Min A-kasse: Fremtiden er færre a-kasser med større muskler

Af Kim Them Serup
Administrerende direktør i Min A-kasse

Små a-kasser vil i fremtiden blive mere udfordrede, end de allerede er. Omkostningerne til især IT er så bastante, at a-kasser med færre end omkring 100.000 medlemmer vil blive for dyre. Det er sandsynligt, at der allerede om bare tre-fem år er markant færre a-kasser end i dag.

Men det er ikke ligegyldigt, hvordan det kommer til at ske. Ensidigt fokus på størrelse og stordrift er ikke nok.

Selvom IT og administration kan skaleres op og i princippet bare skal virke uden mislyde, så skal den anden side af at drive a-kasse følge med: evnen til at kende sine medlemmer og deres arbejdsmarkeder i dybden, så man kan rådgive og hjælpe kvalificeret.

Forsøgsordning kan blive en svendeprøve
Især den sidste tendens vil blive forstærket med beskæftigelsesaftalen, der faldt på plads 23. august efter lang tids forhandling. Aftalen giver som en fireårig og meget velkommen forsøgsordning det fulde ansvar for 25 procent af de dagpengeberettigede ledige til a-kasserne i opsigelsesperioden og i de første tre måneder som ledige.

Med aftalen bliver det endnu mere tydeligt, at fremtidens vindere er dem, som – ud over at være billige og effektive på basisdriften – kan levere den bedste, mest personlige og mest effektfulde indsats for at få de ledige hurtigt tilbage i varig beskæftigelse på tværs af fag.

Vi tror, at resultaterne vil være så gode, at forsøgsordningen vil blive gjort permanent og udvidet. 

Kim Them Serup
Administrerende direktør i Min A-kasse

Netop i tiden lige omkring skiftet fra arbejde til ledig er der størst chance for at hjælpe en ledig hurtigt videre. Og hvis en a-kasse skal skabe maksimal værdi i den indsats, er det ikke nok at have dygtige generalister ansat, der kan gennemføre de lovpligtige samtaler. Der skal mere til.

Alt skal indrettes til tværfaglighed
Derfor er fremtidens a-kasse den, som har mennesker ansat med faglig erfaring og netværk, der matcher medlemmernes fagområder.

En jobvejleder skal vide, hvor de konkrete jobåbninger er på den konkrete lediges fagfelt i det konkrete lokalområde – og kende fagområdets tendenser og muligheder, hvis der er behov for uddannelse eller måske brancheskift ud over den traditionelle faggrænse.

Det kalder på tværgående a-kasser, der er fagligt funderede og har dybdeviden på deres medlemmers områder – samtidig med, at de kan få IT-systemer og administration til at virke effektivt på tværs af fag. Det lyder banalt – men det er faktisk ikke alle, der kan det i dag. Også derfor vil der ske en udskilning.

Min A-kasse har allerede i en del år haft en forretningsmodel, der bygger på præcis det: effektiv stordrift kombineret med faglig dybdeviden på vores 14 samarbejdspartneres arbejdsmarkeder på LO- og FTF-områderne – fra piloter over IT-ansatte til ufaglærte.

Mål a-kasserne på deres præstationer
Vi vil hellere end gerne tage den opgave op, som regeringen har lagt på bordet til a-kasserne. Vi har faktisk foreslået det samme.

Vi tror, at resultaterne vil være så gode, at forsøgsordningen vil blive gjort permanent og udvidet. Og vi håber, at beskæftigelsesaftalen er første skridt i en retning, hvor a-kasserne får friere hænder og bliver målt på effekten og evnen til at få ledige i arbejde fremfor som i dag på processen.

For tiden er moden til – som den nye aftale også er et udtryk for – at tage et opgør med de mere end 29.000 siders lovbureaukrati, der er på beskæftigelsesområdet.