Løkkes lovbestemte mindsteløn er en trojansk hest i rød blok

ANALYSE: Løkke scorer hverken point hos fagforeninger eller arbejdsgivere med ønsket om at diskutere lovbestemt mindsteløn. Til gengæld jager han en kile ind mellem Mette Frederiksen og en stor andel af vælgerne, for hvem forsøg på at parere forslaget kan virke højpandet og bagstræberisk.

Løkkes flirt med lovbestemt mindsteløn huer hverken FH-formand Lizette Risgaard eller DA-direktør Jacob Holbraad. Men udmeldingen retter sig nok også snarere mod den unge mand på billedet og andre lønmodtagere.<br>
Løkkes flirt med lovbestemt mindsteløn huer hverken FH-formand Lizette Risgaard eller DA-direktør Jacob Holbraad. Men udmeldingen retter sig nok også snarere mod den unge mand på billedet og andre lønmodtagere.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Fagbevægelsen synes, det er en dårlig idé. Det gør arbejdsgiverne også. Det gør alle Folketingets øvrige partier tilsyneladende også, muligvis med undtagelse af Konservative og den frafaldne Venstremand og nuværende radikale europaparlamentariker Jens Rohde.

Så hvad får Lars Løkke Rasmussen (V) til at lufte tanker om lovreguleret mindsteløn på Facebook få måneder før et valg?

Anledningen er ifølge Løkke selv FH-topmødet i K.B. Hallen på mandag, hvor både han og Mette Frederiksen (S) tropper op for at tale om temaet investeringer i fremtidens Danmark.

Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00