Forskere: Genåbning af sager om førtidspensionen er politisk mistillid til sagsbehandlere 

Nick Zimmermann, som er Dansk Folkepartis ordfører på området, har for eksempel udtalt, at der sker "snyd og humbug" med førtidspensionen blandt ikke-vestlige indvandrere, at gruppen får "førtidspension så let som ingenting", og at "det er blevet lettere og lettere" for gruppen at få en førtidspension.

Det er rigtigt, at antallet af førtidspensionerede ikke-vestlige indvandrere er steget i løbet af de seneste årtier, og det er også rigtigt, at andelen af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension er højere end for danskfødte.

Alligevel skal man holde tungen lige i munden, for virkeligheden er mere kompleks, end den politiske retorik lægger op til.

Uvished skaber psykisk pres

Rockwool Fonden har bidraget med vigtige nuanceringer af tallene. Stigningen i antallet af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension over tid skyldes først og fremmest, at der er flere mennesker i gruppen i dag end tidligere (flere mennesker i gruppen giver flere førtidspensionister), og at antallet af over 60-årige (for hvem sandsynligheden for en førtidspension er særligt stor) er vokset.

For ikke-vestlige indvandrere under 60 år gælder det, at sandsynligheden for at havne på førtidspension er på sit laveste i 17 år.

Andelen på førtidspension fra 2008 og frem er faldet mere for ikke-vestlige indvandrere end for danskfødte på næsten alle alderstrin.

Vi ved fra vores forskning, at den nedsættende retorik om jobcenteransatte og deres faglighed udgør en belastning for ansatte. 

Merete Monrad og Mathias Herup Nielsen
Lektorer, Aalborg Universitet

Tallene giver simpelthen ikke opbakning til fortællingen om staten som en tiltagende rundhåndet "gavebod" eller "motorvej til offentlig forsørgelse", der uden at blinke to gange pensionerer, så snart en ikke-hvid person træder ind i rummet.

Det gør vores forskning heller ikke. Vi har over de seneste fem år dybdeinterviewet en lang række medarbejdere i kommunale jobcentre og en lang række borgere, som modtager kontanthjælp.

I sidstnævnte gruppe lever mange med markante lidelser og funktionsnedsættelser, som voldsomme rygskader, hjerneskader eller ptsd.

En del er i afklaringsforløb, der skal afgøre, om deres arbejdsevne kan forbedres. Deres forløb er forskellige, men generelt er de meget lange og fyldt med dyb uvished.

Uvished om, hvad fremtiden bringer, hvilke indsatser man vil blive afkrævet at deltage i, og hvordan man kan forsørge sig selv fremadrettet. Uvisheden udgør ofte en markant psykisk belastning.

Mistillid til offentlig ansatte

De omfattende betingelser for at få førtidspension lyder for det første, at arbejdsevnen dokumenteret skal være "varigt nedsat" og for det andet, at nedsættelsen skal være så voldsom, at man uanset støtte "ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende".

Enhver, som selv har været i berøring med systemet eller kender nogen, der har, ved, at disse forløb kan tage årevis og typisk indeholder afprøvninger af lange rækker af indsatser, som kan være opslidende.

For mange udsatte borgere vil udsigten til en mulig genåbning af deres sag derfor genåbne for massiv ængstelighed.

Gid man kunne mærke den tillid, når man følger den politiske udvikling på området.

Merete Monrad og Mathias Herup Nielsen
Lektorer, Aalborg Universitet

Samtidig virker tiltaget også som en mistillidserklæring til de ansatte i landets jobcentre. Det bidrager som brænde på bålet til en allerede stærkt negativ offentlig fortælling om jobcentre og deres ansatte.

Førnævnte Nick Zimmermann har sågar flere gange udskammet ansatte med muslimsk baggrund og spekuleret i, at de "bevidst favoriserer deres egne".

Vi ved fra vores forskning, at den nedsættende retorik om jobcenteransatte og deres faglighed udgør en belastning for ansatte og vanskeliggør deres arbejde for at skabe meningsfulde relationer til borgerne.

I kalenderåret 2026 gennemføres en stor reform af beskæftigelsesindsatsen. Den medfører voldsomme besparelser, men bygger på en grundlæggende vision om mere frihed til kommunerne og mere tillid til borgerne og til de ansattes faglige skøn.

Gid man kunne mærke den tillid, når man følger den politiske udvikling på området.