Kræftens Bekæmpelse: Retssikkerhed halter ved sygedagpenge

DEBAT: Kortere sagsbehandlingsfrister, mere kendskab til loven og flere principafgørelser fra Ankestyrelsen. Det er nogle af de redskaber, der skal til for at forbedre retssikkerheden og hverdagen for syge og personer med handicap, der venter på sygedagpenge. Det skriver Laila Walther fra Kræftens Bekæmpelse.

Af Laila Walther
Afdelingschef i Kræftens Bekæmpelses Patientstøtte og Lokal Indsats

I Danmark bryster vi os af at have et socialt sikkerhedsnet. Det betyder for eksempel, at vi kan få sygedagpenge, når vi bliver alvorligt syge, så vi fortsat kan betale vores regninger og forsørge familien. Vi kan søge om pasnings- og plejeorlov, når vores nære bliver alvorligt syge. Og vi kan få hjælp til en række forskellige problemstillinger, når det er svært eller måske umuligt at klare hverdagen på grund af sygdom, nedsat funktionsniveau eller et handicap.

Det kan være alt fra hjælpemidler i hjemmet til fysisk genoptræning og psykologhjælp. Ydelsen tager udgangspunkt i den enkeltes behov. Det kan være netop dén hjælp, som gør det muligt at få en hverdag til at hænge sammen trods svære vilkår.

Desværre ser vi alt for ofte, at mennesker, som har brug for hjælp, enten slet ikke får hjælpen eller må vente meget længe på den. Med store konsekvenser for hverdag og økonomi. Som vi ser det, er der to store udfordringer: For det første meget lange sagsbehandlingstider i kommunen, når borgere søger om hjælp eller eksempelvis forlængelse af sygedagpenge. For det andet træffes der desværre alt for ofte forkerte afgørelser, som efterfølgende ankes, hvilket forlænger ventetiden yderligere.

Retssikkerheden er på spil
Ovenstående praksis er af indlysende grunde dybt problematisk for det enkelte menneske, som har brug for hjælp. Vores retssikkerhed er ganske enkelt på spil på social- og beskæftigelsesområdet. Vi skal sikre, at de der har brug for hjælp også får den. Og vi skal sikre, at de får den hurtigere, end det er tilfældet i dag.

Tallene taler deres tydelige sprog. Det ses i flere af Ankestyrelsens praksisundersøgelser, at der træffes for mange forkerte afgørelser. For eksempel viser undersøgelsen fra 2015 om revurdering og forlængelse af sygedagpenge, at knap 30 procent af afgørelserne er forkerte – et tal, der fra vores stol opleves som værende lavt sat i forhold de erfaringer, patienterne gør sig på området.

Det til trods for, at der for mennesker med livstruende, alvorlig sygdom er en særlig forlængelsesmulighed. Det er ikke i orden, at vi som samfund behandler borgere med behov for hjælp på denne måde. Vi kan og skal gøre det bedre. De følgende forslag ville i vores optik være et godt udgangspunkt.

Kort sagsbehandling
Lovregulerede sagsbehandlingsfrister ville nedbringe de lange sagsbehandlingstider, vi ofte ser i dag. Dernæst skal kommunerne træffe den rigtige afgørelse – første gang. Det er ønskeligt for alle parter. De rigtige afgørelser træffes oftere, hvis alle nødvendige oplysninger er tilgængelige, inden sagen behandles, hvilket Ankestyrelsen også påpegede i tidligere omtalte praksisundersøgelse.

Et andet vigtig redskab til at træffe den rigtige afgørelse er kendskab til loven. Ikke blot at kunne finde den rigtige bestemmelse, men også at kunne fortolke og anvende den rigtigt. Vi efterlyser derfor en bedre vejledning fra ministerierne, som udfærdiger loven. En fyldestgørende vejledning, som sagsbehandlerne i kommunerne kan få adgang til – meget gerne inden en ny bestemmelse træder i kraft. Det vil højne kvaliteten af sagsbehandlingen.

Flere principafgørelser
Endelig kan flere principafgørelser truffet af Ankestyrelsen være et værdifuldt værktøj i sagsbehandlingen. Nogle af Ankestyrelsen afgørelser ophæves til principafgørelser, som skal anvendes som rettesnor ved tilsvarende sager. De giver altså kommunen en indikation af, hvordan en bestemmelse skal fortolkes. På nogle områder er der i dag meget få principafgørelser. Det giver en unødvendig risiko for at træffe forkerte afgørelser i kommunerne.

Vi ved meget vel, at ovenstående løsningsforslag ikke med et trylleslag kan afhjælpe samtlige udfordringer for vores sociale retssikkerhed. De vil imidlertid være et vigtigt og vedkommende skridt, som vi håber, vores samfund er villig til at tage.

Forrige artikel Krifa: Husk den fjerde part i trepartsforhandlingerne Krifa: Husk den fjerde part i trepartsforhandlingerne Næste artikel DF: Nu begynder de vigtige forhandlinger DF: Nu begynder de vigtige forhandlinger
  • Anmeld

    Peer Pedersen

    Sygdom og fattigdom forværres af lange sagsbehandlingstider

    I kommunernes kamp for at spare penge på den svageste del af borgerne lykkes det dem ofte at øge udgifterne og skabe flere og dyrere løsninger på mennesker der på grund af deres handikap og usikkerhed bliver både psykisk og fysisk svagere.
    Hurtige sagsbehandlings tider og den sikkerhed det betyder for den enkelte kan betyde flere kræfter både psykisk og fysisk og kan betyde helbredelse og styrke til at klare en ellers håbløs situation.
    Mange fysisk og psykisk svage personer er på kontanthjælp i al for lang tid, det giver ikke styrke og ro til at komme ovenpå igen.

  • Anmeld

    M.S. Carstens

    Sagsbehandlingstider

    Tak til Laila Walther, for at sætte fokus på emnet.
    Det er katastrofalt, at der i hele lovgivningen IKKE er sanktionsmuligheder, når kommunerne ikke overholder sagsbehandlingstiderne.
    Jeg har en sag i Thisted Kommune, med 8 ugers sagsbehandlingstid, som nu har varet siden november 2014, hvor ankenævnet traf en klar afgørelse. Endda med klartekst til den videre sagsbehandling.
    Som Peer Pedersen også er inde på, så tærer det umådeligt på kræfterne, at befinde sig udenfor retssikkerhed, samtid med at man kæmper mod sygdom eller handicap og søger at mestre dette.
    Der mangler helt klare og korte sanktionsmuligheder, når behandlingstiderne overskrides.