Kommunikationsrådgiver: Her er de bedste fagbosser på sociale medier

Af Troels Johannesen
Kommunikationsrådgiver og forfatter til bogen 'Del dig stærkere – strategi og taktik for topledere på sociale medier'

Fagforeninger har i den grad taget sociale medier til sig i kommunikation med medlemmer og til politisk interessevaretagelse.

Men hvem er den bedste fagforeningsformænd på tværs af sociale medier? Og hvem er bedst på Twitter, LinkedIn og Facebook? Det forsøger jeg at give svaret på med en ny analyse af 39 fagforeningsformænds kommunikation på sociale medier.

Bedømmelsen er udelukkende kvalitativ, og dermed ikke påvirket af interaktioner som likes, kommentarer eller delinger. Det er altså min vurdering af den enkeltes kompetencer på de enkelte platforme, der ligger til grund for analysen.

Kun én mand i toppen
BUPL’s formand Elisa Rimpler tager prisen for stærkeste kommunikation på tværs af Twitter, LinkedIn og Facebook og er dermed kåret som Danmarks stærkeste fagforeningsleder på sociale medier. 

Med en stærk dialogisk stil, god kanalforståelse, personlig tone og tryk på budskaberne forstår hun at bruge alle tre medier på deres egne præmisser, og hun opnår dermed både at kunne øve politisk indflydelse på Twitter, kommunikere med professionelle interessenter på LinkedIn og kommunikere i øjenhøjde med medlemmer på Facebook.

For at skille sig ud skal medlemsforbundene i endnu højere grad end tidligere arbejde med enkeltsager og også på sociale medier forsøge at eje politiske dagsordner.

Troels Johannesen
Kommunikationsrådgiver og forfatter til bogen 'Del dig stærkere – strategi og taktik for topledere på sociale medier'

Med hendes stærke kommunikation og interessevaretagelse på sociale medier har Elisa Rimpler en markant personlig aktie i, at BUPL i seneste finanslov fik indført minimumsnomeringer i daginstitutionerne efter mange års kamp.

Sådan💪 Det er historisk! #minimumsnormeringer skal blive et værn mod besparelser og et vendepunkt for #GodtBørneliv #dkpol #fl20 https://t.co/kABt3715Ni

— Elisa Rimpler Bergmann (@BUPLFormand) December 2, 2019

Hendes kommunikation på tværs af de sociale medier er ikke alene med til at synliggøre BUPL’s arbejde og mærkesager – det er også med til at positionere hende som en af de stærkeste fagforeningsformænd i Danmark.

Elisa Rimpler bliver skarpt forfulgt på listen af Camilla Gregersen fra Dansk Magisterforening og topbosserne Bente Sorgenfrey og Lizette Risgaard fra Fagbevægelsens Hovedorganisation samt Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, der er eneste mand i top 5.

Top 10 over fagforeningsledere på sociale medier 

1. Elisa Rimpler, BUPL
2. Camilla Gregersen, DM
3. Bente Sorgenfrey, FH
4. Andreas Rudkøbing, Lægeforeningen
5. Lizette Risgaard, FH
6. Benny Andersen, Socialpædagogerne
7. Morten Skov Christiansen, FH
8. Per Christensen, 3F
9. Tina Lambrecht, Danske Fysioterapeuter
10. Henrik W. Petersen, Blik og rørforbundet

FH dominerer
Hele tre på de ti øverste pladser (samt nr 11 og 12) indtages af formænd eller næstformænd i FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation - og det viser noget om, hvordan FH med hele syv næstformænd, der mestendels er hentet fra medlemsorganisationerne, kan opnå et stort tryk på sociale medier og fylder meget i billedet.

Samtidig er det måske også historien om, hvordan nogle af medlemsorganisationernes store dagsordner styres af topfolkene i FH, der dermed overtager noget af den mærkesagskommunikation, der før lå i forbundene.

For at skille sig ud skal medlemsforbundene i endnu højere grad end tidligere arbejde med enkeltsager og også på sociale medier forsøge at eje politiske dagsordner.

Top ti listen domineres generel af forbundene under FH, der er sammenslutningen af LO og FTF. Camilla Gregersen fra Dansk Magisterforening, der arbejder dygtigt på tværs af de tre sociale medier, og Lægeforeningens Andreas Rudkjøbing er eneste repræsentanter fra den akademiske fagbevægelse i top 10.

Først på en 18. plads kommer Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA og på 15. pladsen Akademikernes formand Lars Qvistgaard, der dog over den seneste tid har gjort sig bemærket på særligt Twitter i debatten om de ledige akademikere.

Brug sociale medier personligt
Analysen tager i udgangspunkt ikke stilling til om enkelte fagforeningsledere får professionel hjælp af kommunikationsfolk til at tweete eller lave opslag på LinkedIn og Facebook.

Også selvom jeg ved, at enkelte får konkret hjælp til tekst og budskaber i det daglige. Men kommunikationen kan stadig virke for nogle - selvom jeg altid anbefaler, at man bruger sociale medier personligt.

Det betyder også, at en fagforeningsleder kan score højt på brug af Facebook, selvom der ligger et professionelt set-up bag.

Rosen bør så gå videre til de involverede kommunikationsmedarbejdere.

Undersøgelsen af den samlede brug af de tre største sociale medier til kommunikation og interessevaretagelse viser både noget om, hvilke personer der er gode til at bruge de enkelte kanaler og har forstået teknik, tone og kultur på de enkelte platforme og dermed har udviklet en god kanalforståelse.

Og så viser den naturligvis også, at ikke alle fagforeningsledere prioriterer at bruge alle tre kanaler – det er helt legalt.

Manglende platforme taber kampen
Fagbevægelsens topfigur Lizette Risgaard har et stærkt set-up på Facebook - med en side, der kan annonceres - og Twitter, mens hun ikke kommunikerer på LinkedIn.

Det samme gælder for Majbrit Berlau fra FH, der har en stærk stemme på Twitter, men som end ikke har en profil på LinkedIn – det trækker ned i den samlede bedømmelse.

Andre steder, hvor man tydeligt ser, at der prioriteres et enkelt socialt medie, er eksempelvis hos Anders Bondo fra Danmarks Lærerforening, der kun er på Twitter eller hos Claus Jensen fra Dansk Metal, der udelukkende kommunikerer på Facebook.

Det gør han til gengæld godt.

At toplederen, som i disse tilfælde alene kommunikerer i et enkelt socialt medie, kan give mening, hvis der så er andre personer fra de enkelte organisationer, der synliggør organisationen. 

For det er organisationens personer, der skaber den troværdighed og tilgængelighed, som kun den personlige kommunikation kan. En organisation uden kommunikerende personer på de forskellige platforme taber i kampen om opmærksomhed.

Personligt engagement tager tid
De faglige organisationer har mange målgrupper, og store kommunikationsbehov, hvor man eksempelvis kan tale direkte til medlemmer på Facebook, til brancheinteressenter og meningsdannere på LinkedIn og til politikere og journalister på Twitter.

Det kræver nøje overvejelser om at øge sit kommunikationsrepertoire og tage flere kanaler i brug som topleder, ud over hjemmeside, blogs, pressen og nyhedsbreve.

Det er klart, at et personligt engagement i alle tre sociale mediekanaler i denne analyse tager tid fra andre opgaver i organisationen, ligesom det tager tid at lære de enkelte platforme at kende, så man får mest muligt ud af dem, opnår sine mål og rammer sine målgrupper.

Men sådan er det med sociale medier: Den værdiskabelse det giver at blive set som en mere troværdig, personlig og tilgængelig topleder, der viser holdninger og styrker interessevaretagelse, kræver tid som skal prioriteres i det daglige.