Lederne: Vi skal have flere bachelorer på arbejdsmarkedet

Af Christina Laugesen
Chefkonsulent i Lederne

I disse uger bliver omkring 18.000 unge færdige med deres bacheloruddannelse fra de danske universiteter. De kan ikke blot glæde sig over eksamensbeviset, men også over, at de får helt nye muligheder for at prøve deres kompetencer af på arbejdsmarkedet med det samme.

Det var nemlig et af de store lyspunkter på den politiske himmel i det seneste folketingsår, at alle partier gik sammen om en ny universitetsaftale, der åbner døren for, at Danmark kan få et reelt arbejdsmarked for bachelorer. I alt for mange år har kulturen i Danmark desværre været sådan, at en bacheloruddannelse stort set kun blev betragtet som det nødvendige skridt til efterfølgende at komme ind på kandidatuddannelsen.

Og vi har blandt andet i Lederne skelet misundeligt til for eksempel Sverige, hvor det er helt anderledes almindeligt, at man stopper sin uddannelse efter bacheloren og gør karriere på arbejdsmarkedet. Eller at man tager et par år i erhvervslivet, før man vender tilbage til universitetet og tager en kandidat-uddannelse.

Barriererne skal væk
Det er godt for arbejdsmarkedet, fordi man tidligere får gavn af de unges kompetencer i en tid, hvor der på mange områder mangler kvalificeret arbejdskraft. Og det er godt for de unge, fordi de høster erfaringer fra arbejdsmarkedet, som de vil kunne bruge fremover i både deres jobkarriere og videre uddannelse.

Og samtidig kan de undgå at spilde tid på en "obligatorisk" kandidat-uddannelse, som måske ikke er nødvendig for det job, de fremover kommer til at besidde. Derfor vil vi i Lederne gerne rose den afgående minister Tommy Ahlers og alle partierne bag den nye universitetsaftale for at have lyttet til Lederne og andre gode kræfter og på en række områder ændret systemet til gavn for skabelsen af et arbejdsmarked for bachelorer.

Der var gode argumenter for at indføre uddannelsesloftet i sin tid, men nu er tiden kommet til, at uddannelsesloftet bør afskaffes.

Christina Laugesen
Chefkonsulent i Lederne

Ikke mindst er det helt afgørende, at bachelorernes retskrav på at kunne begynde på en kandidatuddannelse nu udvides til tre år, fordi det vil gøre det mere trygt og sikkert for bachelorer at hoppe ud og prøve kræfter med erhvervslivet.

Det kræver naturligvis, at arbejdsgiverne er klar til at tage imod, men det er vi i Lederne slet ikke i tvivl om. Over 100 virksomheder og organisationer har også allerede forpligtet sig på det såkaldte "bachelorløfte", hvor de vil arbejde aktivt for at rekruttere flere bachelorer.

Lederne er en af dem og vil selv som organisation arbejde med, hvor vi kan ansætte bachelorer. Derudover vil vi rådgive vores medlemmer om de nye muligheder, og hvordan bachelorer kan være en mulighed, når de skal ansætte nye folk.

Men vi er slet ikke i mål. Vi vil fra Ledernes side opfordre den kommende minister og det nyvalgte folketing til at være meget opmærksomme på de barrierer, der desværre stadig eksisterer for skabelsen af et endnu større arbejdsmarked for bachelorer.

Ikke mindst bør de holde skarpt øje med uddannelsesloftet, som betyder, at bachelorer, der vælger at tage en etårig kandidatoverbygning, lukker døren til en fuld kandidatuddannelse. Uddannelsesloftet er ikke hensigtsmæssigt for de nye overbygningsuddannelser og for den fleksibilitet, som netop er hovedmålet med universitetsaftalen.

Mere fleksibilitet
Der var gode argumenter for at indføre uddannelsesloftet i sin tid, men nu er tiden kommet til, at uddannelsesloftet bør afskaffes. Og politikerne bør i stedet finde andre instrumenter til at sikre en fornuftig brug af samfundets uddannelsesmidler.

Derudover bør de politikere, der får ansvaret for uddannelsesområdet i det nye folketing, sikre, at de nye, fleksible muligheder i universitetsaftalen også kommer professionsbachelorerne til gavn – og ikke kun de bachelorer, der udklækkes fra universiteterne.