Kronik

Kommunikationsrådgiver: Her er de bedste fagbosser på sociale medier

KRONIK: Fagforeningformænds fravær på sociale medier mindsker deres muligheder for politisk indflydelse, skriver Troels Johannesen, der har vurderet og ranglistet fagbossernes brug af sociale medier.

Ifølge Troels Johannesen er Elisa Rimpler fra BUPL den bedste fagforeningsboss på sociale medier.
Ifølge Troels Johannesen er Elisa Rimpler fra BUPL den bedste fagforeningsboss på sociale medier. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Birgitte Søe
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Troels Johannesen
Kommunikationsrådgiver og forfatter til bogen 'Del dig stærkere – strategi og taktik for topledere på sociale medier'

Fagforeninger har i den grad taget sociale medier til sig i kommunikation med medlemmer og til politisk interessevaretagelse.

Men hvem er den bedste fagforeningsformænd på tværs af sociale medier? Og hvem er bedst på Twitter, LinkedIn og Facebook? Det forsøger jeg at give svaret på med en ny analyse af 39 fagforeningsformænds kommunikation på sociale medier.

Bedømmelsen er udelukkende kvalitativ, og dermed ikke påvirket af interaktioner som likes, kommentarer eller delinger. Det er altså min vurdering af den enkeltes kompetencer på de enkelte platforme, der ligger til grund for analysen.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Kun én mand i toppen
BUPL’s formand Elisa Rimpler tager prisen for stærkeste kommunikation på tværs af Twitter, LinkedIn og Facebook og er dermed kåret som Danmarks stærkeste fagforeningsleder på sociale medier. 

Med en stærk dialogisk stil, god kanalforståelse, personlig tone og tryk på budskaberne forstår hun at bruge alle tre medier på deres egne præmisser, og hun opnår dermed både at kunne øve politisk indflydelse på Twitter, kommunikere med professionelle interessenter på LinkedIn og kommunikere i øjenhøjde med medlemmer på Facebook.

For at skille sig ud skal medlemsforbundene i endnu højere grad end tidligere arbejde med enkeltsager og også på sociale medier forsøge at eje politiske dagsordner.

Troels Johannesen, Kommunikationsrådgiver og forfatter til bogen 'Del dig stærkere – strategi og taktik for topledere på sociale medier'

Med hendes stærke kommunikation og interessevaretagelse på sociale medier har Elisa Rimpler en markant personlig aktie i, at BUPL i seneste finanslov fik indført minimumsnomeringer i daginstitutionerne efter mange års kamp.

Hendes kommunikation på tværs af de sociale medier er ikke alene med til at synliggøre BUPL’s arbejde og mærkesager – det er også med til at positionere hende som en af de stærkeste fagforeningsformænd i Danmark.

Elisa Rimpler bliver skarpt forfulgt på listen af Camilla Gregersen fra Dansk Magisterforening og topbosserne Bente Sorgenfrey og Lizette Risgaard fra Fagbevægelsens Hovedorganisation samt Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, der er eneste mand i top 5.

Top 10 over fagforeningsledere på sociale medier 

  1. Elisa Rimpler, BUPL
  2. Camilla Gregersen, DM
  3. Bente Sorgenfrey, FH
  4. Andreas Rudkøbing, Lægeforeningen
  5. Lizette Risgaard, FH
  6. Benny Andersen, Socialpædagogerne
  7. Morten Skov Christiansen, FH
  8. Per Christensen, 3F
  9. Tina Lambrecht, Danske Fysioterapeuter
  10. Henrik W. Petersen, Blik og rørforbundet

FH dominerer
Hele tre på de ti øverste pladser (samt nr 11 og 12) indtages af formænd eller næstformænd i FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation - og det viser noget om, hvordan FH med hele syv næstformænd, der mestendels er hentet fra medlemsorganisationerne, kan opnå et stort tryk på sociale medier og fylder meget i billedet.

Samtidig er det måske også historien om, hvordan nogle af medlemsorganisationernes store dagsordner styres af topfolkene i FH, der dermed overtager noget af den mærkesagskommunikation, der før lå i forbundene.

For at skille sig ud skal medlemsforbundene i endnu højere grad end tidligere arbejde med enkeltsager og også på sociale medier forsøge at eje politiske dagsordner.

Top ti listen domineres generel af forbundene under FH, der er sammenslutningen af LO og FTF. Camilla Gregersen fra Dansk Magisterforening, der arbejder dygtigt på tværs af de tre sociale medier, og Lægeforeningens Andreas Rudkjøbing er eneste repræsentanter fra den akademiske fagbevægelse i top 10.

Først på en 18. plads kommer Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA og på 15. pladsen Akademikernes formand Lars Qvistgaard, der dog over den seneste tid har gjort sig bemærket på særligt Twitter i debatten om de ledige akademikere.

Brug sociale medier personligt
Analysen tager i udgangspunkt ikke stilling til om enkelte fagforeningsledere får professionel hjælp af kommunikationsfolk til at tweete eller lave opslag på LinkedIn og Facebook.

Også selvom jeg ved, at enkelte får konkret hjælp til tekst og budskaber i det daglige. Men kommunikationen kan stadig virke for nogle - selvom jeg altid anbefaler, at man bruger sociale medier personligt.

Det betyder også, at en fagforeningsleder kan score højt på brug af Facebook, selvom der ligger et professionelt set-up bag.

Rosen bør så gå videre til de involverede kommunikationsmedarbejdere.

Undersøgelsen af den samlede brug af de tre største sociale medier til kommunikation og interessevaretagelse viser både noget om, hvilke personer der er gode til at bruge de enkelte kanaler og har forstået teknik, tone og kultur på de enkelte platforme og dermed har udviklet en god kanalforståelse.

Og så viser den naturligvis også, at ikke alle fagforeningsledere prioriterer at bruge alle tre kanaler – det er helt legalt.

Manglende platforme taber kampen
Fagbevægelsens topfigur Lizette Risgaard har et stærkt set-up på Facebook - med en side, der kan annonceres - og Twitter, mens hun ikke kommunikerer på LinkedIn.

Det samme gælder for Majbrit Berlau fra FH, der har en stærk stemme på Twitter, men som end ikke har en profil på LinkedIn – det trækker ned i den samlede bedømmelse.

Andre steder, hvor man tydeligt ser, at der prioriteres et enkelt socialt medie, er eksempelvis hos Anders Bondo fra Danmarks Lærerforening, der kun er på Twitter eller hos Claus Jensen fra Dansk Metal, der udelukkende kommunikerer på Facebook.

Det gør han til gengæld godt.

At toplederen, som i disse tilfælde alene kommunikerer i et enkelt socialt medie, kan give mening, hvis der så er andre personer fra de enkelte organisationer, der synliggør organisationen. 

For det er organisationens personer, der skaber den troværdighed og tilgængelighed, som kun den personlige kommunikation kan. En organisation uden kommunikerende personer på de forskellige platforme taber i kampen om opmærksomhed.

Personligt engagement tager tid
De faglige organisationer har mange målgrupper, og store kommunikationsbehov, hvor man eksempelvis kan tale direkte til medlemmer på Facebook, til brancheinteressenter og meningsdannere på LinkedIn og til politikere og journalister på Twitter.

Det kræver nøje overvejelser om at øge sit kommunikationsrepertoire og tage flere kanaler i brug som topleder, ud over hjemmeside, blogs, pressen og nyhedsbreve.

Det er klart, at et personligt engagement i alle tre sociale mediekanaler i denne analyse tager tid fra andre opgaver i organisationen, ligesom det tager tid at lære de enkelte platforme at kende, så man får mest muligt ud af dem, opnår sine mål og rammer sine målgrupper.

Men sådan er det med sociale medier: Den værdiskabelse det giver at blive set som en mere troværdig, personlig og tilgængelig topleder, der viser holdninger og styrker interessevaretagelse, kræver tid som skal prioriteres i det daglige.

Læs også

Toplederjob kræver kommunikative evner
Kort sagt kræver et toplederjob i fagbevægelsen i højere og højre grad kommunikative evner og markant synlighed.

Og særligt i faglige organisationer er alle tre medier relevante kanaler, fordi de kan forskellige ting. Derfor bør den enkelte faglige leder og dennes kommunikationsteam overveje den personlige tilstedeværelse i alle tre medier.

De tre stærke kvinder øverst på listen; Elisa Rimpler, Camilla Gregersen og Bente Sorgenfrey viser, at det kan lade sig gøre.

Kigger vi på, hvilke fagforeningsledere der er bedst på de enkelte platforme: Twitter, LinkedIn og Facebook – bringes der andre navne i spil. 

På Twitter-listen ligger Elisa Rimpler Bergmann øverst, et mulehår foran Bente Sorgenfrey og skarpt forfulgt af Lizette Risgaard, Andreas Rudkjøbing og Majbrit Berlau, der indtil sidste år var formand for Dansk Socialrådgiverforening og nu er næstformand i FH.

Top 5 på Twitter

  1. Elisa Rimpler, BUPL
  2. Bente Sorgenfrey, FH
  3. Lizette Risgaard, FH
  4. Andreas Rudkjøbing, Lægeforeningen
  5. Maj Brit Berlau, FH

Top 5 på LinkedIn

  1. Camilla Gregersen, DM
  2. Elisa Rimpler, BUPL
  3. Kent Petersen, Finansforbundet
  4. Henning Thiesen, DJØF
  5. Andreas Rudkøbing, Lægeforeningen 

Top 5 Facebook

  1. Lizette Risgaard, FH
  2. Elisa Rimpler, BUPL
  3. Per Christensen, 3F
  4. Claus Jensen, Dansk Metal
  5. Camilla Gregersen, DM

Fravær vækker undren
Der er naturligvis også tabere i analysen af fagforeningsledernes kommunikation på sociale medier.

Fra nederste del ser vi Mona Striib (FOA), Svend Askær (Lederne) og Niels Bertelsen (PROSA), der alle er formænd for store faglige organisationer, men kommunikerer i meget begrænset omfang eller slet ikke på sociale medier. 

Det kan undre, at topfigurerne i disse organisationer ikke i højere grad kommunikerer på sociale medier, hvor de alle både har medlemmer og har mulighed for at påvirke mediernes og politikernes dagsorden på deres felter med den personlige tilgang til netværk og kommunikation.

For de mindst kommunikerende fagforeningsformænd på sociale medier gælder det om at komme i gang ved eksempelvis at vælge nogle få emner at kommunikere om, udvælge målgrupper og få hjælp til at finde indhold, tone og den kanal, der passer bedst til den enkelte og de opstillede formål.

Er din fagforeningsformand på listen? Se den samlede liste og datagrundlaget for analysen her.

Dokumentation

Om analysen

De 39 ledere er alle topledere i organisationer med over 10.000 medlemmer. De mindre fagforeninger kan sagtens have dygtigt kommunikerende topledere, men er ikke taget med i denne analyse. Der er taget formænd og næstformænd med i de to hovedorganisationer, men ikke sektorformænd i forskellige foreninger (som eksempelvis HK Privat eller Offentlige ledere under DJØF).

Man kan maksimalt få 15 point i alt. Fem er topkarakteren for det enkelte medie Twitter, LinkedIn og Facebook.

Bedømmelsen er udelukkende kvalitativ – dvs ikke regnet i interaktioner som likes, kommentarer og delinger. Det er Troels Johannesens vurdering af den enkeltes kompetencer på de enkelte platforme, der ligger til grund for analysen.

Hvor to personer har opnået samme pointantal i den samlede score eller i de enkelte medier, er der to vurderet op mod hinanden og er på den måde indplaceret på listen.

5 point gives for den rigtig gode brug af mediet. Fagforeningslederen er personlig, svarer på kommentarer, arbejder stærkt med sin kommunikation og interessevaretagelse og kan teknikken og har et stort antal relevante følgere. 5 er rigtig godt, men også her er der forbedringspotentiale (og det er der for os alle).

4 point gives, hvis man er godt i gang med platformen og kommunikerer aktivt. Man kan teknikken og man kommunikerer i en personlig tone og forstår det enkelte medie, men mangler det sidste for at skabe mest mulig værdi for sig selv og sin organisation.

3 point gives hvis man er kommet så små i gang med at kommunikere, men mangler rytme og frekvens, en personlig tone og noget på teknikken på den enkelte platform. De tre point er den lidt rutineprægede kommunikation, hvor man som modtager ikke rigtig mærker engagementet.

2 point gives hvis du man har lavet sit første opslag eller tweet, men ikke har fået kanalen ind under huden og, der er alt for længe mellem opslag, teknikken halter og hvor det er tydeligt, at man ikke rigtig forstår, hvordan man skal kommunikere på det enkelte medie.

1 point gives simpelthen for at have en profil. Har en fagforeningsleder således en profil på både Twitter, LinkedIn og Facebook, men kommunikerer ikke aktivt, er der (trods alt) sikret tre point.

0 point gives, hvis fagforeningslederen ikke har en profil på det givne medie.

Se den samlede liste og datagrundlaget for analysen her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Troels Johannesen

Selvstændig strategisk kommunikationsrådgiver
cand.comm. (Roskilde Uni. 2004)