Thomas Reintoft
Frank Schmidt-HansenVejen finder ny kommunaldirektør på ekstraordinært møde

Den nu afgående kommunaldirektør i Vejen Kommune, Ole Slot, valgte i juni at trække stikket som direktør efter mere end 27 år på posten.
Nu er hans afløser funder.
På et ekstraordinært byrådsmøde kunne et enigt byråd bakke op om ansættelsesudvalget beslutning om at pege på Thomas Reintoft som kommunens kommende kommunaldirektør.
Det oplyser mediet JydskeVestkysten.
"Jeg er meget glad for, at byrådet i Vejen Kommune har valgt mig til jobbet som kommunaldirektør, og jeg ser frem til samarbejdet med politikere, ledere og medarbejdere. Jeg glæder mig til de nye opgaver og den nye rolle, som for mig er et naturligt næste skridt i mit arbejdsliv," udtaler den nyvalgte direktør til mediet.
Og det er ikke kun Thomas Reintoft, der glæder sig til at starte sit nye arbejde, også borgmesteren i Vejen Kommune, Frank Schmidt-Hansen (K), ser frem til samarbejdet. Det oplyser borgmesteren i en pressemeddelelse.
"Thomas har fået stillingen i et stærkt felt af ansøgere, og jeg glæder mig til at trække i arbejdstøjet sammen med ham efter nytår, hvor der venter store opgaver, vi skal tackle," lyder det fra ham.
Thomas Reintoft er dog ikke helt ny på området. Den kommende direktør har nemlig en række direktørposter med i bagagen. Han kommer fra en stilling som direktør for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Kolding Kommune, og så har han tidligere været direktør for børn, unge og kultur i Billund Kommune.
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU



























