i de lande, som har en lovbestemt mindsteløn, så der ikke er huller i systemerne.

Der er nogle regler i udspillet, der gælder alle 27 EU-lande, og nogle, som Danmark og de fem andre lande, der ikke har en lovbestemt mindsteløn, er undtaget for.

For alle gælder, at de skal:

  • Fremme kollektivaftaler, så så mange som muligt er dækket af overenskomster. Hvis mindre end 70 procent er dækket, skal landet lave en handlingsplan for, hvordan det vil øge inddragelsen af arbejdsmarkedets parter.
  • Forstærke overvågning af lønudvikling og graden af overenskomstdækning og årligt indrapportere tallene til Kommissionen.
  • Sørge for, at der blandt andet er krav i offentlige udbud om ordentlige lønforhold og sikre adgang til effektiv tvistbilæggelse, hvis en ansat for eksempel mener, at vedkommende er underbetalt.

For de 21 lande med en mindsteløn gælder, at de skal:

  • Sætte kriterier for, hvad der er en dækkende minimumsløn, og opdatere mindstelønnen regelmæssigt.
  • Begrænse antallet af grupper, der ikke er dækket af en mindsteløn.
  • Sikre inddragelse af arbejdsmarkedets parter, når mindstelønnen fastsættes.
  • Øge kontrollen med, om mindstelønnen bliver overholdt.

Læs hele forslaget her


Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00