Menneskeretsinstitut: Dansk EM-sølv i ligestilling kan blive sovepude

Af Bjarke Oxlund
Teamleder for kønsligestilling, Institut for Menneskerettigheder

Onsdag udkom det Europæiske Institut for Køn og Ligestilling (EIGE) med sit barometer for, hvordan det går med ligestilling mellem kønnene i EU. Her hyldes Sverige og Danmark som klassens dukse.

Når man imidlertid gransker tallene og sammenligner med andre internationale opgørelser og lister, er der for Danmarks vedkommende ingen grund til at hvile på laurbærrene, for der er ifølge World Economic Forum nu hele 18 lande i verden, som klarer sig bedre end Danmark.

Danmark og Norden
Det kunne tyde på, at der slet ikke er nogle laurbær at hvile på. Dels er er Sverige langt foran Danmark på de fleste parametre, og dernæst skyldes Danmarks gode placering som nummer to på EU-listen, at Island og Norge ikke er med i EU. Vores nordiske søsterlande klarer sig ligesom Sverige langt bedre end Danmark i de fleste af de opgørelser, som Nordisk Ministerråd publicerer.

Et andet nordisk land, EU-landet Finland, der på EU's barometer følger lige i hælene på Danmark, rangerer intet mindre end 17 pladser højere end Danmark på den globale liste over landes evne til at udviske ulighed mellem kønnene.

Måling af ligestilling
Hvordan kan det være, at Danmark scorer både højt og lavt, når man måler på ligestilling mellem kvinder og mænd på tværs af landegrænser?

Hvordan kan det være, at én af verdens højeste procentsatser for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og kvinders generelle overtag uddannelsesmæssigt ikke slår igennem i landets ledelseskontorer, bestyrelseslokaler eller på ministerposter?

Bjarke Oxlund
Teamleder for kønsligestilling, Institut for Menneskerettigheder

En del af svaret skal altså findes i det forhold, at det har stor betydning, om vi bliver sammenlignet med alle vores nordiske nabolande – eller om vi kan nøjes med at blive holdt op imod lande, som har løst billet til EU-fællesskabet.

Et andet væsentligt forhold er, at det ikke er præcis de samme dimensioner, man måler og vejer ligestillingen på. Hvor Danmark klarer sig intet mindre end fremragende, når det kommer til arbejdsmarkedsdeltagelse og videregående uddannelse – og belønnes for det på EU-listen – klarer vi os dårligt, når det handler om offentlig og privat ledelse og politisk indflydelse, som slår mere igennem på den globale liste.

"Når resten af verden flytter sig, er stilstand tilbagegang"
I sin åbningstale til Folketinget 3. oktober 2017 beskrev statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) Danmark som et mulighedernes land, hvor der er ligestilling mellem kønnene.

Vi mener imidlertid, at det er værd at spørge, hvordan det kan være, at én af verdens højeste procentsatser for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og kvinders generelle overtag uddannelsesmæssigt ikke slår igennem i landets ledelseskontorer, bestyrelseslokaler eller på ministerposter.

Hvordan bliver lige muligheder for piger og drenge til ligestilling mellem kvinder og mænd? Disse spørgsmål bør være centrale i den danske ligestillingsdebat.

"Når resten af verden flytter sig, er stilstand lig tilbagegang. Derfor skal vi have høje ambitioner," sagde statsministeren i et andet afsnit af sin åbningstale.

Tænk sig, hvis det var køn og ligestilling statsministeren her talte om.