Metal-formand: Milliarder er på spil i kampen for flere faglærte

Af Claus Jensen
Forbundsformand i Dansk Metal

Lidt spøgefuldt kan man sige, at det første, et Metal-medlem gør, når hans virksomhed investerer i en ny robot – det er at skille den ad for at se, hvordan den er konstrueret.

Selvom det nok ikke holder hver gang, så er der alligevel en del sandhed i det. For faglærte har ofte en ”hands on”-tilgang til arbejdet, og det har meget stor betydning for virksomhederne.

De faglærte kan karakteriseres som den arbejdskraft, der gennem en praktisk tilgang til arbejdsopgaverne kan løse komplekse arbejdsopgaver, hvorimod en ingeniør typisk kan løse komplekse opgaver på et teoretisk grundlag, men ikke har uddannelse i, hvordan opgaven kan løses i praksis.

Netop derfor er samspillet mellem faglærte og andre faggrupper på arbejdsmarkedet fuldstændig nødvendig for en sund dansk industri.

Vi har længe kæmpet en hård kamp om at få flere unge mennesker til at vælge erhvervsuddannelserne.

Danmark har en stærk industri, og vi har altid været et produktionsland. Det skal vi også være fremadrettet, for det gør os alle rigere. 

Claus Jensen
Formand, Dansk Metal

I årevis har vi set besparelser på de i forvejen nedslidte erhvervsskoler, og samtidig er behovet for flere faglærte vokset.

Det har desværre skabt et stort hul, så vi nu mangler mange tusind faglærte i industrien.

Har vi råd til at lade stå til?
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer, at vi kommer til at mangle 30.000 faglærte i 2025 – alene i metalindustrien.

Den mangel vil betyde, at Danmark går glip af 26 milliarder kroner på BNP om året. Så man kan med rette spørge sig selv, om vi overhovedet har råd til at lade stå til?

Hvis ikke vi får lavet en effektiv indsats for at få flere til at vælge erhvervsuddannelserne, må vi i hvert fald indstille os på smalhals i den danske husholdning i fremtiden.

For det har altid været sådan, at eksportindustrien placerer produktionen der, hvor der er arbejdskraft at hente. Hvis det ikke er i Danmark, så flytter virksomhederne til andre lande.

Især når vi taler om automatisering og udvikling af robotter, som kan løse opgaver i fremtidens industrier, spiller faglærte en nøglerolle.

Det er dem, som selv har brugt deres hænder til at udføre den opgave, som robotter eventuelt skal overtage, og derfor er det de faglærte, der bedst kan beskrive robottens mekaniske og programtekniske kompetencer.

Det helt unikke ved erhvervsuddannelserne er nemlig, at de er baseret på sammenhængen mellem praktik og teori, og de faglærte medarbejdere kan gennem efter- og videreuddannelse løbende videreudvikle både deres praktiske og teoretiske kompetencer og dermed til stadighed være up to date i forhold til de arbejdsopgaver, der efterspørges på det danske arbejdsmarked.

Robotter skaber nye arbejdspladser
Netop robotter og ny teknologi er værd at beskæftige sig med, når vi ser på fremtidens arbejdsmarked og de faggrupper, vi får brug for.

Der er heldigvis godt gang i implementeringen af ny teknologi på de danske industrivirksomheder, hvilket gør Danmark til et attraktivt produktionsland.

Selvom nogle ihærdigt forsøger at fortælle historien om, at robotter vil gøre tusindvis af mennesker arbejdsløse, så forholder det sig faktisk omvendt.

I hvert fald på faglært niveau. I efteråret konkluderede McKinsey i en rapport, at ny teknologi kan skabe 25.000 flere arbejdspladser i industrien de kommende år, end der vil forsvinde. Og det vil i høj grad være faglærte, der bliver brug for til at håndtere den nye teknologi.

Vi siger, vi lever af det, vi har mellem ørerne i Danmark. Jeg vil nu mene, vi lever af det, vi har mellem ørerne, som vi kan få hænderne til at skabe.

Danmark har en stærk industri, og vi har altid været et produktionsland. Det skal vi også være fremadrettet, for det gør os alle rigere. Derfor skal vi satse mere på erhvervsuddannelserne.