Mai Mercado forklarer: Sådan vil vi erstatte satspuljen

Satspuljen er aflivet, lød det utvetydigt i forbindelse med pressemødet om finanslovsaftalen fredag.

Virkeligheden er imidlertid, at der stadig er en såkaldt reserve finansieret af satspuljekonstruktionen. Pengene vil som hidtil gå til at støtte projekter for landets udsatte.

"Jeg er stadig lidt i vildrede med, hvad vi skal kalde den, for vi kan ikke kalde den satspuljen. Så skaber vi i hvert fald meget stor forvirring ude blandt folk. Så lige nu kalder jeg den bare for reserven," siger børne- og socialminister Mai Mercado (K).

Ingen nye penge
Det ligger imidlertid klart, at satspuljen, som vi kender den, står til at blive omkalfatret. Man stopper tilførslen af nye penge, og størstedelen af de over 16 milliarder i puljen er faste bevillinger, som vil blive overført til finansloven. 

Selvom der er mange, der har en interesse i at hævde det modsatte, så er det også vigtigt for mig at få sagt, at størrelsen på satspuljen jo aldrig har været stabil.

Mai Mercado
Børne- og socialminister (K)

Men en mindre del af satspuljen bruges på midlertidige projekter, som står til at udløbe de kommende år. Når alle projekter er udløbet, vil det give en pulje på 600-800 millioner årligt, som man øremærker til den nye reserve.

Det kan forekomme kontraintuitivt, hvordan man kan beholde en pulje, når man ikke tilfører nye penge. Forklaringen ligger i den specielle måde, man valgte at finansiere satspuljen på. 

Man hentede pengene ved at lade den automatiske regulering af overførselsindkomsterne stige 0,3 procentpoint mindre end den generelle lønudvikling. Det giver i 2019 nye 780 millioner kroner i puljen. Men hvordan kan puljen så være på 16 milliarder kroner i alt? Det skyldes, at man har haft satspuljen siden 1990, og i alle år med pæn vækst er overførselsindkomsterne steget mindre end den gennemsnitlige lønudvikling. Det vil sige, at de 780 millioner, staten sparer på overførselsindkosterne i 2019, sparer man igen næste år og næste år igen.

Derfor har besparelserne på overførselsindkomsterne nu hobet sig op til 16 milliarder årligt, og en folkepensionists ydelse havde i dag været 8.000 kroner højere årligt, hvis ikke man havde indført satspuljen i 1990.

Øger gennemsigtigheden
Hele det sindrige system er nu et overstået kapitel.

"Jeg kommer ikke til at savne satspuljens krinkelkroge. Vi får nu mulighed for at kæmpe for socialpolitikken på finansloven, og samtidig har vi en reserve, som er langt mere klar og forudsigelig," siger Mai Mercado.

Hun fastslår, at der ikke skal kæmpes for finansieringen af den kommende reserve. Alle de penge, som i dag bruges på midlertidige projekter, vil gå til den kommende, endnu ikke navngivne pulje. Derudover tilfører man 70 millioner kroner. Det svarer til, hvad der gennemsnitligt er gledet tilbage i satspuljen årligt, fordi bevillingerne ikke er blevet brugt.

Det betyder, at reserven i 2023 og 2024 vil være på henholdsvis 858,5 og 843,7 millioner kroner.  Og Mai Mercado fastslår, at hele beløbet vil gå til den nye reserve.

"Dermed får vi også et mere gennemsigtigt system," siger Mai Mercado.

Kan du garantere, at alle pengene fra midlertidige projekter vil gå til den nye reserve?

"Ja, det vil jeg mene. For der er en helt klar tabel, man kan henholde sig til." 

Mangler penge de kommende år
I de kommende år er størstedelen af pengene dog bundet i projekter. Derfor er der foreløbig kun godt 90 millioner kroner i puljen i 2020.

"Men vi har aftalt, at det skal adresseres på den kommende finanslov," siger Mai Mercado.

Hvor meget vil I finde til puljen?

"Det vil så bero på en forhandling. Men selvom der er mange, der har en interesse i at hævde det modsatte, så er det også vigtigt for mig at få sagt, at størrelsen på satspuljen jo aldrig har været stabil. Hvis ikke der er vækst i samfundet, har der ikke været nogen penge at uddele. Nu laver vi så et nyt system, som giver en mere stabil og gennemsigtig finansiering, og det synes jeg sådan set, er et fremskridt," siger Mai Mercado.

Styrker socialområdet
Ud fra aftaleteksten kan man se, at i den nye reserve vil "langt hovedparten" af midlerne gå til at finansiere sociale indsatser. Børne- og socialminister Mai Mercado vil dog ikke sætte procenter på, hvor meget der skal øremærkes til socialområdet.

"Det vil være et tolkningsspørgsmål. Men du vil heller aldrig se mig modarbejde eksempelvis vores udspil, der går på at få handicappede i arbejde. Det kommer fra beskæftigelsesministeren, men det er jo også socialpolitik," siger hun.

Men alt andet lige vil en mindre andel tilfalde beskæftigelse, ældre og sundhed?

"Ja, det går jeg da stærkt ud fra, når vi skriver, at langt hovedparten skal til socialområdet," siger Mai Mercado.

Det er samtidig vigtigt for hende, at den kommende reserve kun skal støtte midlertidige projekter. Det er slut med at finansiere ghettoudspil og familieretssystemer via puljen.

"Begynder vi at bruge den på varige bevillinger, vil den langsomt blive udtørret," siger Mai Mercado.

Hvorfor er det vigtigt med midlertidige projekter på socialområdet?

"Jeg var til en debat for nylig, hvor én sagde til mig, at det er foreningerne, som videreudvikler socialområdet. Og det er jeg helt enig i. Derfor er det vigtigt med midlertidige projekter," siger hun.

Mai Mercado er kendt for at hylde foreningslivet, og det fremgår også af aftaleteksten, at civilsamfundet  skal "prioriteres" i den nye reserve. Men hun vil ikke sætte tal på, ligesom der heller ikke vil være begrænsninger for, hvor meget eksempelvis Socialstyrelsen og kommuner kan søge fra puljen.

"Vi har ikke lagt op til nogen lofter, men der er et politisk signal i aftalen, som jeg synes, er vigtigt," siger hun.

Nyt flertal kan droppe planerne
Det er vigtigt at have sig for øje, at projektet med at afskaffe satspuljen kan betragtes som et valgoplæg fra de blå partier. Forliget er nemlig kun opsagt – først efter valget vil man forhandle den endelige erstatning på plads.

Dermed kan et eventuelt nyt flertal skrotte planerne. Socialdemokratiet har imidlertid allerede været ude og rose aflivningen af satspuljen, og Mai Mercado håber på, at Folketinget også efter et valg kan enes om regeringen og Dansk Folkepartis konstruktion.

"Jeg går helt klart ind for, at bredt flertal bakker op om socialpolitikken," siger hun.

Tilbage står, hvordan pengene vil blive fordelt. Det er ikke afklaret endnu. Men står det til Mai Mercado, skal socialordførerne ligesom med satspuljen have stor indflydelse på, hvordan man bruger midlerne fra reserven.

"Det kommer jo til at bero på en konkret forhandling. Men det ville da være naturligt, hvis vi genbruger noget af metodikken fra satspuljen med at foretage politiske prioriteringer og screene behovet for forskellige projekter. Det håber jeg," siger hun.