Lederne: Vi har brug for flere varme mandehænder

I disse uger starter mere end 3.000 personer som sygeplejerskestuderende rundt om i landet. Men hvis du spejder udover de glade ansigter i auditorierne, vil et særligt forhold nok springe i øjnene. Der er nemlig rigtig mange kvinder på rækkerne. Ud af 100 nye studerende vil blot 8 være mænd.
Hos Lederne er vi i den grad optaget af at bryde de meget kønsopdelte uddannelsesvalg. Vi bad derfor Uddannelse- og Forskningsministeriet om indblik i udviklingen mellem kønnene på de fire store velfærdsuddannelser til folkeskolelærer, pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske.
Det var ærlig talt en bekymrende statistik, vi fik retur. For selvom andelen af mænd er lidt større på socialrådgiveruddannelsen (15 procent) og på pædagogstudiet (26 procent) end på sygeplejerskestudiet (8 procent), har udviklingen i andelen af mænd været stort set uændret fra 2016 til 2022.
Vi udnytter ikke talentmassen
De seneste år har vi af åbenlyse årsager talt meget om manglen på kvinder i STEM-uddannelserne, mens manglen på mænd på velfærdsuddannelserne ikke får helt samme opmærksomhed. Her vil vi dog insistere på, at manglende kønsdiversitet på alle uddannelser skaber en lang række udfordringer, fordi det trækker spor ind i et stærkt kønsopdelt arbejdsmarked. Og hvorfor er det så et problem?
Manglende kønsdiversitet på alle uddannelser skaber en lang række udfordringer
Christina Laugesen
Uddannelses- og ligestillingspolitisk chef hos Lederne
For det første betyder en meget skæv kønsbalance, at vi ikke udnytter hele talentmassen af mænd og kvinder – til skade for både virksomheder og offentlige arbejdspladser. Sagt med andre ord: Hvis drenge og unge mænd igennem deres opvækst eller skolegang oplever, at en sygeplejerske kun kan være en kvinde, vil vi som samfund miste en række dygtige mænd i faget og gå glip af den udvikling og innovation, som mere kønsdiversitet skaber.
For det andet betyder det, at vi ikke benytter alle redskaber til at afhjælpe de store og akutte problemer med mangel på arbejdskraft. Mere kønsdiversitet er med til på sigt at skaffe flere hænder til sundhedssektoren og i daginstitutionerne.
For det tredje ved vi, at studiemiljøer og trivsel for alle studerende er bedst, når der er både mænd og kvinder til stede. Forskning viser ligefrem, at manglende diversitet forringer kvaliteten af selve uddannelsen, og der er større risiko for dårlig trivsel og højere frafald blandt minoritetskønnet.
Tre centrale indsatser
Dertil kommer, at en meget lille andel af mænd eller kvinder på et studie kan betyde, at minoritetskønnet vælger det helt fra, selvom der er både lyst og interesse. Vi skal derfor bryde med de indlejrede normer om, hvad der er kønsstereotype fag og job, hvilket kræver en bred indsats fra mange aktører. Fra Ledernes side vil vi pege på tre centrale indsatser:
Vi skal bryde med de indlejrede normer om, hvad der er kønsstereotype fag og job
Christina Laugesen
Uddannelses- og ligestillingspolitisk chef hos Lederne
For det første bør uddannelsesinstitutionerne forpligtes til at tiltrække det underrepræsenterede køn og udarbejde målrettede indsatser, som styrker dette køns interesse for fagene. I andre lande indgår arbejdet med kønsbalance som en del af akkrediteringssystemet – den vej bør vi også gå herhjemme. Her kan institutionerne dog ikke løse opgaven alene.
For det andet bør vi se på både vejledning og undervisning i grundskolen og på lærer- og pædagoguddannelsen, så der er et bredt blik på at tale til talent og interesse for alle uanset køn. Det betyder helt konkret, at vejledere og undervisere bevidst arbejder med at bryde kønsstereotyper og understøtter talent og interesse for et fag uden at skele til kvinde- og mandefag.
Endelig skal ledere i virksomheder vise, at der er plads til begge køn på arbejdspladserne, og at diversitet i den grad er efterspurgt. Her har Lederne, sammen med DI, lanceret et læringssite med inspiration til, hvordan man kan bryde med bias og arbejde med kønsdiversitet.
Kun på den måde kan vi sikre den diversitet, som er helt nødvendig for at skaffe de nødvendige, varme hænder.
Emner i denne artikel
Indsigt
Søren Thorup69 årI dag
Direktør, Thorups Kontor, fhv. kommunaldirektør, Hillerød og Rødovre Kommune, fhv. departementsråd, Statsministeriet, fhv. ministersekretær, Miljøministeriet
Anette Wad66 årI dag
Administrerende direktør, Djøf's Forlag
Lars Søgaard Jensen66 årI dag
Faglig sekretær, forretningsudvalgsmedlem, BUPL
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- B 3 At genindføre store bededag som helligdag (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl






















