LO: Stil større krav og giv flere fordele til socialøkonomiske virksomheder

Af Ejner Holst
Næstformand i LO
Når jeg læser debatindlæggene fra panelet, kan jeg se, at stort set alle bakker om socialøkonomiske virksomheder. Ingen kan jo være uenige i, at socialt udsatte bør have mulighed for at være med i det arbejdende
Vores motivation for at have et mere inkluderende arbejdsmarked handler dog ikke om vækst og sorte tal på bundlinjen. For os handler det om at give vores medborgere den værdighed, der ligger i at forsørge sig selv. Det tror jeg, at alle mennesker både har godt af og stræber efter. Det er jo de færreste, der har lyst til at bruge årtier på at være ledig. Og der må vi erkende, at arbejdsmarkedet, som det er i dag, har svært ved at rumme alle.
Derfor bør socialøkonomiske virksomheder ikke bare fremhæves som gode eksempler – de skal også tilgodeses på en række punkter. Til gengæld skal vi som samfund også stille større krav, så socialøkonomiske virksomheder ikke bliver udnyttet til løntrykkeri og fortrængning af ordinært ansatte.
Send en mail til debat@altinget.dk
I det perspektiv vil jeg derfor konkretisere LO’s ambitioner på det socialøkonomiske område.
Vi skal have rene linjer
Problemet er, at vi allerede nu har set kreativ brug af socioøkonomiske arbejdspladser, hvor normaltansatte rengøringsfolk blev fortrængt, og vi er derfor i fagbevægelsen meget optagede af at forhindre misbrug af den særstatus, virksomheder med socialt sindelag har.
Ingen kan jo være uenige i, at socialt udsatte bør have mulighed for at være med i det arbejdende fællesskab.
Ejner Holst
Næstformand, LO
Der er Laila Kildegaard fra KL’s indlæg meget interessant. Hun vil sikre mere viden om effekten af socialøkonomiske virksomheder. Det hilser vi velkomment. Og her kunne vi slå to fluer med et smæk, hvis vi samtidig opprioriterer at følge med i, hvordan socialøkonomiske virksomheder arbejder rundt omkring i Danmark. Så kan vi på den ene side være med på sidelinjen og sætte ind, hvis ordningen skulle blive misbrugt. På den anden side kan vi bruge de løbende indberetninger til at samle empiri, der kan bruges i evalueringsøjemed.
Endelig skal der være flere fordele ved at være en registreret socialøkonomisk virksomhed. Hvis vi fylder flere fordele i den allerede eksisterende registreringsordning, kunne vi eksempelvis forbedre finansieringsmulighederne for socialøkonomiske virksomheder, ligesom de kunne få mulighed for i visse tilfælde at afvige fra rimelighedskravet, så længe det sker uden at fortrænge ordinært ansatte.
På den måde giver vi virksomhederne en gulerod, når de registrerer sig som socialøkonomiske. Det vil gøre det mere attraktivt for virksomheder at være socialt ansvarlige, og det vil sikre, at socialøkonomiske virksomheder står for ordentligt samfundsansvar.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- B 3 At genindføre store bededag som helligdag (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl


























