Debat

Tømrerlærling: Fester og fredagsbarer skal ikke kun være for de boglige

DEBAT: Erhvervsuddannelserne gør langt fra nok for at skabe et elevfællesskab. Hvis uddannelserne skal gøres mere attraktive, er der behov for en stærk opprioritering af studiemiljøet, skriver tømrerlærling Petter Madsen Kirkegaard.

Elever på erhvervsuddannelser får ikke mulighed for at lære hinanden godt at kende, skriver Petter Madsen Kirkegaard.<br>
Elever på erhvervsuddannelser får ikke mulighed for at lære hinanden godt at kende, skriver Petter Madsen Kirkegaard.
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Petter Madsen Kirkegaard
Tømrerlærling

Altinget har på det seneste haft meget debat om, hvordan vi får flere til at vælge en erhvervsuddannelse.

Der er allerede skrevet meget vigtigt om mindre uddannelsessnobberi, mere praktisk faglighed i folkeskolen og bedre vejledning. Men da jeg gik fra at studere på Roskilde Universitet til at gå på teknisk skole, var det største chok, at der ikke eksisterede noget socialt studiemiljø overhovedet.

Hvor var introugen med lige dele fest og navnelege? Det havde vi haft på både gymnasiet og universitetet - og jeg fik minder for livet. Hvor var elevrådet og foreningerne, hvor vi fik indflydelse på vores uddannelse? Elevdemokrati er tilsyneladende kun for boglige elever.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Og hvor var fredagscaféerne og festerne, så vi kunne få en chance for at tale med de søde piger fra beklædning eller kosmetik?

Ikke værd at skabe et fællesskab
Jeg var ikke ene om at ærgre mig.

Det er så vigtigt med et stærkt, socialt fællesskab og studiemiljø, fordi det gør, at man kæmper videre, når det er svært. Fordi det skaber faglig stolthed at være med i et fællesskab med andre seje mennesker med den samme interesse. Og fordi det giver os et netværk og vigtige kontakter i vores senere arbejdsliv.

Petter Madsen Kirkegaard
Tømrerlærling

Selvom mange af de andre ikke havde haft de samme oplevelser som jeg, havde vi et gymnasium som nabo, og misundelsen var stor hos os, når vi hørte om alle deres mange fester og fredagsbarer.

I den lokale avis kunne vi også læse, at et socialt fællesskab var en meget vigtig prioritering for ledelsen på en afdeling af Next Uddannelse København.

Men når vi spurgte ind til manglen på alle disse ting på vores skole, fik vi at vide, at vi "jo kun er på grundforløbet et halvt år", inden vi kommer ud i praktik. Derefter ville vi jo kun se hinanden en gang imellem på skoleforløb.

Det virkede ikke til at være det værd at skabe et fællesskab for os.

Det skræmte mig lidt at indse, at ungdomslivet i et trygt fællesskab, som jeg før havde kendt, var forbi.

Aldrig igen ville arbejdsdagen på naturlig vis blive afsluttet med en øl i parken på varme sommeraftener eller med en kop kaffe i den elevdrevne café. Aldrig igen skulle man i fælles flok følges til de store ungdomsfester, der bare er noget andet, når alle kender og passer på hinanden.

Nu stod den på praktik på byggepladser, korte skoleophold og derefter et nedslidende arbejdsliv og en alt for kort tid pensionstid.

Ansvaret er skolens
Hen ad vejen fik jeg og en kammerat fra smedenes grundforløb fundet den rette leder at tale med. Vi kunne ikke bare se til, og vi nåede at arrangere to korte fyraftensbarer i slutningen af semestret.

For mig at se, kan eleverne sagtens gøre en indsats for at stable det sociale på benene. Naturligvis.

Men i en tid, hvor alt, alt for få unge starter på en erhvervsuddannelse, er erhvervsskolerne simpelthen nødt til at tage et større ansvar for at give de unge et ungdomsmiljø, der som minimum svarer til det, man får på en boglig uddannelse.

Det er så vigtigt med et stærkt, socialt fællesskab og studiemiljø, fordi det gør, at man kæmper videre, når det er svært. Fordi det skaber faglig stolthed at være med i et fællesskab med andre seje mennesker med den samme interesse. Og fordi det giver os et netværk og vigtige kontakter i vores senere arbejdsliv.

At vi er kortere tid på uddannelsen ad gangen, gør kun behovet og skolens ansvar endnu større.

Når jeg ser tilbage på mit grundforløb, kan jeg virkelig ærgre mig over, at vi tømrere aldrig nåede at lære hinanden nær så godt at kende i et halvt års spisepauser, som vi studerende havde lært hinanden at kende på RUC på bare få dages introtur.

Med en minimal indsats på det her område tror jeg, vi kunne gøre erhvervsskolerne langt mere attraktive.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00