Moderniseringsstyrelsen svejsede lønmodtagerne sammen

ANALYSE: De offentlige arbejdsgivere har ført en mere offensiv kurs efter dannelsen af Moderniseringsstyrelsen. Det har sammensvejset lønmodtagere med vidt forskellige interesser og gjort OK-forhandlingerne langt mere låst end normalt.

Hvad har en sosu-assistent på et plejehjem til fælles med en højtlønnet akademiker på rådhuset?

Ikke ret meget. Deres daglige arbejdsdag er som dag og nat, og de har modsatrettede interesser, når kommunerne fyrer folk på gulvet og hyrer flere akademikere. Alligevel har sosu-assistenten, læreren, sygeplejersken, soldaten og djøf’eren i overraskende grad stået skulder ved skulder under OK18. For de har fundet en fælles fjende.

Jagten på besparelser
De offentlige fagforeningers hadeobjekt har længe været Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet, der har til opgave at ”gøre overenskomsterne til en integreret del af udgiftspolitikken”. Det betyder på almindeligt dansk at gøre overenskomsterne så billige som muligt.

Det har medført en langt mere offensiv stil fra de offentlige arbejdsgivere og er en vigtig del af baggrunden for de usædvanligt hårde OK-forhandlinger i år, hvor stemningen fra starten har været forgiftet.

Konstant pres
I mange år var overenskomstforhandlingerne et spørgsmål om, hvilke goder de ansatte kunne kæmpe sig til:
Nedsat arbejdstid, en ekstra ferieuge, længere barselsordninger, mere efteruddannelse osv. Tilsat det obligatoriske slagsmål om, hvor meget lønnen skal stige.

Men de sidste fem-seks år, siden dannelsen af Moderniseringsstyrelsen, er der kommet en ny tendens: De offentlige arbejdsgivere er også begyndt at fratage medarbejderne goder.

Man så det første gang ved lærerlockouten i 2013, der efterlod lærerne med væsentligt dårligere arbejdsvilkår, end de – yderst favorable – regler, de havde før. Dengang stod Danmarks Lærerforening alene, og de fleste lønmodtagere så indgrebet som et isoleret problem for lærerne. Men snart begyndte der at tegne sig et mønster.

I 2017 var det fridagene juleaftensdag, nytårsdag og grundlovsdag, der stod for skud. De blev inddraget på flere statslige arbejdspladser, så de ansatte fremover skal betale for at have fri de dage.

Det skete ikke som et resultat af forhandlinger mellem parterne, men som led i en faglig voldgift. En forringelse, der som noget nyt fandt sted mellem overenskomstforhandlingerne. Det satte de offentligt ansattes organisationer i alarmberedskab.

Forfærdelig timing
Samtidig blev der i Danmarks Radio kørt en prøvesag for at inddrage de ansattes betalte frokostpause. Det afviste en voldgift i det konkrete tilfælde, men Moderniseringsstyrelsen fastholdt, at den afgørelse ikke kunne overføres til andre områder. At man i princippet anser den betalte frokostpause for et personalegode, der kan fjernes igen.

Det slog Styrelsen fast i et brev til fagforeningerne netop på det tidspunkt, hvor de var samlet for at formulere kravene til OK18. Timingen var katastrofal – og en garanti for, at frokostpausen blev et centralt stridspunkt under OK18.

Folkefronten
Svaret fra lønmodtagerne var en højst utraditionel ”folkefront" af Flemming Vinthers soldater, Lars Qvistgaards akademikere, Dennis Kristensens sosu’er og Anders Bondo Christensens lærere. Den berømte musketered, der i disse dage testes til det yderste.

Den fælles front har låst OK18 og gjort det umuligt at lukke aftaler. Musketereden har blokeret for gennembrud på enkelte områder, der kunne danne model for resten. Sådan som det normalt foregår ved en overenskomstforhandling. Det har fået flere til at sætte spørgsmålstegn ved, om den nærmest religiøst besungne danske model kan overleve.

Præventive slag
Modellen er på ingen måde truet, fordi parterne varsler strejke og lockout, hvilket er helt inden for rammerne. Men det skader modellen, hvis selv mindre stridspunkter ender som en catch-22. Og det bliver resultatet, hvis lønmodtagerne hver gang føler sig tvunget til at stille hele hæren op for at matche modparten.

De offentlige arbejdsgivere har været stærkt frustrerede over, at man denne gang ikke kunne afslutte forhandlinger, når der isoleret set var basis for det – som der har været på regionernes område.

Men set fra fagbevægelsens side er reglerne ændret efter Moderniseringsstyrelsens indtog. Man forventer, at jagten på personalegoder vil fortsætte i lang tid fremover, hvis det ikke bliver stoppet nu af den samlede lønmodtagerfront.

Salamitaktikken
Derfor slagsmålet om den betalte frokostpause, som arbejdsgiverne længe har været parate til at garantere i den næste overenskomstperiode. Normalt ville det være fuldt tilfredsstillende: Man tager sjældent hårde sværdslag på grund af en hypotetisk uenighed.

Men i den aktuelle em af mistillid frygter fagbevægelsen, at frokostpausen kommer i fare, den dag man står svagt, for eksempel under en ny økonomisk krise. Derfor skal pausen sikres en gang for alle.

På samme måde med lærerne. Det er næppe, fordi lærernes arbejdstidsregler får andre offentligt ansatte til at ligge søvnløse. Men hvad nu, hvis lærernes forhadte årsnorm for arbejdstiden udbredes til andre grupper, for eksempel sygeplejersker?

Det er den risiko, der denne gang har forsynet Anders Bondo med store kontingenter af hjælpetropper.

Politisk kursændring
Når røgen har lagt sig efter OK18, vil man på Borgen grundigt overveje, hvordan man undgår en gentagelse. Her kan Moderniseringsstyrelsen igen komme i fokus.

Styrelsen har passet sit arbejde, præcis som det var tænkt, da den blev dannet i 2011 under daværende finansminister Bjarne Corydon (S). Dengang var fokus entydigt på konkurrencestaten og en benhård økonomistyring. Herunder stadige besparelser på de offentlige overenskomster.

Men den politik er der ikke nødvendigvis flertal for mere.

Forrige artikel Analyse: LO-bosser kæmper til det sidste for 3F-ja til historisk fusion Analyse: LO-bosser kæmper til det sidste for 3F-ja til historisk fusion Næste artikel Analyse: Løkke kan være på vej til Danmarks største lobbyjob    Analyse: Løkke kan være på vej til Danmarks største lobbyjob   
Podcast: Nye tider i dagpengeland

Podcast: Nye tider i dagpengeland

AJOUR: Op mod 400.000 danskere har i dag en lønforsikring, der gør deres månedlige indkomst højere, hvis de bliver arbejdsløse. For ti år siden var det under 100.000. Altinget Ajour ser nærmere på tendensen i dagens udsendelse.