Laura Lindahl var 21 stemmer fra at blive genvalgt til Folketinget: "Det føltes lidt som at miste en kæreste"

KARRIEREPORTRÆT: "Lige pludselig crashede det bare med 300 kilometer i timen. Det splintrede i tusinde stykker, og alle var helt rundt på gulvet." Sådan siger Laura Lindahl om sin sidste tid som folkevalgt for Liberal Alliance. I et interview med Altinget fortæller hun om, hvordan det er at miste et arbejde, man lever og ånder for. 

“Jeg har lært, at jeg ikke skal tillægge manglende erfaring for stor en betydning. Man skal ikke bare skal have blind tillid til en ledelse, selvom man er uerfaren.” 
“Jeg har lært, at jeg ikke skal tillægge manglende erfaring for stor en betydning. Man skal ikke bare skal have blind tillid til en ledelse, selvom man er uerfaren.” Foto: Arthur J. Cammelbeeck
Malte Bruhn

Fortalt til Malte Bruhn, journalist på Altinget. 

“Det var en rigtig rar følelse, da valgstederne lukkede, for så var det ude af mine hænder. Så da klokken blev otte, følte jeg, at det var første gang i en måned, at jeg kunne slappe af. På valgaftenen mødtes jeg med de tætteste fra mit kampagnehold og min mand for at spise middag på Hotel Sanders ved Kongens Nytorv. Jeg havde ikke rigtig lyst til at tage over på Borgen, for jeg vidste godt, at det ville blive et dårligt valg. Spørgsmålet var hvor dårligt, det ville gå.

Men vi gik alligevel derover klokken halv ti lige inden Anders Samuelsens tale. Jeg havde slet ikke fulgt med i resultaterne, så det var først, da vi kom derover, at det gik op for mig, at den var helt gal, og at vi lå omkring spærregrænsen.

Jeg kunne se på tallene, at det fjerde og yderste mandat svingede frem og tilbage mellem mig og Henrik Dahl. Jeg var inde, da 96 procent af stemmerne var talt op. Men da den kom op på 98, svingede den over til Henrik igen. Jeg kunne se, at Henrik og hans kampagnehold jublede og gav hinanden high fives og var sådan ‘yes, den er hjemme’. Om aftenen manglede jeg ti stemmer. Dagen efter manglede 21 stemmer for at få mandatet.”

Jeg har endnu ikke gjort op med mig selv, om jeg har afskrevet politik for evigt. Men jeg ved, at jeg ikke kommer til at savne al dramaet, personfnidderet, kommentatorerne og analyserne.

Laura Lindahl (LA)
Forhenværende medlem af Folketinget

Et styrt med 300 kilometer i timen
“Da jeg stod op næste morgen, kunne jeg mærke det fysisk i min krop. Det føltes lidt som at miste en kæreste. Jeg snakkede rigtig meget med Joachim B. Olsen, der også var røget ud. Han var god at snakke med, for han havde prøvet det samme, da han stoppede sin karriere som professionel kuglestøder på grund af en diskusprolaps. Fra den ene dag til den anden kunne han ikke gøre det, han brændte for. Og det var præcis sådan, jeg havde det.

Men heldigvis kunne vi også grine lidt af det komiske i situationen. Vi snakkede meget om, hvordan det kunne gå så galt. Det var jo gået halvdårligt i noget tid, og så lige pludselig crashede det bare med 300 kilometer i timen. Det splintrede i tusinde stykker, og alle var helt rundt på gulvet.

Kort efter valget fik min mor konstateret cancer. Og jeg havde en lillebror, der skulle skilles. Det satte det hele i perspektiv: Jeg var sund og rask. Jeg havde mine børn, og jeg havde min mand. Man kan ikke sidde og klynke over at have mistet et job, når ens mor er alvorligt syg og ens brors familie ligger i ruiner. Det var et kæmpe privilegie at sidde i Folketinget, og jeg elskede hver eneste dag. Men det var jo også bare et job.”  

Overvejede aldrig at skrue ned for retorikken
“Jeg meldte mig ind i Liberal Alliance i 2009, men jeg havde aldrig tænkt, at jeg skulle være politiker. Men så var der nogen, der prikkede mig på skulderen og spurgte, om jeg havde lyst til at stille op til Folketinget ved valget i 2011. Jeg endte med at sige ja, men det var alene med henblik på at hjælpe partiet over spærregrænsen. Jeg havde ikke nogen drøm eller forestilling om at blive valgt ind. Men vi fik ni mandater, og hvis vi havde fået et enkelt mandat mere, så var det mig, der var kommet ind. Det gav mig blod på tanden, så jeg fortsatte som kandidat. Og så kom jeg i Folketinget ved valget i 2015.

Nu kom jeg kun til at sidde i Folketinget i fire år, så jeg kommer nok ikke til at blive husket af så mange. Men hvis der er nogen, der husker mig, så håber jeg, at de vil huske mig som en værdikriger, der ikke var bange for at tage de upopulære og svære kampe. Jeg synes, vi mangler politikere, der siger, hvad de tænker og mener. Det var nok også noget af det, vi mistede, da vi kom i regering.

Efter min diskussion med Kim Madsen fra Jobcentres ofre i Debatten væltede det ind med trusler og rigtig grimme beskeder fra folk, der ønskede mig og mine børn døde og syge, fordi jeg havde spurgt til, hvad der forhindrede ham i at tage sig et arbejde. Det var der formentlig rigtig mange mennesker, der sad derude og tænkte.

Til at starte med syntes jeg, at der var vildt ubehageligt at få de der beskeder. For hvad hvis jeg mødte nogle af dem, der havde skrevet til mig? Og hvad kunne de finde på at gøre? Men over tid får man en eller anden teflon. Det bliver også hverdag at få trusler i sin indbakke.

Jeg overvejede aldrig at skrue ned for retorikken. Men jeg tænkte da over, hvordan folk opfattede det, jeg sagde. For det er da ærgerligt, hvis formen forplumrer budskabet. Men jeg er grundlæggende glad for, at jeg havde modet til at tage debatten.” 

Fik det at vide på sms  
“Jeg var på barsel i det efterår, hvor vi gik i regering. Det var sindssygt svært at sidde derhjemme og være nærværende med en lille baby, mens det buldrede og bragede for mit parti inde på Christiansborg. Jeg kan huske, at jeg fik det at vide, mens jeg var til frisøren. Jeg sad med sølvpapir i håret, fordi jeg skulle have lavet striber. Og så får jeg en sms fra Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der skriver, at vi alle sammen (medlemmerne af Folketingsgruppen red.) skal tænde for tv’et. Så jeg finder min iPad frem, og så kan jeg se Lars Løkke Rasmussens tale fra Venstres landsmøde, hvor han inviterer os og Konservative med i regeringen. Det var en absurd situation.

Jeg undrede mig over, at vi nu skulle til at være et regeringsparti. Men jeg er grundlæggende et optimistisk menneske. Jeg har ja-hatten på, og jeg ser altid muligheder i det, der sker. Jeg havde kun siddet i Folketinget i halvandet år, så jeg var også nødt til at stole på, at Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøll-Bille havde styr på det. Men omvendt var jeg jo også med dengang, hvor vi sagde, at vi ikke ville sidde på bagsædet af ministerbilen. Vi ville sætte retningen! Og nu var vi så lige pludselig dem, der hoppede ind på bagsædet, fordi vi skulle ud af diskussionen om træklatring og topskattelettelser. Jeg mener, det var en fejl at gå i regering, fordi vi på den måde snublede ind i den. Men skal aldrig afvise at gå i regering, men vi gjorde det på en helt forkert måde.

Når man får så dårligt et valgresultat, er det uundgåeligt ikke at analysere meget på, hvad der gik så galt. Og i den proces har jeg også været vred på mig selv. Jeg stolede for blindt på ledelsen, og jeg lyttede ikke til min egen mavefornemmelse. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke rejste mig op på et gruppemøde og sagde, at vi var på vej i den helt forkerte retning. Jeg har lært, at jeg ikke skal tillægge manglende erfaring for stor en betydning. Man skal ikke bare skal have blind tillid til en ledelse, selvom man er uerfaren.”

Kommer ikke til at savne personfnidderet  
“I september begyndte jeg i mit nye job som direktør i Dansk Facilities Management. Det er en netværksforening for virksomheder der beskæftiger sig med facility management, altså rengøring, kantinedrift, vedligeholdelse og drift af ejendomme. Foreningen har mange medlemmer og en god økonomi, men nu har de brug for en stærkere stemme, der kan bidrage til at varetage branchens interesser bedst muligt. Her kan jeg bruge min erfaringer fra politik, hvor det også handler om at sætte dagsordner og skabe synlighed i den offentlige debat.

Ligesom da jeg var medlem af Folketinget, kommer jeg til at få sindssygt travlt. Men jeg har aldrig set mit arbejde som en pligt. Jeg arbejder, fordi jeg elsker det. Og jeg bliver en bedre mor og en bedre hustru, når jeg arbejder med noget, jeg brænder for, selvom det tager meget af min tid.

Jeg har endnu ikke gjort op med mig selv, om jeg har afskrevet politik for evigt. Men jeg ved, at jeg ikke kommer til at savne al dramaet, personfnidderet, kommentatorerne og analyserne. Jeg har heller aldrig dyrket det der med at snakke til baggrund med journalister. Helt generelt er jeg ikke særlig god til at smalltalke. Jeg kan bedst lide at udvikle noget politik, koge det ned og så få det ud over rampen.”  

Dokumentation

Blå bog 
Laura Lindahl

Født 9. juli 1983 på Frederiksberg.

Bor på Frederiksberg med sin mand Tobias og deres børn Ferdinand (5 år) og Columbine (3 år).

Uddannelse 
Student fra Falkonergårdens Gymnasium på Frederiksberg, 2003

Cand.merc. (filosofi) fra CBS, 2011

HD i Marketing Management, 2014 

Karriere 
Direktør i Dansk Facilities Mangament, 1. september 2019-

Medlem af Folketinget for Liberal Alliance, 2015-2019. Var ordfører for børn, familie, beskæftigelse, indfødsret, integration, udlændinge og ligestilling.

Medlem af kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune, 2013-

Fra 2013 til 2015 arbejdede hun med kommercielle sportsrettigheder på TV 2 Sport.

I 2015 skiftede hun til en lignende stilling i DBU.  


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Samuelsen

Adm. direktør, UV Medico, fhv. udenrigsminister, politisk leder og MF (LA)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993)

Joachim B. Olsen

Politisk kommentator, B.T.
studier i historie (Uni. of Idaho 2002)

Laura Lindahl

Chef for partnerskaber i privatafdelingen, Tryg, rådmand og gruppeformand (K), Frederiksberg Kommune
cand.merc. i filosofi (CBS 2011), HD Marketing Management (CBS 2014)

0:000:00