Troels Lund og Mercado: Handicap skal ikke udelukke folk fra arbejde

DEBAT: 50.000 handicappede vurderer, at de har en høj arbejdsevne, og de vil gerne i arbejde. Regeringens mål er, at flere mennesker med handicap får en chance for at blive en del af arbejdsmarkedet, skriver Mai Mercado og Troels Lund Poulsen.

Af Troels Lund Poulsen (V) og Mai Mercado (K)
Beskæftigelsesminister og børne- og socialminister

Det går lige nu rigtig godt på arbejdsmarkedet. Ledigheden er den laveste siden finanskrisen.  Beskæftigelsen stiger – alene siden sommeren 2015 er der skabt mere end 110.000 private job. Og flere tusinde bevæger sig væk fra offentlig forsørgelse og tættere på arbejdsmarkedet.

Vi har det klare mål, at også flere borgere med et handicap skal nyde godt af de gode konjunkturer og blive en del af arbejdsmarkedet og få glæde af alt det, der følger med et job: kolleger, fællesskab og ikke mindst masser af livskvalitet.

50.000 handicappede vil gerne i job
I den bedste af alle verdener ville det ske helt af sig selv. Men desværre må vi konstatere, at de gode konjunkturer ikke kan klare opgaven alene.

Selv om mange virksomheder tager et socialt ansvar, og selv om vi både har ordninger som eksempelvis fleksjob, personlig assistance, hjælpemidler og satspuljeprojekter for millioner, har vi fortsat alt for mange mennesker med handicap, der står uden for arbejdsmarkedet.

Kun omkring halvdelen af alle med et handicap er i dag i arbejde, hvilket er væsentligt mindre end blandt mennesker uden handicap, hvor næsten otte ud af ti er i beskæftigelse.

Nye tal fra VIVE's undersøgelse ”Handicap, beskæftigelse og uddannelse i 2016” peger på, at blandt de mange mennesker med handicap og længerevarende helbredsproblemer, der står uden for arbejdsmarkedet, er der knap 50.000, der selv vurderer, at de har en høj arbejdsevne, og som meget gerne vil i arbejde.

De udgør et stort og vigtigt potentiale – og det skal vi udnytte. De besidder ressourcer, der er vigtige.

Flere handicappede skal have chancen på arbejdsmarkedet
Derfor vil regeringen i foråret lancere et handicappolitisk udspil, der for alvor skal tage fat om nældens rod. Arbejdet skyder vi i gang på dagens konference i København, hvor vi vil diskutere mulige løsninger sammen med Danske Handicaporganisationer, kommuner, virksomheder og eksperter.

Samtidig vil vi igangsætte en stor kampagne, som skal få de selv samme aktører til at få øjnene op for det potentiale, som borgere med et handicap rummer. 

Vores udgangspunkt er, at flere skal med i fællesskabet. Og det skal de ved, at virksomhederne skal blive bedre til at se muligheder og ressourcer hos den enkelte. At mennesker med handicap bliver bedre til at søge job. Og at jobcentrene tør tro på, at job er en mulighed for mange flere.

Med den rette forståelse, indsigt og støtte kan vi komme en milepæl videre. Regeringens mål er meget klart. Vi skal sikre, at flere mennesker med handicap får en chance på arbejdsmarkedet, og vi håber, at alle vil bakke op om den målsætning.

Forrige artikel Akademikerne: Arbejdsgiverforening tramper på trivslen Akademikerne: Arbejdsgiverforening tramper på trivslen Næste artikel Danske Gymnasier: Måske har mor bare ret Danske Gymnasier: Måske har mor bare ret
  • Anmeld

    Tammy Lain · Hjælp til at have et job som handikappede

    Så lad os beholder vores BPA så vi kan komme ud fra en dør.

    Lige nu over hele landet har man forringet det hjælp man får, særlig de såkaldte BPA ordning hvor alt man får hjælp til er udført af samme person- om det dreje sig om ledsagelses hjælp, pleje, praktiske og personlige hjælp sammen: Men for nylig- særlig for de hele unge, har man gjort det vanskeligt at få sådan en ordning. Som den unge kvinder som gerne vil tage livet af sig selv, da "over 200 personer" havde set hende nøgen over nogle få måneder. Nye hjælpere som kommer når de vil, som skal forklares hvert dag det hele forfra. Det er enormt stressende. Jeg har selv kæmpet mod kommunen for at få lov til at beholde mit nuværende BPA - for derved at bevare min tilkyntning til arbejdsmarkedet. Ellers vil jeg ikke længere have en ledsager ud af huset ud over min mand. Og han vil højst kunne følge mig derhen og hente mig og bruger endnu flere timer på at hjælpe mig i hans hverdag. Når jeg så kommer på arbejde, vil jeg være afhængig af at have min hjælper med. De overvåger mig, de hjælper mig på toilet, de hjælper med at skrive ting for mig. Jeg ville ikke kunne arbejde ude uden dem. Det føles lidt ironisk at mens kommunen i hele landet forringer handikaps liv på denne måde, at man på Christiansborg pludselig siger, at nu skal handikappede i job. Wow. Jeg kunne tænke mig personligt at snakke med Mai Mercado eller Troels Lund om dette. Ellers hvis tingene ikke hænger sammen med den handkap persons yderlige hjælp, bliver det til at endnu engang at piske de svage. Man kan starte med at give de handikappede på kontakthjælp et tilbud om fortidspension med tilbud om realle arbejdsforbedrende kurser, uddannelse osv. OG så selvfølelig også søger for at de har de ressourcer der skal til for at komme ud. Mildt sagt- hvis ikke ens hjælp derhjem er tilstrækkelig overskueligt og opfylder ens basiske behov for hvile, kan man glemme alt om at komme ud fra en dør. Og når man når til døren, skal man kunne finde en tilfredstillende transport måde ift. arbejde. Man kan ikke bruge 1 til 2 timer hver vej i såkaldte flex trafik bus som jeg fik at vide var en mulighed. Med flexjobs helt ned til en time eller to om ugen, kan man ikke klare sådanne betingelser overhovedet.

  • Anmeld

    Lisbeth Riisager Henriksen · Cand.mag. og forfatter

    Det er et politisk ansvar at fjerne strukturelle jobbarrierer for mennesker med handicap. Regeringen kan begynde med at fjerne de barrierer, som man indførte med fleksjobreformen

    Godt, at regeringen kan se det misforhold, der er mellem højkonjunktur og tusindvis af mennesker med handicap, der venter på at få et arbejde.

    Men problemstillingerne og anbefalingerne er kendt viden, som både handicaporganisationer, fagforbund og mange debattører har gjort opmærksom på i årevis.

    Den nu fem år gamle fleksjobreform har tilføjet kolossalt store barrierer for disse mennesker i forhold til at opnå og fastholde job. Disse barrierer blev allerede påpeget i mange af høringssvarene inden reformens vedtagelse i 2012, og daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) og forligskredsen valgte at ignorere al kritikken og alle advarsler om uhensigtsmæssige og uretfærdige forhold, som reformen ville indføre for mennesker med sygdom og handicap med behov for en kompensationsordning på arbejdsmarkedet. Fem års fortsat kritik af disse barrierer og uretfærdigheder har stadig ikke ændret noget på reformen, selvom Troels Lund Poulsen (V) nu er den fjerde beskæftigelsesminister, der sidder på magten til at ændre den.

    Nogle af de absolut vigtigste barrierer i fleksjobreformen for, at mennesker med handicap kan få og fastholde job, er i mine øjne følgende:

    - Den nye fleksjobordning har indført en så lang sagsbehandlingstid i kommunerne, at der (modsat før reformen) kan gå årevis, inden borgeren overhovedet får en visitation til fleksjob. Når en borger for eksempel har ventet i fem år på en visitation og har været i et større antal praktikker og ressourceforløb, så er dennes arbejdsevne ofte blevet forringet yderligere på grund af systemets langsommelighed og mishandling. Det samme gælder indførelsen af midlertidig fleksjobvisitation til personer under 40 år. Det bidrager udelukkende med barrierer og usikkerhed - både for borgeren og for den enkelte arbejdsplads.

    - Når sagsbehandlingstiden og vurderingen er så bureaukratisk, langsommelig, usikker og krænker retssikkerheden, fratager det som oftest borgeren den eller de fleksjobmuligheder, som han eller hun måske havde i sigte. En af de store fejl i reformen er således, at man fjernede fastholdelsesfleksjobbet og dermed muligheden for at holde fast i en arbejdsplads, som allerede kendte og anerkendte borgeren. Nu har man indført 12 måneder, hvor borgeren efter sygdom eller ulykke skal arbejde på andre vilkår, og det er vilkår, der som regel vil betyde, at arbejdsgiveren siger farvel og tak, og at borgeren nu står helt uden en jobmulighed. Under den gamle fleksjobordning fra før 2013 kom næsten halvdelen af alle fleksjob i stand som fastholdelsesfleksjob. Det har derfor hele tiden været dumt, når skiftende ministre og forligskredsen ikke har villet fjerne denne barriere fra ordningen, når de nu påstår, at de ønsker at benytte syge menneskers restarbejdsevne.

    - Overhovedet er det også et problem, at reformen har nedskrevet kompensationsprincippet. Borgere med nedsat arbejdsevne, der har kroniske lidelser eller handicap, skal anerkendes for, hvad de er og kan, men også for hvad de ikke kan. Uden tilstrækkelig kompensation kommer der ikke arbejdsevne ud af dem. Kompensation kan være så mange forskellige ting, men det er OGSÅ uretfærdigt, at det nu kombinerede løn- og ydelsessystem med produktivitetsaflønning reelt har nedskrevet syge menneskers arbejdsværdi - alene fordi de har behov for støtte. Det er ikke befordrende for arbejdstagere som udgangspunkt at blive betragtet som b-arbejdstagere, og det er ikke befordrende, at man har fjernet fagforeningernes forhandlingsret for fleksjobbere og at fleksjobbere skal konkurrere med raske deltidsarbejdere om det job, der er. Mennesker med handicap er jo lige så forskellige som alle andre mennesker. Nogle har lange videregående uddannelser og akademiske karrierer i bagagen; andre har næsten ingen skolegang og/eller arbejdserfaring overhovedet. Hvorfor skal de aflønnes ens, hvis de kan noget meget forskelligt?

    - Endvidere vil jeg gerne gøre opmærksom på, at arbejdsmarkedet selv har et ansvar for at ansætte fleksjobbere med relevante kvalifikationer, inden de bare vælger at ansætte en rask deltidsmedarbejder. Jobsøgende fleksjobbere og andre med skånebehov kommer aldrig ind på eller fastholdes på arbejdsmarkedet, hvis ikke nogen arbejdsgiver giver dem chancen.

    Fleksjobreformen skal evalueres politisk lige om lidt. Det burde være en god anledning til at tage den massive kritik fra de forløbne seks år (høringsår + implementeringsår) alvorligt og få ændret lovgivningen til en form, som er fair for både borgere og arbejdspladser. Det er et politisk ansvar at skabe forhold, der fungerer optimalt og retfærdigt. Den enkelte borger med nedsat arbejdsevne kan ikke selv bekæmpe strukturelle forhold, som politikerne har gennemført.

    Se alle mine ændringsforslag til reformen her:

    https://www.altinget.dk/social/artikel/forfatter-regeringen-boer-aendre-reformen-af-foertidspension-og-fleksjob