Kommuner med høj arbejdsløshed får flest nye ledige under coronakrisen

NEDTUR: De kommuner, som har fået flest nye ledige under covid-19-krisen, havde allerede mange arbejdsløse, inden krisen ramte. Det viser Altingets beregninger. Borgmestre frygter, at skævhederne bider sig fast.

Særligt kommuner på den københavnske Vestegn, i Nordjylland og syd for Sjælland oplever, at i forvejen lange arbejdsløshedskøer er blevet endnu længere.
Særligt kommuner på den københavnske Vestegn, i Nordjylland og syd for Sjælland oplever, at i forvejen lange arbejdsløshedskøer er blevet endnu længere.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Coronakrisen rammer nogle kommuner hårdere end andre.

Og det er særligt kommuner, som i forvejen har en høj arbejdsløshed, der de seneste uger har oplevet den største stigning i ledigheden.

Det viser beregninger, Altinget har lavet på baggrund af den seneste opgørelse over ledighedsudviklingen under covid-19-krisen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Den stigende ledighed mærker man ikke mindst i Ishøj.

Vi bliver hårdt ramt, hver gang der er store kriser.

Ole Bjørstorp (S)
Borgmester i Ishøj Kommune

Her havde man inden covid-19-krisen en af landets højeste arbejdsløshedsprocenter, og de efterfølgende uger er det samtidig et af de steder i landet, hvor den største andel af arbejdsstyrken har stillet sig op i ledighedskøen.

Nøjagtig den samme udvikling så man ifølge Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp (S), da finanskrisen ramte for godt ti år siden.

”Vi har mange lavtuddannede og ufaglærte, som sidder løst ude i virksomhederne. Når der er afskedigelser, så rammer det typisk dem som de første,” siger Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp.

Ser man bort fra Læsø, så er den største stigning i andelen af tilmeldte ledige sket i Frederikshavns Kommune.

Forårssæson gik i stå
Og også her havde man allerede inden covid-19-krisen ramte en ledighed, der lå mærkbart over landsgennemsnittet.

”Vi bliver hårdt ramt, fordi vi har en struktur på arbejdsmarkedet, hvor der ud over produktion også er meget turisme og sæsonbetinget arbejde. Og mange af dem, vi plejer at få ud og arbejde på den her tid af året, er ikke kommet i gang i år,” siger kommunens borgmester, Birgit S. Hansen (S).

Til sammenligning har der i Frederikshavn i samme periode de fire foregående år typisk været et ganske betydeligt fald i ledigheden fra marts og i løbet af april.

Altingets opgørelse sammenligner, hvor stor en andel af arbejdsstyrken der var tilmeldt som ledige, lige inden covid-19-krisen førte til en delvis nedlukning af det danske samfund, og hvor mange der er tilmeldt 23. april. (Se nærmere om opgørelsen i boksen til højre, red.)

For Ishøjs vedkommende var 7 procent af arbejdsstyrken tilmeldt som ledige, lige inden Danmark lukkede ned. Det niveau var halvanden måned senere steget med 2,5 procentpoint til 9,5 procent.

For Frederikshavn Kommune er der i samme periode sket en tilsvarende stigning fra 5,6 til 8,3 procent.

”Vi er meget bekymrede for, hvad der kommer til at ske. Corona handler jo i første omgang om liv og død, men det har jo også nogle store økonomiske konsekvenser både for den enkelte, men også for kommunens økonomi,” siger Birgit S. Hansen.

Vestegn og udkant rammes hårdt
Den største stigning i ledigheden oplever man både i nogle af de kommuner, som ligger allertættest på København, herunder også København, og nogle af de kommuner, der ligger allerlængst væk fra hovedstaden.

Ifølge Altingets beregninger var 4,7 procent af landets samlede arbejdsstyrke tilmeldt som ledige, lige inden covid-19-krisen ramte. Det var halvanden måned senere steget med 1,6 procentpoint til 6,3 procent.

35 kommuner har under covid-19-krisen oplevet en stigning i ledigheden, der er højere end landsgennemsnittet. På tværs af de 35 kommuner var det samlede andel ledige samtidig højere end landsgennemsnittet, inden krisen ramte.

For Vestegnskommunen Ishøj er det ifølge borgmesteren et grundvilkår, at kriser rammer hårdere på grund af den høje andel af borgere, som har en svag eller usikker tilknytning til arbejdsmarkedet.

”Vi bliver hårdt ramt hver gang, der er store kriser. Forhåbentlig kan vi her og nu afhjælpe lidt af det ved at få nogle over i rengøringsjob, for her er der jo brug for folk,” siger Ole Bjørstorp fra Ishøj Kommune.

Billedet kan skifte
Ifølge Emilie Agner Damm, senioranalytiker ved AE-Rådet, er det er i høj grad også kommunernes virksomheds- og erhvervsstruktur, som afgør, i hvilken grad de er blevet ramt af den stigende ledighed.

Hun peger som eksempel på, at både Tårnby og Dragør har oplevet en kraftig stigning i antallet af nytilmeldte ledige, og at det formentlig skal ses i sammenhæng med, at mange arbejder i Københavns Lufthavn.

Emilie Agner Damm forventer imidlertid også, at der de kommende uger og måneder kan ske forskydninger af, hvilke kommuner der er hårdest ramt af ledighed som følge af covid-19-krisen.

”Det er i høj grad selve nedlukningen, som har ramt virksomheder og medarbejdere i den første fase af krisen. Nu åbner vi så igen, samtidig med at vi må forvente at se en stadig større effekt af, at den udenlandske efterspørgsel er faldet. Det rammer andre brancher, særligt industrien,” siger Emilie Agner Damm.

Rammer kommunens økonomi
Hun minder samtidig om, at de statslige økonomiske hjælpepakker er med til at holde den aktuelle arbejdsløshed nede. Og at der kan være behov for at forlænge dem ud over den aktuelle udløbsdato i starten af juli.

I både Frederikshavn og Ishøj Kommune bekymrer borgmestrene sig om de langsigtede konsekvenser af covid-19-krisen. I første omgang for de borgere, som mister fodfæste på arbejdsmarkedet.

Men også på vegne af kommunens økonomi, som er blevet mere udsat i forhold til stigende arbejdsløshed, efter at de direkte statslige refusioner til overførselsindkomster blev reduceret i 2016. Og det er noget, Folketinget ifølge Birigt S. Hansen bør forholde sig til med de kommende forhandlinger om en ny udligningsordning.

”Vi er meget spændte på, hvordan vi bliver kompenseret for det her. Hvis der sker gennem den almindelige fordelingsnøgle, så bliver vi ramt, fordi vi strukturelt har svært ved at skabe nye arbejdspladser. Og så er det bare en nedadgående spiral,” siger hun.

Lavt udgangspunkt giver stor stigning
Udviklingen i ledigheden under covid-19-krisen ser generelt noget anderledes ud end tallene fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, når der tages højde for den enkelte kommunes udgangspunkt inden krisen og størrelsen på den lokale arbejdsstyrke.

I styrelsens opgørelse over ledighedsudviklingen ligger Vejen Kommune for eksempel i top med en 50 procents vækst i antallet af tilmeldte ledige. Men det skyldes i høj grad, at stigningen er sket fra et meget lavt ledighedsniveau.

”Vi havde en af landets laveste arbejdsløshedsprocenter, og jeg ser ikke, at vi er hårdere ramt end de fleste andre. Men det er jo også kritisk for os, når vi står og kigger ind i et sted mellem 800 og 1.000, der bliver arbejdsløse,” siger Vejens borgmester, Egon Fræhr (V).

Dokumentation

Sådan har Altinget opgjort udviklingen i ledighed

Altinget har forsøgt at gøre udviklingen i ledighed op på kommuneniveau med afsæt i den seneste regionale opdatering af udviklingen i antal til- og afmeldte ledige siden covid-19-krisen for alvor ramte landet.

Opgørelsen laves af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og er senest opdateret 23. april.

Altinget har på baggrund af STARs opgørelse opgjort antallet af tilmeldte ledige henholdsvis 9. marts og 23. april i de enkelte kommuner. Dette tal er holdt op imod Danmarks Statistiks opgørelse af arbejdsstyrken på kommuneniveau.

Dermed fremkommer et tal for, hvor stor en andel af arbejdsstyrken, der var tilmeldt som ledig på de to datoer. Udviklingen i dette tal indikerer, hvor hårdt ramt de enkelte kommuner er af den stigende ledighed.

Opgjort på denne måde var der på landsplan 4,7 procent af arbejdsstyrken tilmeldt som ledig den 9. marts og 6,3 procent den 23. april.

Opgørelsen viser, at 35 kommuner har oplevet en stigning i andelen af tilmeldte ledige ud over landsgennemsnittet (1,6 procentpoint). På tværs af disse 35 kommuner er der en samlet stigning på 1,9 procentpoint fra et udgangspunkt på 5,4 procent til 7,3 procent.

Billedet er nogenlunde det samme, hvis Københavns Kommune fraregnes gruppen.

På tværs af de øvrige 63 kommuner er der sket en samlet stigning i andel af arbejdsstyrken, som er tilmeldte som ledige, fra 4,1 procent til 5,6. Det svarer til en stigning på 1,4 procentpoint.

Opgørelsen er ikke sæsonkorrigeret.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Danmarks Statistik


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgit S. Hansen

Borgmester (S), Frederikshavn Kommune, formand, KL's Klima- og Miljøudvalg, næstformand, Business Region North Denmark
sygeplejerske (Århus Kommunehospitals Sygeplejeskole 1992)

Egon Fræhr

Fhv. borgmester (V), Vejen Kommune
cand.agro.

Emilie Agner Damm

Analysechef, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
cand.polit. (Københavns Uni.)

0:000:00