Debat

LO efterlyser revision: "Budgetloven bør gøres tidssvarende"

DEBAT: Den kommende revision af budgetloven er en kærkommen anledning til at få løsnet nogle af de økonomiske bånd, som vi i Danmark har bundet vores hænder unødigt stramt med, skriver cheføkonom Allan Lyngsø Madsen.

Budgetloven i sin nuværende form er udtryk for overimplementering af EU-finanspagten, hvilket lægger unødige finansielle bånd på Danmarks hænder, mener Allan Lyngsø Madsen.
Budgetloven i sin nuværende form er udtryk for overimplementering af EU-finanspagten, hvilket lægger unødige finansielle bånd på Danmarks hænder, mener Allan Lyngsø Madsen.Foto: Francois Lenoir/Ritzau Scanpix (Arkiv)
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Allan Lyngsø Madsen
Cheføkonom i LO

Når folketingsåret skydes i gang i starten af oktober, bliver revision af budgetloven en af de vigtige opgaver på finansministerens bord. Revisionen er en fin anledning til at løsne op for det bånd, som vi har bundet vores hænder unødigt stramt med.

I budgetloven er der fastsat et krav for, hvor stort et underskud Danmark højest må have på den strukturelle offentlige saldo. Et såkaldt ”saldokrav”, der lægger rammen for de finanspolitiske frihedsgrader herhjemme. I en lavkonjunktur sætter det for eksempel barren for, hvor meget vi kan lempe finanspolitikken med for at holde hånden under økonomien.

Kravet stammer fra EU’s finanspagt fra 2012. Med finanspagten blev det blandt andet besluttet, at Europa-Kommissionen løbende fastsætter et saldokrav for hvert medlemsland, der afhænger af landets økonomiske ve og vel. Formålet er at sikre, at de offentlige finanser ikke løber løbsk.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Overimplementering af EU-lovgivning
EU’s krav er et minimumskrav. Det står derfor landene frit for at fastsætte et strammere krav. Og her har vi ét af de centrale problemer med budgetloven, som den ser ud i dag.

Danmark har nemlig sunde offentlige finanser. Lav offentlig gæld og langsigtet finanspolitisk robusthed. Blandt andet derfor lyder EU’s saldokrav til os på -1 pct. af bruttonationalproduktet (BNP).

Den nuværende budgetlov er indrettet på en sådan måde, at vi lukker af for nogle af de muligheder, som vores robuste offentlige finanser giver os.

Allan Lyngsø Madsen

Det afspejler sig bare ikke i budgetloven, hvor kravet er sat til -0,5 pct. af BNP. Det er faktisk det strammeste saldokrav, finanspagten giver mulighed for at tildele et land. Samtidig er det også et udtryk for den slags overimplementering af EU-lovgivning, som regeringen vil gøre op med.

Underskud på det offentlige budget er selvsagt ikke et mål i sig selv. Men i en lavkonjunktur er det ganske fornuftigt at have det størst mulige arsenal i værktøjskassen for i videst muligt omfang at kunne afbøde de negative effekter. Så der skal vi selvfølgelig kunne drage fordel af, at vi har styr på de offentlige finanser og er blandt de lande i Europa med de sundeste offentlige finanser.

Oplagt at revurdere loven
En anden udfordring med budgetloven er, at saldokravet ikke bliver opdateret, så det tager højde for den aktuelle økonomiske tilstand. Finansministeriet har ikke genberegnet kravet siden starten af 2014, selv om der er sket meget med dansk økonomi og de offentlige finanser siden da.

AE har for LO genberegnet saldokravet alene på baggrund af opdaterede data. Den genberegning viser, at hvis der skulle blive behov for det, ville man med et tidssvarende saldokrav kunne lempe finanspolitikken med godt 10 milliarder kroner mere, end det er muligt med det nuværende krav i budgetloven. Det er derfor oplagt at revidere loven, så saldokravet løbende genberegnes på et så opdateret grundlag som muligt. Og det gælder uanset hvilken vej, vinden blæser.

I dag bliver saldokravet heller ikke tilpasset i lyset af større reformer, som kan have betydning for økonomien fremover. I forbindelse med beregningen af saldokravet tilbage i 2014 skrev Finansministeriet ellers, at de senere års reformer af blandt andet skat og dagpengesystem kan påvirke økonomien på mellemlangt sigt. Hvis det er vurderingen, bør der tages højde for det i saldokravet. - Også inden effekterne slår fuldt igennem i historiske data.

Budgetloven er grundlæggende et godt redskab til at sikre, at Danmark også i fremtiden har sunde offentlige finanser. Men den nuværende budgetlov er indrettet på en sådan måde, at vi lukker af for nogle af de muligheder, som vores robuste offentlige finanser giver os. Det skal der laves om på.

Budgetloven bør gøres tidssvarende. Saldokravet skal opdateres løbende og inddrage nye reformers betydning. Herudover bør loven også tilpasses, så den tager højde for de offentlige finansers sundhedstilstand på den lange bane.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00