Lovforslag om tvungen pensionsopsparing møder kritik

FØRSTEBEHANDLING: Ultrakort høringsperiode om nye regler for obligatorisk pensionsopsparing skaber bekymring for lovsjusk. Stort flertal har dog på forhånd lovet at stemme reglerne igennem. 

Foto: Lea Meilandt Mathiesen/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Folketinget tager tirsdag første skridt mod nye regler, der fra starten af 2020 skal gøre det obligatorisk for personer på overførselsindkomst at spare en lille del af deres ydelse op til pension.

Det sker, når regeringens lovforslag om obligatorisk pensionsopsparing for modtagere af overførselsindkomst førstebehandles.

Lovforslaget er en udløber af efterårets finanslovsaftale, hvor regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om at standse tilførslen af midler til satspuljen, som siden 1990 er blevet finansieret ved, at størrelsen på overførselsindkomster er haltet 0,3 procent efter den generelle lønudvikling.

Dokumentation

Lovforslaget

Lovforslaget L143 om obligatorisk pensionsopsparing blev fremsat 30. januar af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Forud var gået en høringsperiode fra 21. januar til 28. januar.

De nye regler træder i kraft 1. januar 2020, hvis loven vedtages.

"Som led i finansloven for 2019 har regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti den 30. november 2018 indgået Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing for overførselsmodtagere.

Ved tillægsaftale af 21. december 2018 er det aftalt, at Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet tilslutter sig aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere af 30. november 2018.

Med lovforslaget, som udmønter aftalen, foreslås der indført en obligatorisk pensionsordning af overførselsindkomster, der hidtil har bidraget til finansieringen af satspuljen. Bidraget til obligatorisk pensionsordning er i 2020 på 0,3 pct. af den pågældende overførselsindkomst, og bidragsprocenten stiger hvert år med 0,3 procentpoint til og med 2030, hvor bidragsprocenten er 3,3. Senest i 2029 skal aftalepartierne tage stilling til, om bidragsprocenten skal forhøjes yderligere ud over 3,3 pct.

Det foreslås, at i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren udbetaler løn under sygdom eller barsel eller under uddannelse med statens voksenuddannelsesstøtte, og der udbetales refusion til arbejdsgiveren svarende til ydelsen til personen, indbetaler arbejdsgiveren ikke bidrag til obligatorisk pensionsordning. I stedet udbetales et tillæg til refusion til arbejdsgiveren, som modtager refusion."


Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00